Finansudvalget 2018-19 (2. samling)
Aktstk. 162
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
23. september 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 6 (Aktstykke nr. 162) af
19. september 2019
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse om de offentlige udgifter for kommuner og regioner i natio-
nalregnskabet for 2018 ligger over eller under de aftalte rammer for service i øko-
nomiaftalerne med KL og DR for 2018?
Svar
Det bemærkes indledningsvist, at de aftalte rammer for kommunernes serviceud-
gifter hhv. regionernes driftsudgifter fastsættes på budgetform som led i de årlige
økonomiaftaler. Der aftales således ikke økonomiske rammer baseret på en natio-
nalregnskabsmæssig opgørelse af de kommunale og regionale forbrugsudgifter.
Det er dermed heller ikke muligt at foretage en opfølgning på de aftalte rammer
med afsæt i nationalregnskabsopgørelsen af de kommunale og regionale udgifter.
Det bemærkes, at der ikke er 1:1 overensstemmelse mellem det offentlige forbrug
og de kommunale og regionale service- hhv. driftsudgifter. Det skyldes eksempel-
vis, at det offentlige forbrug indeholder udgifter til moms.
Det kan oplyses, at det offentlige forbrug for kommuner og regioner i national-
regnskabet for 2018 udgør hhv. 269,1 mia. kr. og 128,6 mia. kr.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister