Altså, samfundsøkonomisk er det jo meget, meget fornuftigt at ændre på topskatten, for det gør, at danskerne arbejder mere og vi bliver rigere.
Ud fra sådan en rimelighedsbetragtning kan man også sige, at topskatten er en skat for folk, der er meget flittige, fordi de ofte er nogle, der arbejder mere, bl.a.
de mange medlemmer af Dansk Metal, som rammes af topskatten, fordi de arbejder i mange timer.
Men det ændrer jo ikke ved, at de penge, regeringen havde sat af til det, har vi brugt på noget andet – dem kan vi ikke bruge igen – og vi ikke har penge.
I øjeblikket diskuterer vi at bruge penge på sundhedsområdet og en række andre velfærdsområder.
Så den del af regeringsgrundlaget tror jeg nok jeg må sige at vi nok ikke kommer igennem med, men det tror jeg ikke er en overraskelse for nogen, hverken her i salen eller udenfor.