Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
S 255
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 6374
Doknr.
636943
Dato
28-11-2018
Medlem af Folketinget Kirsten Normann Andersen (SF) har d. 21. november
2018 stillet følgende spørgsmål nr. S 255 til børne- og socialministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 255:
”I
forlængelse af en række uheldige sager, hvor hjælp til ALS-ramte borgere
har trukket ud eller blevet forhalet eller BPA-hjælp delvis afvises, vil spørgeren
gerne vide, om ministeren vil overveje indførelse af en akutpakke med hjælp,
der udløses, når man får diagnosen ALS?
(Spm. nr. S 255).
Begrundelse
ALS er en meget alvorlig progredierende sygdom, der typisk varer ca. tre år.
Der er derfor brug for, at den konkrete og individuelle behandling, kommunerne
laver, handler om at tilrette hjælpen til det rigtige niveau, uden at de har økono-
miske incitamenter til at trække afgørelser i det uendelige. Derfor vil spørgeren
gerne vide om ministeren ville overveje indførelse af en akutpakke med hjælp,
der udløses så hurtigt som muligt, når man får diagnosen ALS. Især fordi spør-
geren bl.a. via Muskelsvindfonden er blevet opmærksom på, at der er og har
været en række sager, hvor kommunerne trækker afgørelse om hjælp i lang-
drag eller delvis afviser den hjælp, der er behov for, jf. f.eks. sagen med Tor-
ben fra Skanderborg, beskrevet i Ugebladet Skanderborg i artiklen »Nej til eks-
tra timer til ALS-ramte Torben: »Det handler ikke om at spare penge«« af 13.
november
2018.”
Svar:
ALS er en frygtelig sygdom, og de borgere, der får konstateret denne sygdom,
og deres pårørende har min dybeste medfølelse. Henset til sygdommens alvor
er det aldeles vigtigt, at kommunerne sørger for at tildele rettidig hjælp og
støtte til de borgere, der er ramt af den.
Kommunerne er allerede i dag forpligtede til at yde hjælp og støtte til borgere
med funktionsnedsættelser, i det omfang borgeren har behov herfor. Dette for-
udsætter, at kommunerne i hvert enkelt tilfælde foretager en konkret og indivi-
duel vurdering af den enkelte borgers behov og forudsætninger. Heri ligger, at
den enkelte kommune skal sørge for at prioritere tid og ressourcer korrekt med
henblik på at give borgeren den hjælp, vedkommende har behov for, på det rig-
tige tidspunkt. Og det er klart, at kommunerne absolut ikke må trække sager i
langdrag.
1