Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
S 122
Offentligt
1957293_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 35 87 88 89
E-mail: [email protected]
www.stil.dk
CVR-nr.: 13223459
Medlem af Folketinget Lars Aslan Rasmussen (S) har den 16. oktober
2018 stillet mig følgende spørgsmål nr. S 122, som jeg hermed skal be-
svare.
Spørgsmål nr. S 122:
”Hvordan
vil ministeren sikre, at det bliver mere gennemskueligt, hvilke
relationer friskolernes personale, ledelse og bestyrelse har til tvivlsomme
personer?”
Svar:
Jeg er meget opmærksom på vigtigheden af en effektiv håndhævelse af
både frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet i friskoleloven.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører tilsyn med, at de frie grund-
skoler overholder friskolelovens krav og påser i den forbindelse, at sko-
lerne overholder lovens krav i forhold til blandt andet frihed og folkesty-
re samt uafhængighed.
Med de seneste ændringer af friskoleloven, som er vedtaget af et bredt
flertal i Folketinget i 2016 og 2018, er der sket en styrkelse af såvel det
lokale som det statslige tilsyn, ligesom der er indført en godkendelses-
ordning for nye frie grundskoler.
Den nye godkendelsesordning indebærer, at en fri grundskole skal være
godkendt, før undervisning på skolen kan begynde. Styrelsen for Under-
visning og Kvalitet varetager denne opgave og påser blandt andet, om
den nye skoles formål og virke må skønnes at ville være i overensstem-
melse med frihed og folkestyre-kravet, om personkredsen bag oprettel-
sen af en ny skole har eller har haft et virke, der ikke er foreneligt med
frihed og folkestyre-kravet, og som konkret må skønnes at kunne få be-
tydning for den nye skoles opfyldelse heraf, og om der er gennemsigtig-
hed i sammensætningen af en eventuel skolekreds eller lignende. For frie
grundskoler, der ønsker statstilskud
og det er i praksis de allerfleste,
24. oktober 2018
Sagsnr.: 18/13714
S 122 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på S 122: Hvordan vil ministeren sikre, at det bliver mere gennemskueligt, hvilke relationer friskolernes personale, ledelse og bestyrelse har til tvivlsomme personer?
påser styrelsen herudover, om den nye skole vil kunne opfylde uaf-
hængighedskravet.
Det er min klare forventning, at der med den nye godkendelsesordning
vil være langt større sikkerhed for, at der ikke oprettes frie grundskoler,
som ikke kan forventes at opfylde friskolelovens krav til frihed og folke-
styre samt uafhængighed.
Det er ikke ulovligt at have personer med kontroversielle holdninger
ansat på en fri grundskole. Men det er ulovligt, hvis disse kontroversielle
holdninger kan påvirke eleverne på en sådan måde, at skolen ikke forbe-
reder eleverne på at leve i et samfund som det danske med frihed og
folkestyre. Det gælder både for så vidt angår undervisningens indhold,
men også i forhold til om skolen i det hele taget virker efter demokrati-
ske principper om fx videnskabelighed og frihedsrettigheder.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
2