Spm. nr. S 566

4) Til justitsministeren af:

Peter Kofod (DF) :

Hvad er ministerens holdning til, at man som borger ikke kan få indsigt i sin offentlige straffeattest?

Værsgo for at læse spørgsmålet op.

Mange tak. Hvad er ministerens holdning til, at man som borger ikke kan få indsigt i sin offentlige straffeattest?

Værsgo, ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det er jo sådan, at der fra Kriminalregisteret kan udstedes en straffeattest til privat brug og en til offentligt brug. En straffeattest til privat brug udstedes, som navnet antyder, til private personer, f.eks. til brug for ansættelse i en virksomhed. En straffeattest til offentligt brug udstedes til offentlige myndigheder med personens samtykke. Det kan være ved ansættelse i bestemte offentlige myndigheder eller i situationer, hvor offentlige myndigheder behandler bestemte sagstyper. Forskellen på en privat og en offentlig straffeattest er bl.a., at de oplysninger, der fremgår af en privat straffeattest, jo ikke er lige så omfattende som dem, der fremgår af en offentlig straffeattest, ligesom oplysningerne fremgår i længere tid af en offentlig straffeattest. Straffeattester, der er udstedt til offentligt brug, skal behandles fortroligt af den myndighed, der har fået udstedt attesten.

Kriminalregisteret hører under Rigspolitiet, og jeg forstår Rigspolitiet sådan, at den offentlige straffeattest heller ikke udleveres til den person, oplysningerne vedrører. Baggrunden for det – det har jeg selvfølgelig spurgt til – er ifølge Rigspolitiet traditionelt set, at man ikke indirekte af en privat virksomhed skal kunne blive bedt om eller presset til at fremvise en offentlig straffeattest, som jo altså er mere omfangsrig end en privat straffeattest.

Jeg har ikke tidligere hørt om, at den nuværende ordning skulle skabe problemer. Jeg vil også godt sige til spørgeren her, at hvis der er uhensigtsmæssigheder, synes jeg, at det er noget, vi skal kigge på. Bl.a. er der en forestående revidering af kriminalregisterbekendtgørelsen her i år, og det synes jeg vi skal tage en drøftelse om. Jeg vil også meget gerne drøfte det videre, hvis der er en udfordring i det her spørgsmål, for så skal vi da løse det.

Værsgo, hr. Peter Kofod.

Tak for besvarelsen. Det her er noget, der har interesseret mig, efter jeg har stillet spørgsmål 303, hvor Rigspolitiet svarer det samme, som ministeren svarer, i forhold til den af de tre straffeattester, der er offentlig. Når det har interesseret mig, er det, fordi jeg ikke kan forstå, at en potentiel chef i den offentlige sektor kan have adgang til informationer om en person, som den person, det handler om, ikke selv har mulighed for at se eller forholde sig til. Jeg har aldrig hørt om et ufejlbarligt system. Jeg har aldrig hørt om noget system, hvor der ikke ville kunne ske en fejl, og hvor det var hensigtsmæssigt, at den person, det handlede om, havde mulighed for at se, hvad myndighederne havde på vedkommende af dårlige ting. Det synes jeg egentlig burde være det helt naturlige.

Men for at tage fat i det, som ministeren siger kunne være grunden til, at det forholder sig på den her måde, nemlig at man ikke må lade sig presse af en eventuel privat chef til at udlevere en offentlig straffeattest, fordi den er mere detaljeret og går længere tilbage i tid, vil jeg spørge: Er det ikke korrekt forstået, at det kun er en chef i det offentlige, der med samtykke fra den person, der måtte være indkaldt til en eventuel jobsamtale, vil kunne trække en offentlig straffeattest? Så hvis man er en privat chef, der beder en potentiel jobansøger om at finde sådan en attest, vil det ikke i sig selv være muligt, selv hvis man indførte den mulighed, at personer ville kunne få indsigt i en offentlig straffeattest.

Værsgo.

Nu skal jeg holde tungen lige i munden. Med fare for, at jeg ikke har opfattet spørgsmålet korrekt, vil jeg sige, at det også kommer an på, hvilke rammer vi sætter om det. Altså, når vi f.eks. har reglerne om en offentlig straffeattest, er det, fordi vi har sagt, at hvis man skal påtage sig særlige hverv eller arbejde inden for forskellige områder, vil vi have en ekstra sikkerhed ind om, at så kan du ikke arbejde her, hvis du har begået nogle særlige lovovertrædelser. Men vi kan jo altid diskutere, om man skulle sige, at de samme regler skulle gælde for det offentlige som for det private. Der er også nogle mennesker, som jo naturligvis ikke søger nogen stillinger i det offentlige, fordi de ved, at der bliver bedt om den her. Jeg tror mere, at vi skal diskutere principperne i, hvor meget vi synes man som arbejdsgiver skal have at vide om en person, der søger job. Altså, hvor relevant skal det være for det job, man skal besætte?

Værsgo.

Men et andet princip bør jo også være, at man som borger kan få indsigt i, hvad det offentlige måtte have af informationer på en, og som kan være relevant, hvis man f.eks. søger en bestemt ansættelse som den, ministeren er inde på. Så i virkeligheden synes jeg jo, at det princip om, at man kan få viden om sig selv, må veje højere eller tungere end det andet princip. Det er derfor, at jeg spørger ministeren, om man ikke kunne lave det her om, så man sikrer en eller anden form for indsigt i offentlige straffeattester. Det foreslår jeg.

Værsgo.

Hvis jeg skal være hudløst ærlig nu, når vi bare er få her over for hinanden, må jeg også sige, at jeg har spurgt en del ind til det, for det undrer også mig. Jeg kan godt forstå synspunktet, som spørgeren også siger: Hvorfor kan man ikke få adgang til det, der står om en selv? Så er det klart, at så er svaret, at det er, fordi man ikke skal kunne risikere at blive presset. Men jeg synes da, at det er noget, vi skal tage op næste gang, vi mødes, og så måske også have en snak om, om det skal være en del af det arbejde, der foregår med revisionen af Kriminalregisteret, for det her er da ikke sådan lige på den flade hånd. Jeg kan sådan set godt forstå spørgerens tilgang til det.

Værsgo.

Så forstår jeg, at vi taler det samme sprog, og at vi faktisk ikke er så langt fra hinanden, og det tror jeg vil være det for den her omgang. Jeg ser frem til, at vi får en snak om det her emne snart.

Og ministeren nikker, og det var svaret. Tak for det. Så er spørgsmålet sluttet.

Så er der et nyt spørgsmål, og det er til finansministeren af hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet.