Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
S 200
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 6000
Doknr.
631237
Dato
13-11-2018
Medlem af Folketinget Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har d. 5. november 2018
stillet følgende spørgsmål nr. S 200 til børne- og socialministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. S 200:
”Mener ministeren, at det er et problem, at danske hjemløse, som sover sam-
men på gaden rammes af zoneforbuddet, som det fremgår af artiklen fra Tv2
Lorry af 31. oktober 2018 »Hus Forbi sælger udvist at København i tre måne-
der«, og i så fald, hvad påtænker ministeren at gøre for at forhindre, at danske
hjemløse fremover bliver ramt af zoneforbuddet?”
Svar:
Reglerne om zoneforbud har til formål at styrke indsatsen mod utryghedsska-
bende lejre, der kan medføre støj, uro, og uhumske sanitære forhold, der kan
give anledning til utryghed hos omkringboende og forbipasserende.
Forbuddet indebærer ikke en kriminalisering af overnatning på steder, hvor der
er almindelig adgang, men indebærer derimod en kriminalisering af utrygheds-
skabende lejre i det offentlige rum. Forbuddet er derfor ikke en kriminalisering
af hjemløshed.
Jeg og regeringen har som erklæret mål at færre skal være hjemløse. Derfor
har vi sammen med de andre satspuljepartier bl.a. afsat 154 mio. kr. sidste år
til en handlingsplan til bekæmpelse af hjemløshed. Vi skal gøre alt, hvad vi
kan, for at hjælpe borgere ud af hjemløshed, så de kan få en bedre livssituation
med fast bolig og evt. beskæftigelse.
Når der er tale om hjemløse med lovligt ophold i Danmark, så har de endvidere
en række rettigheder ift. bl.a. forsørgelse, sundhedsydelser, evt. misbrugsbe-
handling, social støtte mv. Gennem disse ydelser skal vi helst have disse bor-
gere helt ud af hjemløshed. Men er man hjemløs, kan man fx henvende sig på
et herberg eller natcafé, hvis man er utryg og mangler et sted at sove. Og væl-
ger man at sove på gaden, er det ikke ulovligt, så længe der ikke herved ska-
bes en utryghedsskabende lejr.
1