Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
S 604
Offentligt
2027816_0001.png
MIN ISTEREN
Lovsekretariatet
Folketinget
Dato
J. n r.
11. m arts 2019
2019-1556
Frederi ksholms Kanal 27 F
1220 Køben h avn K
Tel efon
41 71 27 00
Folketingsmedlem Mette Gjerskov (S) har den 6. marts 2019 stillet mig følgen-
de spørgsmål, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. S 604:
Er ministeren enig med Vejdirektoratet i, at et 80-årigt ægtepar skal være
stavnsbundet til deres usælgelige ejendom »Falkærgård« ved Gundsømagle,
når alle ved, at der kommer en Frederikssundsmotorvej over ejendommen,
uden at Vejdirektoratet dog foretager ekspropriation og afgør gårdens fremtid?
Svar:
Spørgsmålet indeholder et retligt element i forhold til den konkrete sag, herun-
der om Vejdirektoratet har forvaltet i overensstemmelse med anlægsloven for
Frederikssundsmotorvejen, samt et politisk element i forhold til rimeligheden
af regelsættet. Disse to elementer blander spørgeren efter min opfattelse sam-
men.
Muligheden for forlods overtagelse er tænkt som en beskyttelse af borgere, som
berøres af et konkret anlægsprojekt, og som sidder i en særlig situation, der
taler for hurtigere overtagelse af ejendommen.
I sager om forlods overtagelse kan anlægsmyndighederne således overtage en
ejendom forud for de ordinære ekspropriationer, hvis lodsejeren opfylder visse
nærmere krav, herunder at lodsejers ejendom berøres særligt indgribende af
anlægsprojektet, ligesom der skal foreligge særlige forhold for lodsejer. Det er
en konkret vurdering fra sag til sag, om lodsejeren opfylder alle kriterier for at
blive forlods overtaget.
Hvorvidt disse kriterier er opfyldt i denne sag, kan jeg ikke udtale mig nærmere
om, da Transport-, Bygnings- og Boligministeriet er klagemyndighed for Vejdi-
rektoratets afgørelser om forlods overtagelser efter anlægsloven for Frederiks-
sundsmotorvejen.
Med hensyn til rimeligheden af regelsættet, har jeg stor sympati for den besky t-
telse, som forlods overtagelsesmuligheden giver visse særligt berørte borgere,
når staten gennemfører anlægsprojekter.
S 604 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på S 604: Er ministeren enig med Vejdirektoratet i, at et 80-årigt ægtepar skal være stavnsbundet til deres usælgelige ejendom »Falkærgård« ved Gundsømagle, når alle ved, at der kommer en Frederikssundsmotorvej over ejendommen, uden at Vejdirektoratet dog foretager ekspropriation og afgør gårdens fremtid?
2027816_0002.png
Uanset at forlods overtagelse er en mulighed, så mener jeg dog, at vi som poli-
tikere bør være opmærksomme på, at det har konkrete konsekvenser for bor-
gerne, når vi planlægger mulige nye anlægsprojekter. Det skyldes, at den usik-
kerhed, som mulige anlægsprojekter i et konkret område medfører, kan påvirke
lodsejers udsigt til at kunne sælge sin ejendom.
Derfor mener jeg også, at vi bør udvise tilbageholdenhed med at beslutte plan-
lægning af nye anlægsprojekter med flere alternative linjeføringer, fordi hver
linjeføring, som fremgår på et landkort, påvirker de lodsejere, som bor i nær-
heden.
Endvidere bør vi som politikere have mere fokus på, at nye anlægsprojekter
ikke bare vedtages i Folketinget, men også gennemføres i praksis, så borgere
ikke rammes af unødvendig usikkerhed i længere tid. Dette er desværre tilfæl-
det i forholdet til Frederikssundsmotorvejen, hvor der i en årrække har ligget
en vedtaget anlægslov.
Si de 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen