Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
S 424
Offentligt
Udenrigsministeriet
Folketingets Lovsekretariat
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2019 - 4544
TIK
28.01.2019
Svar på § 20-spørgsmål nr. S 424 stillet den 18. januar 2019 af
Lea Wermelin (S) til ministeren for fiskeri og ligestilling og
ministeren for nordisk samarbejde.
Spørgsmål
”Mener
ministeren, at det er rimeligt, at landmænd i Jylland kan
kompenseres for ulveskader, mens bornholmske fiskere ikke kan
kompenseres for sælskader?”
Svar
I den danske vildtforvaltning gælder et princip om, at ”vildtet er sit eget”,
dvs. at ingen er ansvarlig for skader forvoldt af vildt, og at vildtskader
skal håndteres gennem forvaltning, herunder regulering.
Da ulven vendte tilbage til den danske natur efter 199 års fravær opstod
en helt særlig situation, hvor mennesker og husdyr igen skulle vænne sig
til at leve side om side med et af Europas store rovdyr. Ulven er samtidig
omfattet af habitatdirektivets bilag IV og direktivets strenge
beskyttelsesordning, og adgangen til at forvalte, herunder regulere, ulv i
Danmark er begrænset. Det blev derfor besluttet at indføre en
kompensationsordning, som skal bidrage til at skabe grundlag for en
fredelig sameksistens mellem ulv og mennesker, hvor der tages hensyn til
både den fredede ulv og til husdyrholdere.
I Danmark er der to sælarter, spættet sæl og gråsæl, der begge er omfattet
af habitatdirektivets mindre strenge beskyttelse i bilag V, der indebærer,
at arterne kan reguleres, forudsat at det ikke hindrer opnåelse eller
opretholdelsen af gunstig bevaringsstatus. Skader forvoldt af sæler