Forsvarsudvalget 2018-19 (1. samling)
S 404
Offentligt
2004986_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Henrik Old (JF) har den 17. januar 2019 stillet
følgende spørgsmål S 404, som hermed besvares.
Spørgsmål S 404:
Er det efter regeringens opfattelse forsvarligt set ud fra en sikkerheds-
politisk betragtning at tillade indkøb af central teleinfrastruktur såsom
5G-netværk fra kinesiske Huawei, når flere lande enten har forbudt
eller overvejer at forbyde dette?
Svar:
Telenettet er en del af vores kritiske infrastruktur og er derfor også et
spørgsmål om national sikkerhed. Vi skal kunne føle os trygge ved, at
de systemer, vi bruger til vores kommunikation, er tilstrækkeligt sikre.
Regeringen er opmærksom på de dynamikker, som kan opstå mellem
kinesiske virksomheder som Huawei og den kinesiske stat. Det var ikke
mindst på den baggrund, at vi i sin tid i Danmark opdaterede lovgiv-
ningen på området med ”lov om net- og informationssikkerhed” eller
”NIS-loven”.
Loven har styrket reguleringen af informationssikkerheden
og beredskabet på teleområdet i Danmark og skærpet kravene til dan-
ske teleselskabers sikkerhed. Det bemærkes, at loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland.
En række lande har på det seneste advaret mod eller ligefrem forbudt
at bruge Huawei som leverandør i telenettet. Det er ikke mindst sket i
lyset af den forestående introduktion af den nye 5G-teknologi.
Det giver naturligvis anledning til fornyede overvejelser, også fra den
danske regerings side. Der skal ikke herske tvivl om, at regeringen
tager spørgsmålet alvorligt. Dette er også baggrunden for, at der i øje-
blikket er en dialog mellem regeringen, Center for Cybersikkerhed og
forskellige private aktører.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
23. januar 2019
SSC
2019/000397
867239
FORSVARSMINISTEREN
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: 728 10000
Fax: 728 10300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Side 1 af 1