Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
S 632
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
ERHVERVSMINISTEREN
18. februar 2019
Besvarelse af spørgsmål S 632 stillet af Kirsten Normann Andersen
(SF) den 8. marts.
Spørgsmål § 632:
Vil ministeren i forlængelse af bl.a. historien om Jørgen på dr.dk den 7.
marts 2019 »Udviklingshæmmede Jørgen kan ikke sige nej til telefonsæl-
gere og tilbud om kviklån: Nu har han gæld på 150.000 kr.« og en række
andre hændelser overveje:
- en opstramning af loven om telefonsalg,
- en ændring af købeloven, så udsatte borgere med et kognitivt handicap
får en forlænget og særlig fortrydelsesret, samt
- at kontakte de relevante erhvervsorganisationer, bl.a. telemarketingsfir-
maerne, med henblik på en frivillig aftale om mindre aggressiv handels-
virksomhed og en særlig og udvidet fortrydelsesret til udsatte borgere med
et kognitivt handicap?
Svar:
I forhold til delspørgsmålene om i) en opstramning af loven om telefon-
salg, ii) en ændring af købeloven med henblik på en forlænget og særlig
fortrydelsesret til borgere med kognitivt handicap, samt iii) muligheden for
en frivillig aftale med de relevante erhvervsorganisationer om en udvidet
fortrydelsesret kan jeg oplyse, at reglerne herfor hører til i forbrugeraftale-
loven, som er justitsministerens ressort. Jeg skal derfor henvise til justits-
ministeren for en besvarelse af disse dele af spørgsmålet.
I forhold til at kontakte de relevante erhvervsorganisationer med henblik
på en frivillig aftale om mindre aggressiv handelsvirksomhed, kan jeg ind-
ledningsvist oplyse, at regeringen har stort fokus på forbrugerbeskyttelse i
forbindelse med optagelse af kviklån. Regeringen nedsatte derfor i 2018
en arbejdsgruppe, der skal undersøge, hvorledes den ønskede beskyttelse
af forbrugeren ved optagelse af kviklån kan sikres.
Jeg kan videre oplyse, at en långiver efter kreditaftalelovens § 7c inden
lånesaftalens indgåelse skal vurdere forbrugerens kreditværdighed på
grundlag af fyldestgørende oplysninger. Det følger af Forbrugerombuds-
mandens retningslinjer på området, at lånegiveren, inden en låneaftale ind-
gås med en forbruger, har pligt til at sikre sig, at låneaftalen kan indgås på
et forsvarligt og informeret grundlag. En långiver må ikke medvirke til
gældsstiftelse, som kan anses for klart uforsvarlig vurderet i lyset af de
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk