Spm. nr. S 421

3) Til energi-, forsynings- og klimaministeren af:

Bjarne Laustsen (S) :

Hvorfor har ministeren ikke sørget for, at de 540 mio. kr., der er afsat til at nedbringe varmeprisen for de små varmeværker, der er blevet ramt af grundbeløbets bortfald, er blevet fordelt således, at deres fjernvarmekunder kunne have undgået prisstigninger med mere end 50 pct.?

Hr. Bjarne Lausten for oplæsning af spørgsmålet. Værsgo.

Tak, hr. formand. Spørgsmålet lyder: Hvorfor har ministeren ikke sørget for, at de 540 mio. kr., der er afsat til at nedbringe varmeprisen for de små varmeværker, der er blevet ramt af grundbeløbets bortfald, er blevet fordelt således, at deres fjernvarmekunder kunne have undgået prisstigninger med mere end 50 pct.?

Ministeren.

Tak for det, og tak til hr. Bjarne Laustsen for spørgsmålet. Grundbeløbet ophørte som planlagt ved udgangen af 2018. EU's statsstøtteregler betyder, at støtten ikke kan forlænges. Desværre vil nogle forbrugere derfor blive ramt af stigende varmepriser. Det er en sag, som jeg tager dybt alvorligt. Som minister har det derfor været meget, meget vigtigt for mig at sikre gode rammevilkår for værkerne, så de selv har mulighed for at nedbringe priserne. Værkerne kan i snit skære ca. 3.000 kr. af varmeregningen ved f.eks. at investere i en varmepumpe. Det er baggrunden for, at regeringen og resten af Folketingets partier med energiaftalen sidste år lempede elvarmeafgiften markant. Derudover er produktionsbindingerne som aftalt ophævet for mindre fjernvarmeområder fra den 1. januar 2019.

Med energiaftalen blev vi også enige om at afsætte en pulje på 540 mio. kr. til netop de grundbeløbsramte værker og forbrugere, og her må jeg indrømme, at jeg ikke helt forstår spørgerens spørgsmål. Det står meget klart i aftalen, som altså også Socialdemokratiet var med til at indgå, at de 540 mio. kr. skal udmøntes i fire puljer. I forligskredsen blev vi sidste år enige om en specifik udmøntning af tre af puljerne. Disse penge kan som aftalt komme ud at arbejde fra 2019 og frem. Derudover målrettede vi 150 mio. kr. direkte til de berørte varmekunder.

Desværre sætter statsstøttereglerne klare begrænsninger for, hvordan en sådan ordning vil kunne udmøntes. Det drøftede jeg med forligskredsen inden jul. Her var der bred enighed om at se med friske øjne på, hvordan midlerne bedst muligt kommer forbrugerne til gavn. Det vil jeg derfor tage op i et forligskredsmøde inden for kort tid.

Spørgeren.

Tak for besvarelsen. Nu kunne jeg jo ikke drømme om at beskylde ministeren for at sidde på hænderne. Jeg kender jo ministeren som virkelig kontant og ved, at han reagerer, når det er. For ikke så længe siden kom der en rapport fra Klimarådet, og inden dagen var omme, var formanden skiftet ud. Så ministeren kan jo godt, når han vil.

I den her sag står jeg med dokumenter, der viser, at den her sag også var oppe at vende i 2016. Da udtalte ministeren sig til Danmarks Radio om, hvor meget det lå ham på sinde, og sagde, at der skulle gøres noget for at modvirke det, for man var godt klar over, at der ville komme en stigning, når grundbeløbet faldt væk. Vores ordfører på området, hr. Jens Joel, har stillet spørgsmål til ministeren om det hernede i salen både i 2016 og 2017, og ministeren bekræftede, at det lå ham meget på sinde.

Men der ligger jo endnu ikke nogen aftale. Det er jo derfor, at kunderne i yderområderne henvender sig både til mig og til ministeren og siger, at deres varmeregningerne stiger og stiger. Jeg tror godt, ministeren har fantasi til at forestille sig, at hvis man i Tårs lige pludselig skal betale mere end det dobbelte for at varme det samme hus op med den samme mængde varme, man brugte sidste år, så sker der det, at det bliver et spørgsmål om, om folk i det hele taget har råd til det. Men der sker også det, at huset bliver usælgeligt, man bliver stavnsbundet og kan ikke afhænde det. Det er en meget, meget trist udvikling i vores landsbyer, i vores yderområder, at man kan komme til at stå i den situation, fordi der sker nogle ændringer på energiområdet.

Derfor håber jeg, at ministeren har den der velvilje, som han hele tiden taler om, og også skriver til borgerne at han har, og at han kigger på det. Der er jo afsat penge til det her område, de ligger bare og varmer et eller andet sted. Men det er jo meningen, at de skal ud til forbrugerne, således at varmeværkerne kan sænke prisen og de uheldige konsekvenser, der er, kan mindskes, og da det er en kendt sag, burde dette spørgsmål allerede efter min mening have været handlet af, så reduktionerne allerede var kommet frem til forbrugerne pr. den 1. januar her i år.

Ministeren.

Det her er en sag, som optager mig og regeringen meget, meget stærkt, og det er også derfor, at vi i forbindelse med energiaftalen anbefalede og på regeringens initiativ faktisk foreslog at afsætte mere end 500 mio. kr. til at afhjælpe de varmeprisstigninger, der vil være i en række områder, som følge af at elproduktionstilskuddet pr. den 1. januar for størstedelens vedkommende falder bort. Det har værkerne vidst siden 2004-2005, så man kan sige, at der har været en vis tid til at forberede sig på det, og heldigvis har mange værker også gjort det, ved at de har lagt penge til side for at kunne stå så stærkt som overhovedet muligt. Dertil har vi faktisk givet værkerne nogle redskaber.

Vi letter elvarmeafgiften, hvilket giver mulighed for at bruge varmepumper, og så har vi faktisk taget tre ud af de fire initiativer, der knytter sig til fordelingen af de 540 mio. kr., bl.a. er 300 mio. kr. fordelt til at håndtere strandede omkostninger. Tilbage er der så det beløb på 150 mio. kr. i forhold til at sikre en mulig håndholdt fordeling af penge til de hårdest ramte områder. Det er vi ved at kigge på. Der er nogle forhindringer i forhold til nogle EU-statsstøtteregler, som vi skal leve op til. Jeg har haft et møde med forligskredsen, hvor vi drøftede det her, og der er enighed om, at de penge skal i spil for at sikre, at forbrugerne får en lavere varmepris.

Tak. Selv om ministeren er meget optaget af det her spørgsmål, så har vi nogle taletider, og der bliver rig lejlighed til at svare, for jeg tror, at hr. Bjarne Laustsen har tænkt sig at spørge igen og igen.

Værsgo, hr. Bjarne Laustsen.

Ja, og jeg håber ikke, at formandens taletid går fra min taletid. Men jeg kan jo se, at de der forskellige ting, som ministeren siger, har disse varmeværker godt vidst noget om i den forgangne periode. Jeg kan også se, at de skriver, at de har handlet fuldstændig efter den rådgivning, som ministeren nævnte her. Men det, der mangler, er den sidste del. Og det, der undrer mig, er, at ministeren ikke sørger for at få lavet en politisk aftale, så de penge kommer ud at arbejde til gavn for de fjernvarmekunder, der nu i år oplever prisstigninger på over 50 pct.

Tak. Så er det ministeren.

Undskyld mig, men det er jo altså regeringen, der har foreslået de 540 mio. kr. Der var ikke mange forslag fra Socialdemokratiet i den sammenhæng. Det er regeringen, som har foreslået konkrete initiativer som en lettelse af elvarmeafgiften og en lang række andre ting. Og så er det sådan i forhold til fordelingen af de 150 mio. kr., som hr. Bjarne Laustsen er noget forarget over, at de penge er i spil, de er afsat, og vi skal bare sikre os, at de kommer i de rigtige hænder og bliver fordelt på den rigtige måde. Det er vi godt i gang med, også sammen med hr. Bjarne Laustsens parti, at finde en løsning på.

Så er det hr. Bjarne Laustsen for sidste gang.

Jeg er helt enig med ministeren i, at Socialdemokratiet er et stort og vigtigt parti i Danmark og spiller en overordentlig stor rolle. Men det er også derfor, at jeg, hvis det rigtige forslag kommer frem til forligskredsen, er helt sikker på, at Socialdemokratiet har evnen og viljen til at klappe det af og sørge for, at de penge, der er afsat til det formål, kommer ud at arbejde. I dag sidder ministeren og varmer pengene, og de kommer ikke fjernvarmekunderne til gavn. For der er jo et reelt problem, som vi skal løse sammen, så vi ikke kommer i den her situation med, at borgerne ikke kan betale varmeregningen, og at de bliver stavnsbundet til det hus, de bor i i dag.

Så er det ministeren.

Jeg vil bare sige, at rækken af initiativer er markant. Oven i det her kommer jo også, at vi fjerner produktionsbindingerne for mellem 400 og 500 værker her fra den 1. januar, således at de ikke både skal lave el og varme; også det vil være med til løse det her en række steder. Så synes jeg måske, at det, jeg oplever med de her spørgsmål, er en lille smule søgt. Jeg synes virkelig, der bliver gjort en massiv indsats, og jeg er faktisk meget, meget glad for det tætte samarbejde, jeg også har med spørgerens parti, men det er jo nemt nok at stå her og være from. På den anden side er jeg ret optaget af, at vi finder konkrete løsninger.

Det, der optager mig som minister, er, at vi sikrer, at vi får skabt nogle ordentlige løsninger med henblik på at imødegå de enorme varmeprisstigninger, der vil komme nogle steder, som jo er en følge af noget, som begge partier tilbage i tiden sådan set har taget et medansvar for, og det er i forhold til den grønne omstilling og hele omstillingen til kraft-varme.

Vi siger tak til både spørgeren og ministeren.

Vi går videre i rækken, og nu er det så et spørgsmål til sundhedsministeren, og det er af hr. Magnus Heunicke, Socialdemokratiet.