Spm. nr. S 630

4) Til finansministeren af:

Ane Halsboe-Jørgensen (S) (medspørger: Jesper Petersen (S) ) :

Er ministeren uenig i justitsministerens udsagn i Børsen den 25. februar 2019 om, at topskatten er en misundelsesskat, og er ministeren endvidere uenig i det nuværende regeringsgrundlag, som i overensstemmelse med justitsministerens udtalelser fastslår, at regeringen arbejder for, at færre skal betale topskat?

Værsgo til oplæsning. Vi venter på mikrofonen.

Er ministeren uenig i justitsministers udsagn i Børsen den 25. februar 2019 om, at topskatten er en misundelsesskat, og er ministeren endvidere uenig i det nuværende regeringsgrundlag, som i overensstemmelse med justitsministerens udtalelser fastslår, at regeringen arbejder for, at færre betaler topskat?

Værsgo til ministeren. Der er 2 minutter.

Jeg går ikke sådan rundt og sætter navne på, hvad der er misundelsesskatter. Er bilafgifterne en misundelsesskat, fordi det er en progressiv skat, der gør, at de dyreste biler bliver beskattet hårdere? Er aktieavancebeskatningen, aktieindkomstskatten, en misundelsesskat?

Topskatten er en skat, der gør, at de bredeste skuldre i Danmark er med til at bære de største byrder. Det synes jeg faktisk er rimeligt. Så kan man diskutere, om det er for hårde byrder at lægge på de skuldre. Lægger man dem på skuldre, der er brede nok til at bære en sådan byrde, eller skulle lidt færre betale topskat? Jeg mener faktisk, lidt færre skulle betale topskat.

Hvis nogen har fulgt de første spørgsmål i dag, vil de tænke, om det er en båndsløjfe, de er inde i. For det er jo faktisk sådan, at færre kommer til at betale topskat. Det gør de, fordi i 2012 under en socialdemokratisk ledet regering fik Venstre den daværende regering med til, at vi skulle hæve grænsen for topskat, så færre danskere kom til at betale topskat. Det sker faktisk stadig væk i de her år. Så lang en indfasningstid er der som regel med skattereformer, at selv om der er gået lang tid siden 2012, er hele indfasningen ikke på plads endnu. Så både i år i forhold til sidste år, næste år, året efter og året efter igen vil man have en forhøjelse af grænsen for topskat, der gør, at færre danskere kommer til at betale topskat. Det er helt i overensstemmelse med det, der står i regeringsgrundlaget – det synes jeg er glimrende – og helt i overensstemmelse med den aftale, vi var med til at indgå tilbage i 2012.

Hvorfor er det så i orden, at færre betaler topskat? Ja, det er det, fordi dem, der i øjeblikket betaler topskat, men fremover vil slippe for det, er nogle af dem, jeg vil kalde for arbejdsmarkedets kernetropper. Det er folk med mellemlange uddannelser, eller det er folk, der har taget et ekstra ansvar. Det er f.eks. folk, der arbejder på nattehold eller har skiftende arbejdstider. Det er borebisser eller folk, der rejser rundt i verden og sætter vindmølletårne op, der er med til at sørge for, at dansk økonomi er i gang. Det er dem, der i dag bliver ramt af topskatten, og det synes jeg ikke er rimeligt. Jeg synes, at topskatten skal ramme nogle færre mennesker – ministerlønninger og tilsvarende, det synes jeg er helt rimeligt, men ikke de lønninger, den rammer i dag. Derfor er jeg glad for, at grænsen bliver sat op.

Spørgeren. Der er 2 minutter første gang.

Tak til ministeren for et svar, der var lidt dobbelt, nemlig både om det rent praktiske med, hvor grænsen skal være, men også om det mere sådan principielle, som jeg synes er fair at have en vending på, nemlig hvordan vi egentlig ser på skattesystemet, og om ministeren er enig i, at det at have en topskat – ikke hvor den er, og hvor høj den er osv., men det i det hele taget at have en topskat – er udtryk for en misundelse. Jeg synes faktisk, det er rigtig positivt at have en finansminister, der tør sige, at det er okay, at de bredeste skuldre bærer mest, og at det her ikke bare er én lang revselse af dem, der har mest i vores samfund, men at det handler om, at tingene skal hænge sammen, og at dem, der har mest, også godt må bidrage mere. Så tak for at gøre det klart.

Ministeren.

Men det er sådan set en grundlæggende holdning, jeg har, at vi i et samfund, der skal hænge sammen, sørger for, at vi hjælper hinanden, og at dem, der kan hjælpe mere, også skal gøre det. De bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder. Det synes jeg er et helt rigtigt princip.

Nogle har så ment, at byrderne har været for tunge, eller at nogle af skuldrene har været for smalle til at bære så tunge byrder og sådan nogle ting, og sådan har vi danset rundt. Men det ændrer ikke grundlæggende ved, at for mig at se skal et skattesystem have en solidarisk finansiering ved, at dem, der tjener mest, også betaler mest. Så kan vi diskutere nuancerne i grænser og procentsatser, men princippet er vigtigt.

Spørgeren.

Tak for det. Man bliver jo helt varm om hjertet som socialdemokrat, når finansministeren står og taler om, at de bredeste skuldre skal bære mest. Det, vi kan se frem til i de kommende år, er jo, at der er en del at bære, hvis vi gerne vil sikre tid til nærvær og værdighed for både vores børn, syge og ældre. Derfor er det jo også en interessant diskussion at have lige præcis i de her år, hvor vi har opgangstider, og hvor dansk økonomi har det godt, hvordan vi så bruger de penge. Og finansministeren holder altså fast i, at der skal være flere penge, der går i folks egne lommer, frem for at bære den opgave, det er at sikre tid og nærvær i hverdagen for de rigtig mange flere børn og syge og ældre, der kommer.

Ministeren.

Jeg mener, der er råd til begge dele. Med den økonomiske politik, som regeringen har ført, og med den succes, vi har haft med at få flere i beskæftigelse, har vi råd til at lade danskerne beholde nogle flere penge til sig selv. Det gør vi bl.a. ved at sænke elafgiften, vi gør det ved at sænke afgifterne på biler, vi gør det med den nye boligbeskatningsaftale, vi gør det ved at sænke skatten på indkomster. Så der er en bred vifte af initiativer, der gør, at danskerne kan beholde lidt mere til sig selv.

Men samtidig har vi faktisk råd til, at vi fra nu af og frem til 2025 har et råderum på 27,5 mia. kr. En del af det råderum har regeringen sagt at vi vil bruge på øget velfærd, på øget sikkerhed. Resten ligger som en reserve, der skal tages stilling til år for år for år, som vi kommer frem mod 2025.

Tak. Og så giver vi plads til medspørgeren, hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg synes også, det er udmærket, at finansministeren ikke synes, man skal kalde det en misundelsesskat. Og der er jo gode grunde til at have den fordelingspolitik, der ligger i at have en topskat. Men jeg vil egentlig gerne frem til, om finansministeren så – bortset fra ordvalget – er politisk enig i det, justitsministeren foreslår.

Altså, hvis der var flertal for det – hvad der ikke har været i den her valgperiode, heldigvis – ville finansministeren så i lighed med hr. Søren Pape Poulsen mene, at yderligere 200.000 færre skal betale topskat i 2023? Det ligger jo udmærket i forlængelse af det, finansministerens egen regering tidligere har foreslået i den her valgperiode, som man ikke kom igennem med.

Men ud over udtrykkene og alt det der – er finansministeren egentlig politisk enig i, at man burde gøre det her?

Ministeren.

Altså, jeg har ikke noget ideologisk imod at lette topskatten. Det har jeg ikke. Men det er bare ikke der, jeg ser de største problemer i vores skattesystem. Jeg synes, det er et problem, at der stadig væk, på trods af de mange initiativer, vi har taget, vil være omkring 25.000 danskere – måske op til 29.000 danskere – for hvem gevinsten ved at komme i beskæftigelse er mindre en 2.000 kr. om måneden.

Jeg synes, det er en uskik i et samfund, at gevinsten ved at gå fra at være offentligt forsørget til at være på arbejdsmarkedet ikke er større end 2.000 kr. om måneden. Og selv om vi har taget mange initiativer, og selv om den aftale, vi lavede med Dansk Folkeparti, sænker antallet, så er der stadig væk de her 25.000-29.000 danskere, for hvem det at komme i arbejde ikke giver særlig meget ekstra. Det synes jeg er et problem.

Altså, rent holdningsmæssigt synes jeg, det er et problem for samfundet, hvis ikke det at være i arbejde giver en økonomisk gevinst. Der kan være rigtig mange andre gode grunde til det – arbejdsfællesskabet, det at føle at man kan bruges til noget, at holde sig i gang osv. – men økonomisk skal der også være en gulerod. Så hvis jeg havde et råderum og et flertal bag mig lige nu, ville jeg hellere prioritere, at vi fremadrettet fik gjort noget ved den restgruppe, for hvem det ikke fuldt ud kan betale sig at arbejde.

Medspørgeren.

Det var de første 5 sekunder af finansministerens svar, der var det vigtige her, nemlig der, hvor han siger: Ja, hvis der var flertal for det. Og politisk-ideologisk mener finansministeren, det vil være godt, at de bredeste skuldre bærer et lidt mindre tungt læs end i dag. Og resten af svaret er så en total gentagelse af, hvad der skete forud for sidste valgkamp, hvor Venstre også sagde: Nej, det handler ikke så meget om topskat; det er nogle andre grupper, vi fokuserer på.

Da der så var afholdt valg, foreslog Venstre – nu i regering – at nedsætte topskatten markant. Så det synes jeg bare er en vigtig oplysning til borgerne derude, før der skal være valg inden så længe. Det er nøjagtig det samme. Man siger det ikke så højt, men man vil gerne have lavere topskat.

Ministeren.

Jeg kan næsten ikke nævne nogen skat, jeg ikke gerne vil have bliver lavere. Altså, hvis det var muligt at opretholde det velfærdssamfund, vi har i dag, og sænke skatter, kan jeg næsten ikke nævne nogen skatter, jeg ikke gerne ville sænke. Altså, det kunne være afgifter på grøn strøm, moms, bilafgifter, indkomstskat, rentebeskatning, aktieavancebeskatning. Jeg kan næsten ikke nævne nogen skat, jeg ikke gerne ville sænke, hvis det var muligt alligevel at opretholde det samfund, vi har i dag.

Sagen er, at jeg fra starten og de første 5 sekunder sagde: Jeg er ikke ideologisk modstander af at sænke topskatten. Det håber jeg heller ikke at hr. Jesper Petersen er, for så har hr. Jesper Petersen begået ideologisk principbrud. Den daværende S-ledede regering lettede faktisk topskatten i 2012, og det går jeg ud fra man gjorde, fordi man ikke var ideologisk modstander af det, når man også kunne se, at man praktisk havde råd til at finansiere det. Så gjorde det faktisk ikke noget, at kernetropperne på arbejdsmarkedet fik lov til at beholde lidt mere til sig selv.

Tak. Så er det hovedspørgeren, og vi er tilbage på en taletid på ½ minut.

Tak for det. Det er jo alt sammen et spørgsmål om prioritering, og det er et spørgsmål om, hvor man gerne vil give folk flere penge mellem hænderne, hvis man har mulighed for det, og om, hvordan man så i opgangstider bruger den opgang. Jeg så personligt gerne, at vi brugte de gode tider til at investere i f.eks. uddannelse. Regeringen gør det diametralt modsatte. Jeg så også gerne, at vi, når vi har udsigt til rigtig mange flere børn, syge og ældre, ikke udhulede det tilbud, de har, og altså ikke prioriterede pengene på at give pengene til nedsættelse af topskatten. Men hvor står finansministeren? Kan vi ikke bare få et helt klart svar på, om der er færre, der skal betale topskat, hvis det står til dig?

Man skal huske at sige »ministeren«.

Værsgo til ministeren.

Jeg har ingen planer om at ændre topskatten, og hvis jeg havde et økonomisk råderum til at sænke skatterne på indkomstområdet, så ville jeg prioritere at sænke skatten i bunden. For jeg står der, hvor jeg synes, at det vigtigste problem inden for indkomstskatten er, at gevinsten for at komme i arbejde er for lille. Jeg ville gerne have, at vi havde skabt et større incitament, og det, vi foreslog, dengang vi fremlagde vores politik i 2017, var faktisk en større lettelse af lige præcis beskatningen af de laveste indkomster. Det kunne vi så ikke blive enige om at prioritere midler til, og derfor nedjusterede vi den del i den aftale, vi lavede med Dansk Folkeparti. Men vi lettede faktisk skatten i bunden. Vi lettede skatten på de først tjente kroner, på de laveste indkomster, samtidig med at vi sikrede, at det kunne betale sig at spare op til sin pension. Det, der er vores kendetegn, er jo, at vi sikrer, at det både kan betale sig at arbejde og spare op til egen pension.

Tak til ministeren og spørgeren.

Der er ikke flere spørgsmål til denne minister, så vi fortsætter i spørgsmålsrækken, og vi er nået til spørgsmål 5, som er til udlændinge- og integrationsministeren, og det er stillet af Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.