Spm. nr. S 237 (omtrykt)

20) Til miljø- og fødevareministeren af:

Christian Rabjerg Madsen (S) :

Mener ministeren, at det er ambitiøst, når regeringen i dens eget luftudspil skriver, at der er brug for yderligere indsatser for partikler og ammoniak frem mod 2030, hvis Danmark skal leve op til EU’s NEC-direktiv, der fastlægger lofter for, hvor meget de enkelte lande skal reducere luftforureningen?

Værsgo.

Tak for det. Mener ministeren, at det er ambitiøst, når regeringen i dens eget luftudspil skriver, at der er brug for yderligere indsatser for partikler og ammoniak frem mod 2030, hvis Danmark skal leve op til EU’s NEC-direktiv, der fastlægger lofter for, hvor meget de enkelte lande skal reducere luftforureningen?

Ministeren.

Igen det korte svar først: Ja, regeringen har fremlagt et ambitiøst klima- og luftudspil med en række initiativer, der er målrettet reduktion af partikler og af ammoniak. Eksempelvis har vi i finanslovsaftalen nu her afsat 46 mio. kr. til en målrettet indsats for at udskifte de ældste brændeovne gennem en ny national skrotningsordning. En effektiv måde at reducere partikeludledningen er nemlig at accelerere udskiftningen af ældre brændeovne, da de altså udleder op til fem gange så mange partikler som en ny brændeovn. Tilsvarende for ammoniak har vi med finanslovsaftalen afsat 160 mio. kr. til en indsats for reduktion af ammoniak.

Landbruget gør i dag allerede meget for at begrænse ammoniakudledningen, og vi vil derfor nedsætte et udvalg, som skal undersøge mulighederne for at fremme udbredelsen af ammoniakreducerende teknologier yderligere. Her og nu vil vi etablere en EU-finansieret tilskudsordning for slagtesvinestalde, der skal være med til at udbrede ammoniak- og drivhusgasreducerende teknologier. Regeringen vil med afsæt i klima- og luftudspillet fremlægge en plan for, hvordan vi opfylder NEC-direktivet, i starten af 2019 med henblik på at sende planen til Europa-Kommissionen i april 2019.

Tak. Så er det spørgeren.

Tak for det. Man må jo sige, at man fra regeringens side med undersøgelsen bevæger sig påfaldende tæt på det valg, som jo skal komme, hvilket man kan undre sig over, for det har jo været meget klart for regeringen i hele regeringens levetid, at det her NEC-direktiv skulle overholdes. Derfor er det påfaldende, at man først så sent i perioden kaster sig over en undersøgelse, som måske, måske ikke skal lede frem til initiativer, som kan sikre, at man overholder det.

Når man står med regeringens luftudspil, kan man jo sort på hvidt læse, at for partikler og ammoniak er der formentlig behov for yderligere indsatser frem mod 2030, som ministeren også læste op. Det er jo egentlig lidt underligt, når man fremlægger så – ifølge regeringen selv – ambitiøst et udspil, at man så ikke sikrer, at vi kommer i mål med vores forpligtelser. Det er ikke på grund af forpligtelserne i sig selv, men fordi forpligtelserne jo sigter til at løse nogle konkrete udfordringer, som også går ud over Danmark. Der dør mere end 3.000 mennesker for tidligt hvert eneste år i Danmark som en konsekvens af luftforureningen, og det er jo i virkeligheden den store, tungtvejende årsag til, at vi skal gøre noget ved partikelforureningen. Hvis ikke man synes, det er vigtigt nok, det tror jeg nok de fleste synes, men hvis man mangler yderligere argumenter, så kan man forvisse sig om vigtigheden i forhold til indsatsen mod partikelforurening ved at kigge på udgifterne til at håndtere de sygdomme, som følger med luftforureningen, og de beløber sig til over 5 mia. kr. om året. Så det er meget, meget vigtigt, at vi får håndteret det her.

Derfor kan jeg undre mig over, at regeringen ikke i udspillet tager fat om det her problem mere seriøst. Hvor er indsatsen i forhold til ammoniak, hvor er indsatsen i forhold til partikler? Man går jo eksempelvis uden om dieselbiler, persondieselbiler i sin revision af miljøzonerne, som jo ellers er den trafikale hovedsynder, når vi kigger på partiklerne. Jeg mener, at regeringen går uden om de ting, som er vanskelige, og det er jo ikke ambitiøst.

Så er det ministeren.

Jeg er ikke helt enig i, at vi går uden om de problemer, som spørgeren nævner, for udfordringen er jo ganske reel. Vi laver altså også en skrotningsordning for de gamle dieselbiler, for det er altså de gamle dieselbiler, som udgør problemet her. De ældste af dem er de store syndere, og det er jeg meget enig med spørgeren i. Derudover afsætter vi altså det her beløb på 160 mio. kr. til at imødegå den her ammoniakudledning. Jeg synes, at det er ganske ambitiøst.

Spørgeren.

Den relativt nye miljøminister har jo også haft et politisk liv, inden han blev miljøminister, og i den forbindelse kan man jo gå tilbage og se på, hvad miljøministeren har sagt og ment omkring NEC-direktivet. Kigger man på det, kan man jo godt blive lidt i tvivl om, om man har en minister, som oprigtigt arbejder for, at Danmark skal opfylde NEC-direktivet. Ministeren har eksempelvis skrevet i 2015, at det ville smadre dansk landbrugs konkurrenceevne, hvis vi skal leve op NEC-direktivets målsætning på ammoniak.

Kan ministeren forsikre – jeg siger ikke, at det er motiverende for ministeren at forsikre mig , men så forsikre danskerne – om, at der bliver arbejdet ihærdigt og oprigtigt for, at vi skal nå NEC-direktivets målsætning, og vil ministeren love, at planen kommer på den her side af et folketingsvalg?

Ministeren.

Til den sidste del af det: Ganske vist er jeg steget i graderne siden det citat, som spørgeren kommer med, men det er simpelt hen ikke mig, der udskriver folketingsvalg – endnu – men det må vi jo se på.

Det illustrerer jo sådan set meget godt den balance, som vi skal have: at vi skal komme i mål. Vi skal vise, at vi faktisk har intentionen om at komme i mål, også når det handler om ammoniakudledning. Men vi har altså også et erhverv, som bliver ramt meget, meget voldsomt af det her.

Det er jo ikke nogen stor hemmelighed, at de ambitioner, som den tidligere regering meldte ind, syntes vi var meget voldsomme. De reduktioner, som man lagde til rette her, syntes vi var meget voldsomme. Det argumenterede vi også for på det tidspunkt, og det er derfor, at man skal finde balancen. Men jeg kan forsikre spørgeren og den øvrige befolkning om, at vi har ambitioner på det her område. Det er derfor, vi har afsat de her midler.

Spørgeren.

Jeg vil bare forsikre om, at Socialdemokratiet er meget opmærksom på de balancer – meget opmærksom. Men vi er også opmærksom på, hvor skadelig virkning ammoniakken har, som det er i øjeblikket. Vi skal ikke længere tilbage end weekenden, hvor der var en stor forskningsrapport, som DR refererede. Den beskrev, hvor presset heden er, hvor presset de rødlistede dyr på heden er af ammoniakforurening. Jeg refererede tidligere, hvad det betyder for folkesundheden. Så der er nogle balancer, vi skal finde, og det er jeg helt enig med ministeren i.

Men hvis man var oprigtigt interesseret i at løse den her udfordring, er det jo underligt, at man skubber løsningen helt til slutningen af regeringsperioden, fordi jo tættere vi kommer på, at NEC-direktivet skal være opfyldt, jo vanskeligere bliver det jo. Regeringen har ikke gjort det lettere for landbruget at håndtere den her problemstilling, fordi man hele tiden skubber de initiativer, som skal løse problemet.

Tak. Så er det ministeren.

Jo, det har vi sådan set. Det er jo vanskeligt at spå, særlig om fremtiden, og når vi siger, at vi ikke er sikre på, hvordan vi når i mål, så er det jo en oprigtig bekymring, vi har. Det er derfor, vi afsætter midlerne til det og siger, at vi er nødt til at sætte kloge mennesker sammen, således at de kan rådgive os om, hvordan vi når det her uden at underminere et helt erhverv.

Det glæder mig, at Socialdemokratiet deler den bekymring. Jeg har ikke set eller hørt forslag til at komme i mål med den her reduktion fra Socialdemokraternes side, men hvis der er sådan nogle forslag, så hører jeg det meget gerne.

Tak. Og så siger vi tak til spørgeren.

Vi beholder ministeren på banen, idet det nu er hr. Bjarne Laustsen, Socialdemokratiet, der oplæser spørgsmålet.