Spm. nr. S 136

7) Til økonomi- og indenrigsministeren af:

Benny Engelbrecht (S) :

Er ministeren enig i, at udenlandsk arbejdskraft fortsat finder beskæftigelse i Danmark, og at der ikke har været en nedgang i tilstrømningen af udenlandsk arbejdskraft efter fjernelsen af greencardordningen og ændringen af beløbsgrænsen medio 2016?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Er ministeren enig i, at udenlandsk arbejdskraft fortsat finder beskæftigelse i Danmark, og at der ikke har været en nedgang i tilstrømningen af udenlandsk arbejdskraft efter fjernelsen af greencardordningen og ændringen af beløbsgrænsen medio 2016?

Ministeren.

Jeg er glad for spørgsmålet, for der ligger vel som forudsætning for det en anerkendelse af, at det er nødvendigt med udenlandsk arbejdskraft i Danmark for at opretholde det tempo, der er i dansk økonomi. Det er jo sådan, at hvis vi fortsat skal have fremgang i Danmark, fortsat skal have vækst, fortsat skal have øget velstand, så skal virksomhederne også kunne få adgang til den arbejdskraft, som de har brug for, sådan at der er flere, der er med til at løfte væksten, og i øvrigt flere, der er med til at påtage sig den store skattebyrde, der jo også er i det her samfund.

Vi er i den situation, at vi skal tilbage til 2008 for at finde en lavere ledighed i procent. Vi er kommet under 4 pct. i ledighedsprocent, og derfor er det så vigtigt, at vi ser på, hvor vi kan få arbejdskraft fra. Her anerkender jeg selvfølgelig forudsætningen i spørgsmålet om, at udlandet er en god idé. Jeg synes dog, spørgeren har set lidt for flygtigt på tallene, hvis man må sige det på den måde. Man kan jo ikke bare se på det overordnet og sige, at når der er en stigende andel af folk, der kommer fra udlandet og arbejder her, er alt er i den skønneste orden, for det skal jo sidestilles med, at der kommer et øget pres på virksomhederne, som melder ind og siger, at man kan se, at der i stigende grad er problemer med at få den kvalificerede arbejdskraft. Så man kan ikke bare se på øjebliksbilledet og så sige: Okay, så må alt være godt. Der er brug for endnu mere, og det er derfor, regeringen har taget initiativer på det her område.

Spørgeren.

Så det, jeg hører ministeren sige, er, at ja, det er korrekt, der er ikke sket et fald i tilstrømningen af udenlandsk arbejdskraft, efter man har fjernet greencardordningen, og efter man har hævet beløbsgrænsen i 2016. Det er jo en dejlig ting at få bekræftet, altså at det ikke har haft nogen påvirkning af det. Så meget desto mere understreger det vel også, at det heller ikke, når vi sådan set også mener, at det er relevant at kunne tiltrække højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, synes at være noget som helst problem med de regler, som er til rådighed for arbejdsmarkedet, som det er i dag. Tværtimod understreger det så meget desto mere, at man forhindrer og undgår, at der sker løndumping, sådan at det ikke er lavtlønnet arbejdskraft, som kommer hertil ude fra tredjelande. Og det er jo positivt, at ministeren dermed kan bekræfte, at det var et fornuftigt og godt indgreb, som et flertal i Folketinget uden om regeringen foretog i 2016.

Jeg må nok sige, at jeg ikke kan undgå også kort at berøre, at regeringen selvfølgelig også har et forslag om at sænke beløbsgrænsen igen, ikke bare til det, det var tidligere, men til et endnu lavere beløb, som også vil omfatte kompetencegrupper, som er meget bredere end eksempelvis kemiingeniører, professorer, dataloger, eller hvad det måtte være, men også vil omfatte både faglært og ufaglært arbejdskraft. Især den sidste del bekymrer relativt set mig meget, fordi jeg ikke kan lade være med at have den tanke, at det netop handler om løntrykkeri.

Men kan jeg ikke bare bede ministeren om at bekræfte, at som det er i dag og med den beløbsordning, der er, er der faktisk ikke nogen problemer i at tiltrække eksempelvis en kemiingeniør fra f.eks. Canada eller USA til Danmark?

Ministeren.

Det var noget af en retorisk kolbøtte, som spørgeren kastede sig ud i, og desværre landede man hverken politisk eller økonomisk eller faktuelt helt på benene igen. Pointen er, at man jo ikke kan konstatere, om der var kommet flere, altså endnu flere flere, hvis man nu havde fastholdt de dagældende regler. Derfor kan man ikke konstatere eller konkludere, som spørgeren gør. Det, vi kan sige, er, at vi kan se, at der er en øget efterspørgsel ude i virksomhederne på arbejdskraft, og det vil sige, at presset bliver større, og vi kan se, at der er det problem, at i nogle af de østeuropæiske lande er der ikke så mange længere, der har lyst til at komme og arbejde her, der er ikke den samme stigning, som der har været tidligere, og det vil sige, at vi skal se bredere ud, og det vil sige, at der er et større behov.

Det store behov har Socialdemokraterne jo øjensynlig ikke noget som helst svar på, og det er det, der er det ærgerlige ved den her debat, nemlig at man klandrer de eneste, som har relevante svar, nemlig regeringen, i stedet for at komme ind i kampen, deltage i den politiske diskussion og se på, hvordan vi løser de udfordringer, Danmark står over for, så Danmark også fremadrettet kan have så stærk en økonomi som muligt.

Spørgeren.

Det er jo meget pudsigt, at man skal høre sådan en gang ordlir her, i betragtning af at regeringens egne beregninger, som i øvrigt er blevet kritiseret sønder og sammen af Dansk Industri tidligere i dag, viser, at det er ganske få personer, som vil kunne tiltrækkes med sådan en beløbsordning. Så jeg synes egentlig, at regeringen skulle tage og blive enige med sig selv om, om det er få hundrede mennesker, man vil kunne få ind på det her, eller om det i virkeligheden er noget, som skal redde dansk økonomi. Altså, man kan jo ikke mene begge ting på en og samme tid.

Ministeren.

Vi har jo et Socialdemokrati, der påstår, at de er interesseret i at overtage regeringsmagten i det her land, men som desværre ikke har en seriøs økonomisk politik at fremlægge for danskerne. Det er det, der er vores problem. Vores problem er, at Socialdemokratiet ikke har været interesseret i at lave nogen af de initiativer, som kunne øge arbejdsudbuddet markant i det her land. Det, vi så siger, er: Hvis vi ikke kan gøre det indenlandsk, må vi gøre det udenlandsk. Det er derfor, vi kommer med et forslag til, hvordan man kan tiltrække yderligere udenlandsk arbejdskraft.

Jeg håber da, at det kan have en endnu større effekt, end det har i Finansministeriets modelberegninger, og jeg vil da sådan set også være åben over for at åbne endnu mere op, end der lægges op til med det udspil, regeringen er kommet med. Vi prøvede bare at lave et mindre forslag, sådan at det måske også kunne være af interesse for Socialdemokratiet at tage bare et minimum af ansvar for, at dansk økonomis opsving og dansk økonomis vækst kan blive trukket ud i en længere periode, end det ellers ville have været tilfældet.

Pointen er: Vi mangler jer til at sørge for at tage ansvar, og det har der ikke været interesse i.

Så er det spørgeren for sidste gang.

Og jeg savner en regering, som tager ansvar for det danske arbejdsmarked og sikrer, at ledige danskere får adgang til at komme ind på arbejdsmarkedet, og ikke mindst ihukommer, at vi ikke ønsker et samfund, hvor man laver løndumping. Og jeg må bare minde ministeren om – for jeg tror nemlig, det er meget længe siden, at ministeren har prøvet at have sådan et rigtigt arbejde – at med 145 kr. i timen, som er det, cirka, som regeringen foreslår at indføre som beløbsgrænse, er det ikke højt uddannet arbejdskraft, man taler om der. Det er både faglært og ufaglært arbejdskraft, eksempelvis en lagermedarbejder.

Ministeren.

Jeg skal beklage over for spørgeren, at jeg blev valgt ved et folketingsvalg tidligere end spørgeren, og det må jeg jo så tage på min kappe – sagt i forhold til de indledende bemærkninger.

Det, der er, er, at vi er i en god situation. Vi er i den situation, at arbejdsløsheden er under 4 pct. Der har aldrig været så mange i beskæftigelse, som der er nu. Det går virkelig godt. Det kan man takke en ansvarlig økonomisk politik for, lavet primært under VK-regeringene fra 2001 til 2011 og så igen af den nuværende borgerlige regering og fra 2015 og frem. Det skal vi glæde os over. Det, vi har brug for, er, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, der kan sørge for, at væksten i Danmark kan fortsætte. Vi har stillet nogle konkrete forslag til, hvordan man kan få mere udenlandsk arbejdskraft. Det er der brug for, og det er det, der er svaret på hr. Benny Engelbrechts spørgsmål.

Med det siger vi tak til økonomi- og indenrigsministeren, og vi siger tak til spørgeren.

Vi går videre med spørgsmål til energi-, forsynings- og klimaministeren fra hr. Jens Joel, Socialdemokratiet.