Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
S 255
Offentligt
Spørgsmål nr. S 255
§ 20-spørgsmål til skriftlig besvarelse
Til:
Dato:
Stillet af:
Børne- og socialministeren
21. november 2018
Kirsten Normann Andersen (SF)
I forlængelse af en række uheldige sager, hvor hjælp til ALS-ramte borgere
har trukket ud eller blevet forhalet eller BPA-hjælp delvis afvises, vil
spørgeren gerne vide, om ministeren vil overveje indførelse af en
akutpakke med hjælp, der udløses, når man får diagnosen ALS?
(Spm. nr. S 255).
Begrundelse
ALS er en meget alvorlig progredierende sygdom, der typisk varer ca. tre
år. Der er derfor brug for, at den konkrete og individuelle behandling,
kommunerne laver, handler om at tilrette hjælpen til det rigtige niveau, uden
at de har økonomiske incitamenter til at trække afgørelser i det uendelige.
Derfor vil spørgeren gerne vide om ministeren ville overveje indførelse af en
akutpakke med hjælp, der udløses så hurtigt som muligt, når man får
diagnosen ALS. Især fordi spørgeren bl.a. via Muskelsvindfonden er blevet
opmærksom på, at der er og har været en række sager, hvor kommunerne
trækker afgørelse om hjælp i langdrag eller delvis afviser den hjælp, der er
behov for, jf. f.eks. sagen med Torben fra Skanderborg, beskrevet i
Ugebladet Skanderborg i artiklen »Nej til ekstra timer til ALS-ramte Torben:
»Det handler ikke om at spare penge«« af 13. november 2018.
Svaret bedes sendt elektronisk til spørgeren på
På Folketingets formands vegne
Lovsekretariatet
Side 1 | 1