Spm. nr. S 231

6) Til børne- og socialministeren af:

Karin Nødgaard (DF) :

Vil ministeren opfordre kommunerne til at tilbagebetale det beløb, som anbragte børn og unge er blevet opkrævet som egenbetaling for deres anbringelse?

Værsgo til oplæsning.

Tak. Vil ministeren opfordre kommunerne til at tilbagebetale det beløb, som anbragte børn og unge er blevet opkrævet som egenbetaling for deres anbringelse?

Ministeren.

Jamen det vil faktisk kræve en lovhjemmel, altså en lovændring, hvis kommunerne skal kunne afholde udgifter, herunder hvis de skal tilbagebetale den egenbetaling, de har opkrævet. Så den hjemmel har kommunerne ikke, og derfor kan jeg heller ikke opfordre dem til det. Og en sådan opfordring vil i sig selv kunne udløse et krav om økonomisk kompensation fra kommunerne, og der er jeg ikke sikker på, at jeg skal sådan betræde den sti.

Men altså, nu har vi jo aftalt at afskaffe muligheden for, at kommunerne kan opkræve den her egenbetaling fremadrettet, og midlerne til det har vi sammen fundet i satspuljen. Og som vi også har aftalt i satspuljen, er det først gældende fra den 1. juli, hvor den reviderede betalingsbekendtgørelse altså træder i kraft.

Spørgeren, 2 minutter.

Tak for det. Det undrer mig ikke, at ministeren svarer som minister på den måde. Men jeg vil gerne lige have, at fru Mai Mercado også som konservativ udtaler sig om det her. Jeg ved godt, man repræsenterer regeringen, og det kan godt være, at der ikke er hjemmel til det i dag, men helt ærligt: Mener ministeren ikke, at det er mærkeligt, at man har opkrævet nogle penge, og at man ikke engang kan redegøre for, hvor de penge er henne i dag, hvad de er blevet brugt til, hvor de er forsvundet hen i kommunekassen?

Men for et anbragt barn, som virkelig er et udsat ungt menneske på mange parametre – uddannelsesmæssigt og i forhold til at klare sig godt på sigt – og som ofte har været udsat for massive omsorgssvigt, er det beløb faktisk det, der gør en forskel for dem; at de føler, at de bliver tilknyttet arbejdsmarkedet, at de får – hvad skal man sige – en eller anden form for følelse af, at de duer til noget. Og derfor er det, at jeg synes, det vil være et utrolig flot signal fra de her kommuner, der nu har valgt at opkræve det, at de siger: Det der får I tilbage, for vi kan faktisk ikke engang finde ud af, hvad vi har brugt pengene til – vi har ikke engang sat dem på en konto til jer, så I kan få dem, når I bliver 18 år.

Jeg synes, der er nogle ting her, hvor jeg ligesom godt kunne tænke mig at få mere menneske bag og få ministeren på banen i forhold til det her, i stedet for at høre om DUT-kompensationer og alt muligt andet. Og det er jo som sagt sådan, at når jeg i forbindelse med det foregående spørgsmål talte om, at der er en kommune, der siger det her med, at der skal være et læringshensyn, så drejer det sig om, at man skal kunne lære at forvalte sin egen økonomi. Altså, jeg mener helt ærligt: Så går vi i ufattelig små sko, hvis det er sådan, man tænker.

Så derfor synes jeg egentlig, at ministeren skulle prøve at komme på banen og så i hvert fald sende en opfordring ud til de her kommuner, der har opkrævet pengene og beholdt dem, at de egentlig godt kunne tage og tilbagebetale beløbene – det er beløb, som betyder noget for den enkelte, men nok ikke ret meget i en kommunes samlede økonomi.

Ministeren.

Jeg kan høre, at fru Karin Nødgaard lokker, og der er jo ingen tvivl om, at det her også er en sag, som har skabt store frustrationer hos os alle sammen. Det har den hos fru Karin Nødgaard, og det har den hos mig. Og det har den jo, fordi vi ved, at der er så mange positive gevinster forbundet med det at tage et fritidsjob. Der lærer man jo lige præcis at styre sin økonomi – man lærer at tage ansvar, og man lærer at indgå i en rigtig, rigtig sund sammenhæng ved at være på en arbejdsplads, også når man er ung. Så der er kun gode ting forbundet med det at tage et fritidsjob.

Men jeg må også bare sige, at jeg jo bliver ramt af begrænsningen af at være minister, og det er, at jeg ikke har lovhjemmel til at kunne opfordre kommunerne til at gøre andet med de opkrævede beløb end det, lovgivningen foreskriver.

Spørgeren.

Tak. Der er jo ingen tvivl om, at vi fra Dansk Folkepartis side i det beslutningsforslag, som jeg stod for, fremførte en hel masse gode argumenter – det var ikke nogen, vi bare havde fundet på. Vi fik også i en fælles beretning her i Folketinget skrevet en masse om det her med, at det giver mindre fravær i skolen, bedre karakterer, og giver også sjældnere kontakt med politiet. Det var nogle af de ting, som faktisk var blevet undersøgt.

Så der er jo en masse gevinster ved det. Der var ikke så mange gevinster ved det for kommunerne, tror jeg. Det glemte ministeren måske helt at svare på – det kunne jeg godt tænke mig at hun gør. Men også hele spørgsmålet omkring det der med, at der er en kommune, der kan sige, at man ikke kan stille anbragte børn bedre end ikkeanbragte børn, vil jeg egentlig gerne have, at ministeren forholder sig til.

Ministeren.

Ja, det virker jo bare som noget vrøvl, altså det, kommunerne siger. Og så er den vel i virkeligheden ikke så meget længere, for det er jo svært at se, hvad det overhovedet har af betydning i form af gevinster for kommunerne. Jeg synes, at det har været moralsk forargeligt, at der er kommuner, der har opkrævet de her beløb.

Nu sætter vi en stopper for det, og det er jo ærgerligt, at der ligefrem skal lovgivning til. Det burde jo bare være den sunde fornuft, som rådede derude, og når nu den sunde fornuft så ikke råder, jamen så har vi så i fællesskab – godt hjulpet på vej af et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti i foråret – fundet sammen om at lave nogle løsninger, således at det ikke kommer til at gælde i fremtiden.

Spørgeren.

Jeg har fuld respekt for, at ministeren selvfølgelig er bundet af nogle ting som minister. Men jeg ved jo også, at ministeren er meget optaget af at bevæge sig rundt i Danmark og besøge kommunerne og have en god dialog med kommunerne, især på det sociale område, så jeg vil da i hvert fald helt klart opfordre ministeren til, når hun er ude, at sige: Var det ikke en idé, at man overvejede, om de penge, man egentlig havde inddraget fra et ungt anbragt menneske, kom tilbage til vedkommende, fordi det faktisk er med til at gøre en positiv forskel for de her menneskers livskvalitet på sigt?

Ministeren.

Det kan jeg jo fint forstå opfordringen til. Det er jo rigtigt nok, at jeg kommer rundt til rigtig, rigtig mange forskellige kommuner, hvor jeg også har mange gode dialoger – nogle gange også lidt hårde dialoger. Det tror jeg er nødvendigt. Og det handler jo om, at der er nogle regler, som skal følges.

Nu kommer der en ny regel, og det er, at man ikke må opkræve den her egenbetaling. Den træder så i kraft den 1. juli, og det forventer jeg at kommunerne selvfølgelig overholder, og at vi så dermed ikke kommer til at se en eneste sag, hvor man altså har opkrævet de her penge, som unge måtte have tjent ved et fritidsjob.

Tak til spørger og til minister.

Vi fortsætter med næste spørgsmål, og det er spørgsmål 7. Det er til udlændinge- og integrationsministeren, og det er stillet af hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti.