Finansudvalget 2018-19 (2. samling)
Aktstk. 162
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
23. september 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Aktstykke nr. 162) af
19. september 2019
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for metoden til beregning af det demografiske udgifts-
træk, herunder særligt hvordan de offentlige udgifter i nationalregnskabet for 2018
anvendes i beregningerne?
Svar
Væksten i det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør, hvor me-
get ressourceanvendelsen til det samlede offentlige forbrug rent mekanisk vil æn-
dre sig, hvis befolkningen ændrer sig, og det forudsættes, at den reale udgift pr.
bruger er fastholdt uændret, dog med en korrektion for delvis sund aldring.
Beregningen af det demografiske træk er senest opdateret som en del af det
Opda-
terede 2025-forløb, august 2019
med DREAM og Danmarks Statistiks Befolknings-
prognose 2019 samt seneste nationalregnskabstal for det offentlige forbrug i 2018.
Overordnet beregnes det demografiske træk på det offentlige forbrug ved meka-
nisk at sammenholde den forventede befolkningsudvikling fordelt på alder, køn
og herkomst (fra DREAM og Danmarks Statistiks Befolkningsprognose 2019)
med senest tilgængelige data for individualiserbart offentligt forbrug, som skaleres
til seneste nationalregnskabstal for det offentlige forbrug for 2018 fordelt på un-
derområder, dog med en korrektion for delvis sund aldring.
Med individualiserbart offentligt forbrug menes offentlige forbrugsudgifter som
på baggrund af detaljerede oplysninger fra Lovmodellen og statistisk metode kan
henføres til borgere fordelt på køn, alder og herkomst. Det er således muligt at
opgøre en real udgift pr. borger på tværs af udgiftsområderne i det offentlige for-
brug.
Det offentlige forbrug kan overordnet opdeles i individuelt og kollektivt offentligt
forbrug, hvor det individuelle forbrug dækker over uddannelse (folkeskole, gym-
nasier og videregående uddannelse mv.), sundhedsvæsenet (medicin, hospitaler,
plejehjem), social beskyttelse (daginstitutioner og hjemmehjælp) og fritid, kultur
mv. Størstedelen af disse udgifter kan individualiseres på alder, køn og herkomst-
grupper. Visse udgifter kan dog ikke individualiseres, fx udgifter til fritid og kultur,
 Aktstk. 162 - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om metoden til beregning af det demografiske udgiftstræk, til finansministeren
Side 2 af 2
der ligesom det kollektive offentlige forbrug (forsvar, politi, centraladministration
mv.) fordeles ligeligt blandt alle borgere.
Opgørelsen af det demografiske træk på tværs af hovedgrupper tager udgangs-
punkt i nationalregnskabets COFOG-fordeling af offentlige udgifter. Idet visse
COFOG-grupper både indeholder udgifter under det individuelle og kollektive of-
fentlige forbrug, og det demografiske træk opdeles på hhv. individuelt og kollek-
tivt offentligt forbrug, er væksten i det demografiske træk ikke opgjort på tværs af
de ti COFOG-hovedgrupper. Det kan dog oplyses, at grupperne under individuelt
offentligt forbrug (dvs. undervisning, sundhedsvæsen, social beskyttelse og fritid
og kultur mv.) svarer til det individuelle offentlige forbrug (ekskl. afskrivninger) i
COFOG-gruppe 7 til 10.
Beregningen af det demografiske træk skal generelt fortolkes varsomt. Beregnin-
gen er baseret på en række forudsætninger og skøn for befolkningsudviklingen
mv., som er omfattet af usikkerhed. Justerede forventninger til befolkningsudvik-
lingen kan således have betydning for væksten i det demografiske træk.
Det demografiske træk tager blandt andet ikke højde for mulige produktivitetsfor-
bedringer i den offentlige sektor og indgår som ét blandt mange input i den lø-
bende tilrettelæggelse af finanspolitikken. Det er et politisk valg, hvordan der prio-
riteres mellem tilførsel af flere ressourcer til offentlige forbrugsudgifter og fx la-
vere skat. Således kan de historiske udgiftsniveauer, som ligger til grund for bereg-
ningen af det demografiske træk, være udtryk for en politisk prioritering, god såvel
som mindre god styring, lokale behov og ønsker mv.
Det skal desuden understreges, at der i beregningen af det demografiske træk ikke
tages højde for, at omkostningen ved en ekstra bruger kan adskille sig fra de gen-
nemsnitlige omkostninger pr. bruger. Navnlig hvad angår det kollektive offentlige
forbrug, vil en stigning i befolkningen ikke automatisk afstedkomme en proportio-
nal stigning i udgifterne til forsvar, politi, administration mv.
Desuden indregnes ikke adfærdsændringer, fx ændret uddannelsestilbøjelighed el-
ler ændret træk på sundhedsvæsenet pga. af nye behandlingsmuligheder.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister