Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
S 532
Offentligt
2025167_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
1. marts 2019
J nr.
2019-849
Folketingsmedlem Dennis Flydtkjær (DF) har d. 20. februar 2019 stillet mig følgen-
de spørgsmål S 532, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. S 532.:
"
Er ministeren enig med byrådet i Ringkøbing Skjern Kommune i, at møllerne i
Vesterhav Syd skal flyttes længere ud på havet?
"
Svar
Jeg deler den frustration, som opførslen af Vesterhav Syd og Nord medfører, jf.
også min besvarelse af § 20 spm nr. 633 fra 20. marts 2018. Jeg er derfor som
udgangspunkt enig med Ringkøbing-Skjern Kommune i, at møllerne ved Vesterhav
Syd burde opføres længere ude på havet. Derfor arbejdede jeg også i sin tid for at
få de kystnære havvindmøller ved Vesterhav Syd længere ud på havet. I forbindel-
se med PSO-aftalen fra november 2016 måtte jeg dog konstatere, at der var et
flertal i Folketinget for at fastholde de allerede aftalte kystnære havvindmøller.
Staten har nu indgået en kontrakt med Vattenfall, som jeg hverken kan eller har til
hensigt at bryde. Hvis staten på nuværende tidspunkt skulle annullere projektet
eller flytte møllerne længere væk fra kysten, vil det højst sandsynligt have en række
udbudsretlige konsekvenser med dertilhørende sanktioner for staten, samt gå ud
over Danmarks ry som et investeringssikkert land.
Ophævelse af kontrakten
Første mulighed for at undgå den kystnære placering ville være, at staten ophæver
koncessionsaftalen med Vattenfall, hvilket der dog ikke findes nogen hjemmel til i
den kontrakt, der er indgået med Vattenfall. Dette heller ikke selvom, at staten be-
taler en bod til Vattenfall.
Hvis staten ensidigt ophæver aftalen, må det derfor forventes, at Vattenfall frem-
sætter et erstatningskrav. Erstatning kan opnås i form af enten
positiv opfyldelses-
interesse,
hvor den berettigede stilles, som om kontrakten var blevet opfyldt kor-
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.efkm.dk
Side 1/3
S 532 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på S 532: Er ministeren enig med byrådet i Ringkøbing Skjern Kommune i, at møllerne i Vesterhav Syd skal flyttes længere ud på havet?
2025167_0002.png
rekt, eller
negativ kontraktinteresse,
hvor den berettigede skal stilles, som om kon-
trakten ikke var blevet indgået. Vattenfall kan forventes at indbringe et krav for posi-
tiv opfyldelsesinteresse og forlange fuld erstatning for ethvert beviseligt tab, der er
foranlediget af statens uberettigede ophævelse af aftalen. Jeg kan ikke på nuvæ-
rende tidspunkt og med kort varsel give et kvalificeret skøn på, hvad erstatningsbe-
løbet kunne løbe op i.
Hvis den danske stat vælger at ophæve koncessionsaftalen med Vattenfall, kan det
endvidere væsentligt påvirke Danmarks omdømme som sikkert investeringsland og
kreditvurderingen af fremtidige danske havvindmølleprojekter. Et kontraktbrud vil
kunne afholde projektudviklere fra at deltage i fremtidige danske havvindmølleud-
bud, hvilket vil forringe konkurrencen.
Flytte koncessionsområdet længere væk fra kysten
Det er også Energistyrelsens vurdering, at der ikke findes nogen hjemmel til at
tildele Vattenfall et nyt koncessionsområde længere fra kysten. Koncessionsområ-
det har udgjort rammen for tilbudsgiverne og vurderes derfor at have været afgø-
rende for de indkomne bud. En ændring af koncessionsområdet ville medføre, at
koncessionsaftalens karakter ændres væsentligt, og det kan medføre, at andre
potentielle tilbudsgivere ville skulle have mulighed for at tage stilling til, om de ville
deltage i et nyt udbud under de nye forudsætninger. Det er derfor vurderingen, at
en ændring af koncessionsområdet ikke vil være i overensstemmelse med udbuds-
retten.
Det vurderes, at der indenfor etableringstilladelsens ramme kan være mulighed for
at kræve ændringer af projektet, hvis projektet ikke overholder tilladelsens krav,
herunder rammen af den godkendte VVM-tilladelse. Om projektet samlet overhol-
der tilladelsens krav, kan først endelig vurderes, når der som krævet af Energikla-
genævnet i afgørelsen af 20. december 2018 er gennemført en supplerende miljø-
vurdering, der omfatter det konkrete projekt.
Kompensation mod at flytte møller længere ud i koncessionsområdet
Det er Energistyrelsens umiddelbare vurdering, at den indgåede koncessionsaftale,
forundersøgelsestilladelsen, etableringstilladelsen eller lovgivningen ikke umiddel-
bart indeholder hjemmel for staten til at give en kompensation til Vattenfall ved en
ændring af beliggenheden af møllerne.
Selvom Vattenfall frivilligt ville indvillige i en kompensationsmodel, ville det være
meget tvivlsomt, om udbudsretten tillader en sådan løsning. Hovedreglen er, at der
ikke må foretages en ændring af grundlæggende elementer i kontrakten, uden at
der afholdes et nyt udbud.
Det er Energistyrelsens foreløbige og umiddelbare vurdering, at det i lyset af de
udbudsretlige regler og EU-domstolens praksis ikke kan udelukkes, at en kompen-
sationsløsning, hvor placeringen holdes indenfor koncessionsområdet, vil kunne
Side
2/3
S 532 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på S 532: Er ministeren enig med byrådet i Ringkøbing Skjern Kommune i, at møllerne i Vesterhav Syd skal flyttes længere ud på havet?
2025167_0003.png
betragtes som i overensstemmelse med udbudsretten. Det er imidlertid også den
foreløbige og umiddelbare vurdering, at der vil være en væsentlig risiko for, at an-
dre selskaber klager over, at udbudsreglerne ikke er overholdt, såfremt en kom-
pensationsløsning gennemføres. En klagesag kan resultere i, at udbudsreglerne
ikke anses for overholdt med de væsentlige sanktioner, som det kan medføre, her-
under at staten vil skulle betale erstatning til en tilbudsgiver, der har lidt et tab som
følge af statens udbudsretlige overtrædelse. Herudover kan det være, at der vil
være et erstatningskrav fra Vattenfall mod staten.
Selvom jeg som udgangspunkt er enig med byrådet i Ringkøbing Skjern Kommune,
finder jeg ikke af nogle af de ovenstående muligheder hensigtsmæssige.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side
3/3