Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
S 447
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 35 87 88 89
www.stil.dk
CVR-nr.: 13223459
Medlem af Folketinget Merete Dea Larsen (DF) har den 25. januar 2019
stillet mig følgende spørgsmål nr. S 447, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. S 447:
”Oplever
ministeren, at loven om gennemsnitligt 45 minutters daglig
bevægelse bliver praktiseret på de forskellige folkeskoler, og kender mi-
nisteren til de mange eksempler på, at al bevægelse, idræt og understøt-
tende undervisning lægges på samme dag eller sidst på dagen, så det reelt
ikke bidrager til afveksling undervejs i skoledagen, og vil ministeren tage
initiativer til at sikre at, intentionen med loven om at opnå bedre læring
overholdes?”
Svar:
Skolerne har mulighed for at tilrettelægge undervisningen i bevægelse på
flere forskellige måder. Ifølge folkeskoleloven skal undervisningstiden
tilrettelægges således, at eleverne i gennemsnit får 45 minutters motion
og bevægelse hver dag. Gennemsnittet skal beregnes henover et helt
skoleår, og idrætsdage, der i vidt omfang inddrager bevægelse, kan indgå i
gennemsnittet, ligesom der også er plads til kortere afbrydelser på grund
af emneuger, praktik o. lign. Eleverne skal dog som udgangspunkt have
motion og bevægelse hver dag.
Det er velkendt fra blandt andet følgeforskning til folkeskolereformen og
fra dialog med sektoren, at kravet om 45 minutters bevægelse i løbet af
skoledagen er et af de elementer i folkeskolereformen, som lærere og
skoler har haft vanskeligt ved at udfolde i praksis.
Dog indikerer følgeforskningen også, at de skoler, som lykkes med at
integrere bevægelse i skoledagen, høster gevinster i forhold til elevernes
trivsel og læring. Der er samtidig et ønske fra lærerne om mere viden om,
hvordan bevægelse kan integreres i fagene på en hensigtsmæssig måde.
1. februar 2019
Sagsnr.: 19/01593