Aktstk. 162 - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvor meget de kommunale serviceudgifter ifølge aftalen kan stige fra 2019 til 2020 i forhold til den gennemsnitlige stigning for de 4 kommuneaftaler til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (2. samling)
Aktstk. 162
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

23. september 2019

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 2 (Aktstykke nr. 162) af

17. september 2019

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse hvor meget de kommunale serviceudgifter ifølge aftalen kan

stige fra 2019 til 2020 i forhold til den gennemsnitlige stigning for de 4 kommune-

aftaler, der blev gennemført under Lars Løkke Rasmussens regeringer fra 2015-

2019 (altså stigningerne fra 2015 til 2019)

–

opgjort i sammenligneligt PL og opga-

veniveau?

Svar

Den aftalte udvikling i kommunernes serviceudgifter fra år til år i perioden 2015-

2020 fremgår i

tabel 1.

Opgørelsen viser den i økonomiaftalerne aftalte udgifts-

vækst i de kommunale serviceudgifter i forhold til det foregående års aftalte ni-

veau. Udgiftsudviklingen er opgjort i årets pris- og lønniveau.

Tabel 1

Aftalt udgiftsvækst fra år til år ifm. økonomiaftaler mellem regeringen og KL

Gennemsnitlig

årlig udgifts-

vækst

2015-2019

+0,1

Mia. kr. (årets pl)

Udgiftsvækst i

serviceudgifter

ØA16

(2015-2016)

-0,5

ØA17

(2016-2017)

-0,5

ØA18

(2017-2018)

+0,3

ØA19

(2018-2019)

+1,2

ØA20

(2019-2020)

+1,7

Kilde: Aftale om den kommunale økonomi for 2015 til 2020.

Det bemærkes, at opgørelsen ikke nødvendigvis udtrykker den aftalte udgiftsvækst

i forhold til udgangspunktet for økonomiforhandlingerne, idet udgangspunktet fx

kan afspejle en vedtaget reduktion eller stigning i forhold til det foregående års af-

talte udgiftsniveau. Tilsvarende udtrykker opgørelsen ikke omprioritering af fri-

gjorte midler i kommunerne.

I forhold til den aftalte udgiftsudvikling fra 2019 til 2020 ved økonomiaftalen for

2020 kan der således bemærkes følgende:

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

Aktstk. 162 - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvor meget de kommunale serviceudgifter ifølge aftalen kan stige fra 2019 til 2020 i forhold til den gennemsnitlige stigning for de 4 kommuneaftaler til finansministeren

Side 2 af 3

Regeringen og KL er med aftalen om kommunernes økonomi for 2020 enige om,

at kommunernes serviceudgifter udgør 262,5 mia. kr. i 2020. Det indebærer en

aftalt realvækst på 1,7 mia. kr. i forhold til aftalen for 2019, når der tages højde for

omlægningen af værdighedsmilliarden mv.

Udgangspunktet for aftalen om kommunernes økonomi for 2020 var det kommu-

nale udgiftsloft, der afspejlede, at der med moderniserings- og effektiviseringspro-

grammet frigøres 1 mia. kr. i 2020, hvoraf �½ mia. kr. prioriteres bredt i den of-

fentlige sektor.

Med aftalen er regeringen og KL enige om et løft af kommunernes serviceudgifter

på 2,2 mia. kr. i forhold til det kommunale udgiftsloft for 2020.

Regeringen og KL er dertil enige om, at kommunerne inden for eksisterende

rammer kan frigive 0,5 mia. kr. i 2020 i form af en Velfærdsprioritering. Det sker

ved en række initiativer, som understøtter en bedre ressourceanvendelse. Samtidig

afskaffes det kommunale moderniserings- og effektiviseringsprogram således, at

det kommunale udgiftsloft fremover ikke indeholder en årlig nedregulering på 0,5

mia. kr.

Samlet giver det mulighed for at prioritere i alt 2,7 mia. kr. i 2020 til at dække den

demografiske udvikling og udbygge kernevelfærden, herunder flere

velfærdsmedarbejdere, til gavn for borgerne.

Spørger har spurgt til en opgørelse af udviklingen i kommunernes aftalte service-

udgifter i perioden 2015 til 2020 i sammenligneligt opgave- og pris- og lønniveau,

jf. tabel 2.

Opgørelserne i tabel 1 og tabel 2 er således ikke sammenlignelige.

Kommunernes aftalte serviceudgifter er opgjort eksklusiv løft af de kommunale

serviceudgifter, der følger af finanslovsaftalerne for 2014 og frem, og som ligger

under det statslige delloft for driftsudgifter.

Løft, der er placeret under det statslige delloft for driftsudgifter, udmøntes som

statslige driftstilskud efter ansøgning og fremgår derfor ikke af de kommunale ser-

viceudgifter, som opgøres netto. Løft af den kommunale service i finanslovsafta-

lerne er angivet særskilt i

tabel 2

og omfatter bl.a. pulje til bedre bemanding i hjem-

meplejen og på plejehjem mv.

Det bemærkes i denne forbindelse, at en del af udviklingen i kommunernes netto-

serviceudgifter kan ses i lyset af, at løftene efter to til fire år omlægges til bloktil-

skud og dermed er afspejlet i opgørelsen af kommunernes nettoserviceudgifter.

Eksempelvis skal udviklingen i de aftalte serviceudgifter fra 2019 til 2020 bl.a. ses i

lyset af, at puljen under det statslige delloft for driftsudgifter til en mere værdig

ældrepleje (’værdighedsmilliarden’)

omlægges til særtilskud og dermed indgår i

kommunernes serviceramme i 2020 og frem. Væksten på 2,8 mia. kr. mellem det

aftalte niveau for 2019 og 2020 afspejler således primært den aftalte realvækst på

Side 3 af 3

1,7 mia. kr. mellem aftalen for 2019 og aftalen for 2020 (uden korrektion for mer-

opgaver) samt omlægningen af værdighedsmilliarden på ca. 1,1 mia. kr.

Det skal hertil bemærkes, at eventuelle løft ved finanslovsaftalen for 2020 ikke er

afspejlet i tabellen. Det aftalte niveau af serviceudgifter i kommunerne i 2020 inkl.

løft af den kommunale service, som indgår i det statslige udgiftsloft, er således

ikke sammenlignelig med forudgående år.

Tabel 2

Kommunernes aftalte serviceudgifter, 2015-2020

Mia. kr., 2020-pl, B2020-op-

gaveniveau

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Aftale ekskl. løft

Løft af kommunal service (i

alt) som indgår i det stats-

lige

udgiftsloft

Løft af ældreområdet (’ældre-

milliarden’)

Udbredelse af klippekort til

ekstra hjemmehjælp

Mere pædagogisk personale i

dagtilbud

Løft til en værdig ældrepleje

(’værdighedsmilliarden’)

Klippekort til ekstra hjælp til

plejehjemsbeboere

Løft til bedre bemanding i

hjemmeplejen og på plejehjem

mv.

257,1

257,8

257,4

258,2

259,7

262,5

1,5

2,0

1,6

0,5

1,1

0,1

0,3

0,2

0,3

1,1

0,4

1,1

0,4

0,5

1,1

0,5

Anm.: Serviceudgifter er defineret som kommunernes nettodriftsudgifter eksklusive udgifter vedrørende

forsyningsvirksomheder, almene ældreboliger, udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af regionernes

sundhedsvæsen, udgifter til overførsler og budgetgaranterede områder, udgifter vedrørende forsikrede ledige

samt ekskl. indtægter fra den centrale refusionsordning. Der er korrigeret for meropgaver i medfør af DUT

mv. til budget 2020-opgaveniveau samt ændrede pris- og lønforudsætninger til 2020-niveau. Dette har til

formål at øge sammenligneligheden mellem årene, idet der tages højde for opgaveændringer mv. Dette

indebærer, at de opgjorte udgifter ikke svarer 1:1 til de aftalte, budgetterede og regnskabsførte udgifter i de

enkelte år. Summer kan afvige som følge af afrundinger.

*Omlagt til kommunalt bloktilskud og indgår dermed i kommunernes serviceramme.

Kilde: Danmarks Statistik, aftaler om kommunernes økonomi for 2007-2020, aftaler om finansloven for 2014 og

frem, Finansministeriets meropgaveopgørelse samt egne beregninger.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister