Spm. nr. US 2

Grønland er i forandring, rigsfællesskabet er også i forandring, ligesom Arktis generelt er i rivende forandring. Vi ønsker hver især større medindflydelse på verdenspolitikken, på rigsfællesskabspolitikken, men også generelt på politikken for Arktis. Vi har en strategi for Arktis i rigsfællesskabet, som – som min kollega også sagde – ikke er så ambitiøs og heller ikke så transparent, som man kunne ønske. Jeg tror, at det er utrolig vigtigt, at man har en arktisk strategi, som alle føler et stærkt medejerskab af og er store fortalere for, så jeg håber, at den nye arktiske strategi, der kommer, vil være en strategi, som vi alle føler at vi er en del af.

Alverdens øjne hviler på Arktis i øjeblikket. Grønland og hermed også rigsfællesskabet udgør hele 20 pct. af Arktis' landareal, så vi har virkelig noget at skulle have sagt i Arktis. Alle ser på, hvilke muligheder Arktis kan bringe, hvad angår forsvar, geopolitik, infrastruktur og turisme og fremtidens ressourcer i det arktiske område. Jeg ser NATO's oprustning i Arktis som et absolut meget vigtigt punkt i de fremtidige relationer mellem Danmark og Grønland. Hvordan ser statsministeren på Arktis, ikke bare rigsfællesskabet, men Arktis? Hvordan ser det ud set med statsministerens briller inden for den kommende tid?

Værsgo, statsministeren.

Ja, det er jo et stort spørgsmål, men først og fremmest ser jeg på det på den måde, at vi har og verdenssamfundet burde have en interesse i at fastholde det egentlige Arktis som et lavspændingsområde. Det er jo også det, der ligger bag dannelsen af Arktisk Råd. Det er for så vidt også afspejlet i den NATO-øvelse, der fandt sted i Nordnorge, som jo sådan set havde fokus ikke på det, nogle kalder det høje nord, altså Arktis, men på det nordlige Atlanterhav. Jeg har ikke nogen ambitioner om, at vi skal militarisere Arktis.

Vi er jo så nødt til at forholde os til, hvad der sker i Rusland. Vi har nu en situation, hvor russerne igennem en årrække ikke har overholdt INF-traktaten. Det har nu fået amerikanerne til at varsle en opsigelse. Det vil være til genstand for behandling på et NATO-forsvarsministermøde her i starten af december. Den slags ting er vi jo nødt til at tage pejling af, og vi er nødt til at bruge vores NATO-paraply til at beskytte os. Men sigtet skal jo være at prøve at fastholde internationale aftaler, der sikrer Arktis som et lavspændingsområde. Vi ser russiske aktiviteter, som potentielt også kunne have offensive kapaciteter, og det skal vi være meget, meget opmærksom på, for Arktis er jo en del af menneskeheden med alle de ting, der knytter sig til det, i relation til klimaforandringerne og andet. Så jeg synes, at der skal være den sondring mellem Arktis og så Nordatlanten – hvis det sådan giver antydningen af et svar på spørgsmålet.

Værsgo, fru Aleqa Hammond.

Grønland er i gang med at færdigbehandle lufthavnspakken, og i den sammenhæng er Danmark jo meget med i forhold til statsministerens velvilje til at være med til at sikre, at infrastrukturen i Grønland kommer på højde med befolkningens ønsker. Det er en meget vigtig brik i vores samspil i rigsfællesskabet.

Når det er sagt, vil jeg sige, at statsministeren nævnte Ilulissaterklæringen lidt indirekte, altså at Arktis skal være et lavspændingsområde. Amerikanerne har meldt sig på banen om, at de gerne vil være med til at finansiere lufthavnene i Grønland, med henblik på at de kan bruge dem som dual use-lufthavne. Hvad betyder det for rigsfællesskabet i fremtiden set med statsministerens briller?

Værsgo.

Når vi har indgået en aftale med Grønland om at medfinansiere to af de tre lufthavne, er det af flere grunde. Det er jo først og fremmest, fordi det gør projekterne realiserbare, for økonomien i de projekter bliver markant bedre via dansk bidrag og danske statsgarantier. Og så er det jo også i fuld erkendelse, at vi lever i et rigsfællesskab, hvor vi må hjælpe hinanden med at sikre, at alle dele udvikler sig optimalt, og der er brug for strategiske investeringer i Grønland, hvis Grønland skal løfte sig og få fuldt udbytte af det potentiale, der er, med turisme og eksport m.v. Så det er det, der driver os.

Jeg har så noteret mig, og endda med glæde, at det amerikanske forsvarsministerium har udsendt et letter of intent, der markerer en eller anden amerikansk investeringsparathed. Jeg aflæser det nu ikke for nærværende som en parathed til at foretage voldsomt substantielle investeringer i de lufthavne, vi konkret taler om. Men det er klart, at det er et spor, der må afdækkes fortløbende. Nu skal vi have vedtaget den her anlægslov – vi skal ikke, for det er Grønland – men altså Grønland skal have vedtaget den anlægslov, og som en integreret del af det skal der laves de aktionæraftaler med det danske finansministerium. Og så må man jo tage den derfra. For så vil der over tid komme nogle spørgsmål om Kangerlussuaq og Ilulissat, altså om, hvorvidt det kan bruges.

Jeg skal bede om, at taletiden bliver overholdt.

Værsgo.

Det er jo et spændende emne. Vi har i tidens løb haft nogle meget kedelige sager, hvad angår amerikanernes tilstedeværelse i Grønland. Sidst og ikke mindst var der Camp Century og de militære efterladenskaber, som ikke er godt for miljøet, og som vi ikke på nogen måder vil acceptere stadig væk ligger der. Til trods for at vi har taget de kedelige emner op med amerikanerne, har FN-observatøren også givet os støtte i forhold til vores krav om total oprydning. Og til trods for, at der er afsat 180 mio. kr. over en 4-årig periode, er det i henhold til eksperterne ikke nok til total oprydning. Hvad er statsministerens tanker om total oprydning? Er de 180 mio. kr. realistisk, eller hvad er statsministerens tanker?

Tak, og værsgo til statsministeren.

Altså, jeg kan jo ikke tage det fra fru Aleqa Hammond, hvis fru Aleqa Hammond mener, at man har haft en stribe kedelige oplevelser. Men jeg synes da, at det for fuldstændighedens skyld også skal nævnes, at det har understøttet Grønlands økonomi, at der har været amerikansk tilstedeværelse i Grønland, og det gør det også helt aktuelt med den aktivitet, der er omkring Thule, og de afledte beskæftigelser, der er i det grønlandske samfund.

Det rokker så ikke ved, kan man sige, validiteten af det andet spørgsmål. Og jeg er sådan set glad for, at den her specialrapportør fra FN har bemærket de dansk-grønlandske initiativer vedrørende amerikansk militær tilstedeværelse i Grønland, som jo sådan set understreger, at vi tager det alvorligt. Og der er jo aftalt en proces.

Her tidligere i år underskrev miljø- og fødevareministeren sammen med formanden for Naalakkersuisut en fælles aftale om oprydning med det afsæt, at der i forsvarsforligsaftalen er afsat 180 mio. kr. over de næste 6 år. Der er etableret en dansk-grønlandsk styregruppe, der er i gang med at udmønte den aftale, så jeg mener sådan set, at vi har skabt en ordentlig proces omkring det.

Tak til spørgeren, tak til statsministeren.

Så er det hr. Magni Arge, T. Værsgo.