Spm. nr. S 439

13) Til energi-, forsynings- og klimaministeren af:

Karin Gaardsted (S) :

Er ministeren enig i, at det er stærkt utilfredsstillende, at varmeprisen dels stiger med op til 50 pct. for borgere i Viborg, dels, at der er udsendt opkrævninger med ulovligt kort varsel?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Varmeforbrugere raser over kort varsel« af 9. januar 2019 fra Viborg Stifts Folkeblad.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Er ministeren enig i, at det er stærkt utilfredsstillende, at varmeprisen dels stiger med op til 50 pct. for borgere i Viborg, dels, at der er udsendt opkrævninger med ulovligt kort varsel?

Så er det ministeren.

Tak til fru Karin Gaardsted for spørgsmålet. Jeg synes, at det er rigtig ærgerligt at høre, at varmekunderne i Viborg vil opleve store prisstigninger. Jeg kan forstå på artiklen, som spørgeren refererer til, at stigningen skyldes grundbeløbets ophør.

Grundbeløbet ophørte som planlagt ved udgangen af 2018. EU's statsstøtteregler betyder, at støtten ikke længere kan forlænges. Det drøftede vi i forligskredsen senest i forbindelse med energiaftalen, hvor Socialdemokratiet jo også var med. Det er en sag, som jeg tager meget alvorligt, og derfor har det været meget vigtigt for mig at sikre gode rammevilkår, så værkerne selv har mulighed for at nedbringe priserne.

Regeringen har sammen med resten af Folketingets partier med energiaftalen sidste år lempet elvarmeafgiften markant. Derudover er produktionsbindingerne som aftalt ophævet i mindre områder fra den 1. januar 2019. Regeringens ambition er, at produktionsbindingerne også ophæves for de større værker. Nogle varmeværker vil have svært ved at holde varmepriserne nede selv med de forbedrede rammevilkår.

Med energiaftalen blev regeringen og resten af forligskredsen derfor enige om at afsætte en samlet pulje på 540 mio. kr. til netop de grundbeløbsramte værker og forbrugere.

Med hensyn til den korte varsling af prisstigninger i Viborg er jeg enig i, at det er utilfredsstillende. Det er vigtigt, at varmeforbrugerne har vished om størrelsen på deres varmeregning. Det ikke er i orden, at så store prisstigninger kommer som en overraskelse. Jeg vil derfor opfordre varmeselskaberne til at følge den praksis, som Forsyningstilsynet har lagt. Det er hverken en god sag for varmeforbrugerne eller Viborg Fjernvarme. Jeg er til gengæld glad for at høre, at der er fundet en midlertidig løsning på problemet i Viborg, hvor Viborg Fjernvarme betaler den ulovligt varslede del af varmeregningen tilbage til forbrugerne allerede den 1. februar 2019.

Spørgeren.

Tak for svaret. I Viborg har bortfaldet af tilskud til elproduktionen været medvirkende til en stigning i fjernvarmeprisen pr. 01.01.2019 på ca. 78 pct. i forhold til fjernvarmeprisen 01.01.2018, godt nok fordelt over to prisstigninger, så det øjensynligt ikke skulle se så voldsomt ud, og derfor har jeg nævnt tallet 50 pct. i hovedspørgsmålet til ministeren. Men det er en meget voldsom prisstigning.

Varslet var som bekendt ikke er lovligt, og det har naturligvis været en stor belastning for både familier, ældre og enlige pludselig at skulle finde så mange ekstra penge så hurtigt. Fjernvarmebestyrelsen har nu, som ministeren siger, måttet krybe til korset og tilbageføre de ulovligt opkrævede beløb, indtil varslet er overholdt. Det kan synes molboagtigt og bureaukratisk, men loven skal overholdes, og fejlen ligger udelukkende hos bestyrelsen for fjernvarmeværket.

Men nu til det næste, og det er: Hvorfor er det, det her sker? Det er jo rigtigt, at det begrundes med, at grundbeløbet fjernes, men jeg tror også, at der er andre ting, fordi ifølge varmeforsyningsloven skal der maksimalt betales den billigste af følgende to priser for varmen: enten den omkostningsbestemte pris eller substitutionsprisen. Kan ministeren fortælle noget om, hvordan bortfaldet af tilskuddet til elproduktionen på kraft-varme-værker kan føre til stigende priser på fjernvarme?

Ministeren.

Tak for det til fru Karin Gaardsted. Det er jo således, at det er et tilskud til elproduktionen, der bortfalder. Det er jo noget, værkerne har vidst siden 2004-05, og det er også således, at EU har sagt, at fra 1. januar 2019 må man ikke længere udbetale størstedelen af grundbeløbet, og så kommer der så en liste over resten, de sidste 20 pct., fra 1. januar 2020. Det er jo klart, at så vil der ske en overvæltning af omkostningerne i varmeprisen i de forhold, hvor værkerne ikke har taget behørigt hensyn til, at det her tilskud på et eller andet tidspunkt vil bortfalde.

Med hensyn til den anden del af spørgsmålet om Viborg Fjernvarme, og hvad man skal betale for, har der jo været en diskussion, og jeg mindes fra tiden, inden jeg blev minister, at det har været diskuteret flere gange. Jeg kender det ikke helt i detaljer, og for at give et fyldestgørende svar på det spørgsmål vil jeg tilbyde, at vi oversender et skriftligt svar.

Spørgeren.

Tak for det. Jeg vil bare lige gøre ministeren opmærksom på, at der er en række værker i det midt-og vestjyske, som ikke har kunnet få lov til at iværksætte andre metoder, om jeg så må sige, fordi man har været bundet af en gasaftale. Det synes jeg lige skal med i den her sammenhæng, så vi ikke står her og hænger værkerne ud for, at de ikke har udvist rettidig omhu.

Men jeg vil også gerne lige høre ministerens mening om krydssubsidiering. Det er åbenbart meget brugt inden for forsyning, og det betyder, at der er andre forbrugere, der er med til at betale for underskuddet i de pågældende selskaber. Hvad er ministerens holdning til det? Og bør alle selskaber ikke være produktionsopdelte?

Ministeren.

Det sidste er jeg sådan set principielt enig i, men jeg vil også godt lige i relation til hele diskussionen – også med hensyn til Viborg – sige, at Energistyrelsen har nedsat et rejsehold, der kan rådgive værkerne i forhold til, hvordan man tilrettelægger produktionen bedst muligt og tager størst muligt hensyn til at sikre så lave varmepriser som overhovedet muligt.

Derudover har vi også sammen med spørgerens parti, Socialdemokratiet, afsat en pulje på 540 mio. kr. til at imødegå konsekvenserne af grundbeløbets ophør. I de penge ligger både muligheden for en håndholdt indsats, som vi i øjeblikket forhandler om med spørgerens parti, og derudover også omlægning til andre former for varme – der kan være forskellige tiltag alt afhængig af lokale forhold. Og så er det også således, at 500 fjernvarmeværker pr. 1. januar ikke længere skal producere både el og varme samtidig. Den gruppe tilhører Viborg Fjernvarme ikke, fordi produktionen i Viborg er større.

Men det er regeringens hensigt – og jeg tror også, det er spørgerens partiets hensigt – at vi i hvert fald skal kigge på mulighederne for, at endnu flere værker ikke længere skal være bundet til både at producere el og fjernvarme.

Tak. Så er det spørgeren for sidste omgang.

Uden produktionsopdelte regnskaber og kendte fordelingsnøgler er det helt umuligt at afgøre, om fjernvarmeforbrugerne i Viborg betaler tilskud til elproduktionen og dermed til Energi Viborg Strøm A/S og Midtjysk Elhandel A/S. Skemaer til anmeldelse af priser m.v. er ens, uanset om der er tale om fjernvarmeselskaber med ren varmeproduktion, samproduktion osv. Skemaerne lægger således op til, at der skal føres kontrol med, om fordelingen af omkostninger mellem el og varme er rimelig.

Kan ministeren redegøre for, hvorfor Forsyningstilsynets anmeldelsesblanketter ikke er produktionsopdelte, så en krydssubsidiering kunne opdages og forebygges?

Det er vist på kanten til at være et samrådsspørgsmål. Værsgo, minister.

Tak for spørgsmålet. Som formanden siger, tror jeg, at det spørgsmål er lige på kanten i forhold til min mulighed for at forberede mig, da jeg ikke lige har fået kigget på de blanketter, som Viborg Fjernvarme skal udfylde til Forsyningstilsynet.

Men helt overordnet mener jeg sådan set, at der skal være gennemsigtighed i det, således at man som varmeforbruger kan se, hvad man betaler for, og hvad man får – det er jo det, der ligesom er det afgørende i det her – og at fjernvarmeforbrugerne selvfølgelig skal betale til den del, der vedrører det at producere fjernvarme. Det er i hvert fald det, der er mit udgangspunkt.

Men jeg vil gerne tilbyde fru Karin Gaardsted, at vi kan sende et notat om, hvad det er for nogle spilleregler, der gælder for værkerne, således at vi sikrer, at der ikke er nogen misforståelser, og at reglerne bliver overholdt.

Tak til energi-, forsynings- og klimaministeren, og tak til fru Karin Gaardsted.

Det næste er et spørgsmål til transport-, bygnings- og boligministeren, og det er stillet af hr. Jan Johansen, Socialdemokratiet, som får ordet for oplæsning af spørgsmålet.