Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
S 402
Offentligt
2000867_0001.png
Spørgsmål nr. S 402
§ 20-spørgsmål til skriftlig besvarelse
Til:
Dato:
Stillet af:
15. januar 2019
Jacob Mark (SF)
Mener ministeren, at ønsket om en forbedret tolke- og oversættelseskvalitet
hænger sammen med et udbudsresultat, der har affødt et boykot fra de
allermest erfarne og uddannede tolke, som resultat af at de udbedes at
arbejde til halv pris af de hidtil gældende takster fra Justitsministeriet, og
mener ministeren, at samme metode ville kunne fungere på andre områder
- kunne man eksempelvis forestille sig, at advokater, der har møderet i
retten, blev tvunget til at genansøge om denne ret eller deltage i et 3-dages
kursus i advokatetik og derefter møde i retten til den halve betaling?
(Spm. nr. S 402).
Begrundelse
Politiken bragte den 12. december 2018 artiklen »Hundredevis af tolke
varsler boykot af nyt samarbejde med politiet«. Boykottet sker som resultat
af en ny ramme for deres arbejdsvilkår, som bl.a. betyder, at de bedste
tolke skal arbejde for helt ned til 40 pct. af den hidtidige betaling. Det virker
nærliggende, at kvaliteten i tolkearbejdet ikke vil stige som følge af de
bedste tolkes boykot, sådan som ministeriet og politiet havde som ambition,
men tværtimod vil falde.
Svaret bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til
Lovsekretariatet på [email protected].
På Folketingets formands vegne
Lovsekretariatet
Side 1 | 1