Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
S 451
Offentligt
Beskæftigelsesministeriet
Folketingets Lovsekretariat
Kirsten Normann Andersen
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Folketingsmedlem Kirsten Normann Andersen (SF) har den 29. januar 2019 stillet
følgende spørgsmål nr. S 451, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 451:
”I
forlængelse af fagbladets FOAs artikel den 9. januar 2019 »Kommuner glemmer
ytringsfrihed, når de udliciterer velfærd« vil spørgeren høre ministeren, jf. aftale
om konkurser, om, hvornår vi kan forvente et konkret udspil, som skal give privat-
ansatte mulighed for at ytre sig om kritisable forhold uden ansættelsesretlige føl-
ger?”
Svar:
Jeg har sat et arbejde i gang med at se på, hvad der kan gøres for at give privatan-
satte bedre mulighed for at udtale sig kritisk om forholdene på deres arbejdsplads
uden at blive mødt med ansættelsesretlige sanktioner.
Den 12. januar 2018 inviterede jeg arbejdsmarkedets parter til et interessentmøde i
Beskæftigelsesministeriet om den ansættelsesretlige beskyttelse af privatansattes
ytringsfrihed, hvor vi havde en god og konstruktiv drøftelse om emnet.
Som opfølgning på mødet sendte jeg et brev til de arbejdstager- og arbejdsgiveror-
ganisationer, der deltog i mødet. Brevet er vedlagt til orientering.
Som det fremgår af brevet, blev der på mødet talt om whistleblowerordninger som
et alternativ til lovregulering om privatansattes ytringsfrihed.
Da Europa-Kommissionen har fremsat forslag til et whisleblowerdirektiv
(KOM(2018) 218), der skal beskytte personer, der indberetter overtrædelser af EU-
lovgivningen, har jeg besluttet at afvente forhandlingerne af direktivet, før jeg
kommer med konkrete udspil på området.
I brevet opfordrede jeg samtidig arbejdsmarkedets parter til at vende tilbage, hvis
de havde flere input om emnet og videre proces.
Jeg har ikke modtaget flere tilbagemeldinger fra arbejdsmarkedets parter.
4. februar 2019
J.nr.
2019 - 688