Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
S 19
Offentligt
1951065_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 35 87 88 89
E-mail: [email protected]
www.stil.dk
CVR-nr.: 13223459
Medlem af Folketinget Alex Ahrendtsen (DF) har den 2. oktober 2018
stillet mig følgende spørgsmål nr. S 19, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. S 19:
”Påtænker
ministeren at udvide de positive erfaringer fra Svendborgpro-
jektet vedrørende flere ugentlige idrætstimer til andre kommuner og sko-
ler?”
Svar:
Tak for dit spørgsmål. Jeg er bekendt med erfaringerne fra Svendborg-
projektet, og de positive effekter projektet har haft især for børnenes
sundhed.
Svendborgprojektet er et idrætsprojekt i Svendborg Kommune, hvor alle
elever i folkeskolen fra 0.-6. klasse har seks lektioners idræt om ugen.
Dette skal ses i sammenhæng med, at det vejledende timetal i idræt er
henholdsvis to lektioner i indskolingen, tre lektioner på mellemtrinnet og
to lektioner i udskolingen.
Skolerne i Svendborgprojektet bruger understøttende undervisning til de
ekstra idrætslektioner, og det er idrætslærere, der forestår de ekstra timer.
I nogle tilfælde samarbejder lærerne med lokale idrætsforeninger.
Siden 2012 har alle Svendborg kommunes folkeskoler været omfattet af
projektet, som årligt koster 4,5 mio. kr. Det er et lokalt projekt, hvor
Svendborg kommune har valgt at prioritere og bruge ekstra midler på
idræt. Det kan man jo lade sig inspirere af i andre kommuner, hvis det er
det, man ønsker lokalt.
Regeringen har i september 2018 fremlagt et udspil til justering af folke-
skolereformen, hvori der blandt andet indgår et forslag om
ekstra fagti-
mer. Det er regeringens ønske, at fordelingen af de ekstra fagtimer mål-
rettes regeringens faglige prioriteter, som i udspillet er naturfag, sprog,
historie og praksisfaglige fag.
10. oktober 2018
Sagsnr.: 18/12955
S 19 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på S 19: Påtænker ministeren at udvide de positive erfaringer fra Svendborgprojektet vedrørende flere ugentlige idrætstimer til andre kommuner og skoler?
Regeringen har ikke i sit udspil foreslået justeringer i det vejledende time-
tal til idræt. Idræt har i alt 630 timer igennem et samlet skoleforløb, og er
således det fag med tredje flest timer i folkeskolen (sammen med en-
gelsk) - og kun overgået af dansk og matematik. Samtidig er der et krav
om 45 minutters daglig bevægelse. Dermed er der rige muligheder for at
prioritere idræt og bevægelse inden for nuværende rammer, som Svend-
borg kommune har gjort.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
2