Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
S 605
Offentligt
2027905_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 11-03-2019
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPAJU
Sagsnr.: 1902463
Dok. nr.: 849920
Medlem af Folketinget Kirsten Normann Andersen (SF) har den 6. marts 2019 stillet
følgende spørgsmål nr. S 605 til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 605:
”Hvad
er ministerens kommentar til Kræftens Bekæmpelses nye rapport »139 under-
søgelser: Social ulighed i alle aspekter af kræftforløbet«, der viser stor ulighed i be-
handlingen i så godt som hele kræftforløbet, dvs. ulighed i nye kræfttilfælde, i stadie
ved diagnose (hvor fremskreden kræften er), i behandling, i rehabilitering, i senfølger,
i arbejdsmarkedstilknytning efter en kræftsygdom, i tilbagefald og i overlevelse efter
kræft og hvilke konkrete initiativer påtænker regeringen for at afhjælpe uligheden i
kræftbehandlingen?
Svar:
Jeg synes, at Hvidbogen om Social Ulighed i Kræft, som Kræftens Bekæmpelse udgav
den 6. marts 2017 som optakt til Kræftpolitisk Forums konference den 7. marts 2019,
giver værdifuld ny viden om Social Ulighed i kræft i Danmark.
Det fremgår bl.a. af rapporten,
”at
den seneste forskning viser, at den sociale ulighed i
overlevelsen efter kræft er blevet større med tiden og den forventes fortsat at stige.
Hvis vi kunne løfte overlevelsen hos de dårligst stillede kræftpatienter op på samme
niveau som for de bedst stillede, kunne en femtedel af kræftrelaterede dødsfald efter
fem år være undgået.”
Vores sundhedslov sikrer alle danskere let og lige adgang til sundhedsydelser, og
kræft
som regeringen generelt set har styrket markant de senere år - er ingen und-
tagelse. For selvom forskellige kostvaner, rygning og alkoholvaner spiller en rolle, så
skal vi stadig gøre vores for at hjælpe alle patienter. Dertil kommer, at sundhedsvæ-
sen stadig i dag fungerer for meget på de stærkes præmisser. Det betyder, at de pati-
enter, der har overskud til at følge op
eller har pårørende med overskud
har nem-
mere ved at navigere i et komplekst sundhedssystem med mange aktører.
Som rapporten viser, så er vi stadig ikke i mål med at reducere uligheden i kræft, og
det tager regeringen yderst alvorligt - for det skal ikke være uddannelsesniveau eller
postnummer, der afgør patientens chance for at overleve kræft.
Det er blandt andet derfor regeringen med vores udspil til sundhedsreform foreslår
at styrke patientrettighederne yderligere og foreslår en patientrettighedslov.
Ved at sikre øget støtte og vejledning til patienter ønsker regeringen at understøtte,
at det ikke bliver uddannelsesniveau eller evnen til at slå i bordet, der afgør, om pati-
enten gør brug af sine rettigheder.
S 605 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på S 605: Hvad er ministerens kommentar til Kræftens Bekæmpelses nye rapport »139 undersøgelser: Social ulighed i alle aspekter af kræftforløbet«, der viser stor ulighed i behandlingen i så godt som hele kræftforløbet, dvs. ulighed i nye kræfttilfælde, i stadie ved diagnose (hvor fremskreden kræften er), i behandling, i rehabilitering, i senfølger, i arbejdsmarkedstilknytning efter en kræftsygdom, i tilbagefald og i overlevelse efter kræft og hvilke konkrete initiativer påtænker regeringen for at afhjælpe uligheden i kræftbehandlingen?
Det fremgår også af rapporten, at forebyggelse af betydningsfulde risikofaktorer for
kræft er den vigtigste indsats mod ulighed i forekomsten af kræft.
Regeringen vil med den nye national kvalitetsplan løfte og styrke kvaliteten i kommu-
nerne for at sikre, at alle kommuner lever op til en fælles kvalitetsstandard. Der skal
bl.a. udvikles kvalitetstandarder til kommunernes generelle forebyggelsestilbud og til
diagnosespecifikke rehabiliteringstilbud fx til borgere med kræft.
Samtidig skal et øget antal sundhedshuse være med til at samle de kommunale fore-
byggelsestilbud, så særligt den ressourcesvage borger oplever en nem og overskuelig
vej ind til kommunen. Her kan en borger med misbrugsproblemer for eksempel let-
tere komme i kontakt med rygestopinstruktører, diætister eller sundhedsrådgivere,
når de sidder dør-om-dør med lægen.
Det er vigtigt at være opmærksom, at ulighed i sundhed er en stor og kompleks ud-
fordring, som ikke kan løses af sundhedsvæsenet alene. Derfor er jeg også glad for, at
konferencedeltagerne den 7. marts 2019 var enige om, at ulighed i kræft skal hånd-
teres på flere forskellige fronter og måder, og at både regering, interessenter og aktø-
rerne i sundhedsvæsenet og samfundet generelt har et ansvar - og dermed skal løfte
sammen og yde deres bidrag til at mindske uligheden i kræft.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Annemette Juul
Side 2