Finansudvalget 2018-19 (2. samling)
Aktstk. 162
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
23. september 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 7 (Aktstykke nr. 162) af
19. september 2019
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for metoden til beregning af delvis sund aldring, og oplyse
betydningen for det demografiske udgiftstræk på delsektorer i hvert af årene 2020-
2025?
Svar
Væksten i det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør, hvor me-
get ressourceanvendelsen til det samlede offentlige forbrug rent mekanisk vil æn-
dre sig, hvis befolkningen ændrer sig, og det forudsættes, at den reale udgift pr.
bruger er fastholdt uændret, dog med en korrektion for delvis sund aldring,
jf. ne-
denfor.
Beregningen af det demografiske træk er opdateret som en del af det
Opdaterede
2025-forløb, august 2019
med DREAM og Danmarks Statistiks Befolkningsprog-
nose 2019 samt seneste nationalregnskabstal for det offentlige forbrug i 2018.
Beregningen af det demografiske træk skal generelt fortolkes varsomt. Beregnin-
gen er baseret på en række forudsætninger og skøn for befolkningsudviklingen
mv., som er omfattet af usikkerhed. Justerede forventninger til befolkningsudvik-
lingen kan således have betydning for væksten i det demografiske træk. Opgørel-
sen tager desuden blandt andet ikke højde for mulige produktivitetsforbedringer i
den offentlige sektor og indgår som ét blandt mange input i den løbende tilrette-
læggelse af finanspolitikken. Det er et politisk valg, hvordan der prioriteres mellem
tilførsel af flere ressourcer til offentlige forbrugsudgifter og fx lavere skat. Således
kan de historiske udgiftsniveauer, som ligger til grund for beregningen af det de-
mografiske træk, være udtryk for en politisk prioritering, god såvel som mindre
god styring, lokale behov og ønsker mv.
Det skal desuden understreges, at der i beregningen af det demografiske træk ikke
tages højde for, at omkostningen ved en ekstra bruger kan adskille sig fra de gen-
nemsnitlige omkostninger pr. bruger. Navnlig hvad angår det kollektive offentlige
forbrug, vil en stigning i befolkningen ikke automatisk afstedkomme en proportio-
nal stigning i udgifterne til forsvar, politi, administration mv.