SPØRGETIDEN STARTER KL. 15.00.
Forespørgsel til transport-, bygnings- og boligministeren og beskæftigelsesministeren om udenlandske chauffører i Europa. (Hasteforespørgsel) .
Af Henning Hyllested (EL), Claus Kvist Hansen (DF) og Karsten Hønge (SF) m.fl.
(Anmeldelse 06.11.2018. Fremme 06.11.2018).
Eventuel afstemning udsættes til torsdag den 8. november 2018.
2) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid).
(Se dagsordenens næste sider).
FORESPØRGSEL NR. F 17:
Forespørgsel til transport-, bygnings- og boligministeren og beskæftigelsesministeren:
Hvad vil regeringen gøre ved den situation, der er opstået, hvor titusindvis af chauffører fra tredjelande kan køre i hele Europa som følge af et hul i reglerne om beskæftigelse af borgere fra tredjelande i kombination med cabotageregler, kombiregler og regler for international transport?
Af Henning Hyllested (EL), Claus Kvist Hansen (DF), Karsten Hønge (SF) og Jacob Mark (SF).
SPØRGSMÅL:
1) Til justitsministeren af:
Karina Due
(DF):
Hvad er ministerens holdning til grænsekontrol ud af Danmark?
(Spm. nr. S 187).
2) Til justitsministeren af:
Hans Kristian Skibby
(DF):
Er ministeren tilfreds med det antal af uniformerede og ikkeuniformerede ansatte, som har valgt at flytte tjenestested og dermed forblive ansat i Kriminalforsorgen efter regeringens gennemførelse af lukningen af Statsfængslet Møgelkær?
(Spm. nr. S 188).
3) Til justitsministeren af:
Peter Kofod
(DF):
Vil ministeren arbejde for, at kommunerne får flere redskaber til at lukke rockerborge og bandeklubhuse?
(Spm. nr. S 189).
4) Til justitsministeren af:
Peter Kofod
(DF):
Mener ministeren, at der politisk er behov for at sætte initiativer i gang, der kan medvirke til at skabe en kriminalforsorg, hvor sikkerheden øges og de ansattes arbejdsforhold forbedres?
(Spm. nr. S 190).
5) Til justitsministeren af:
Claus Kvist Hansen
(DF):
Hvad er ministerens holdning til, at der tilsyneladende ikke føres kontrol med pengestrømmene omkring halalcertificeringsafgifter?
(Spm. nr. S 192, skr. begr.).
6) Til justitsministeren af:
Peter Hummelgaard Thomsen
(S):
Mener ministeren, at det er en formildende omstændighed for økonomisk svindel, når myndigheder gør det nemt at svindle med f.eks. udbytteskat?
(Spm. nr. S 196).
7) Til finansministeren af:
Erik Christensen
(S):
Er ministeren enig med beskæftigelsesministeren i, at Venstre i en kommende økonomisk plan vil gennemføre arbejdsudbudsreformer efter et valg i 2019, og vil ministeren afvise, at en stemme på Venstre derfor vil medføre en stemme for, at danskerne skal blive længere på arbejdsmarkedet?
(Spm. nr. S 194).
8) Til økonomi- og indenrigsministeren af:
Bjarne Laustsen
(S):
Hvordan kan det gå til, at ministeren med den største lethed kan finde flere hundrede millioner kroner til landets rigeste kommuner i Nordsjælland samt København, når han ikke kan finde 8-9 mio. kr. til Læsø, så de kan få balance i deres budget?
(Spm. nr. S 186).
9) Til udlændinge- og integrationsministeren af:
Marie Krarup
(DF):
Vil ministeren på baggrund af, at Europarådet netop har vedtaget en resolution, der opfordrer til stop for udenlandsk finansiering af politiske aktiviteter camoufleret som religion, herunder særlig Tyrkiets aktiviteter i Europa, oplyse, om der ikke er en fare for, at de tyrkiske moskeer (imamerne er uddannet ved det statslige Diyanet i Tyrkiet) er en trussel imod integrationen og herboende kritikere af Erdogan?
(Spm. nr. S 153).
10) Til udlændinge- og integrationsministeren af:
Marie Krarup
(DF):
Vil det ikke være rettidig omhu, at den danske regering nu får undersøgt, om det er nødvendigt at arbejde for et forbud imod udenlandsk finansiering af Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelses (Diyanet) moskeer og skoler?
(Spm. nr. S 154).
11) Til udlændinge- og integrationsministeren af:
Bjarne Laustsen
(S):
Synes ministeren, at det er helt fair og i overensstemmelse med barnets tarv, at Udlændingenævnet udviser børn som Mint og Aphinya med den begrundelse, at de ikke kan integreres, når de allerede er integreret i Danmark, og at de som konsekvens heraf ikke kan få lov til at leve sammen deres mor her i Danmark, men bliver udvist til Thailand eller må leve i landflygtighed i Tyskland?
(Spm. nr. S 181).
12) Til energi-, forsynings- og klimaministeren af:
Jens Joel
(S):
Når regeringen herhjemme forsøger at overbevise danskerne om, at klimaindsatsen er afgørende, er det så en klog prioritering, at ministeren blev væk fra det rådsmøde, hvor EU’s forhandlingsposition for klimatopmødet og EU’s fremtidige regulering af bilernes CO2-udledning skulle aftales?
(Spm. nr. S 155).
13) Til skatteministeren af:
Peter Hummelgaard Thomsen
(S):
Er ministeren enig i med Joachim B. Olsen, når han i Debatten på DR2 den 25. oktober 2018 siger, at »hvis du laver et system, hvor du smider guld på gaden, så skal du ikke være overrasket over, at der kommer nogen og samler det op«?
(Spm. nr. S 195).
14) Til uddannelses- og forskningsministeren af:
Jens Henrik Thulesen Dahl
(DF):
Med den nuværende situation, hvor Danmarks udgifter til SU til vandrende arbejdstagere i den seneste opgørelse har overskredet den aftalte grænse på 437 mio. kr., hvordan vil ministeren så sikre, at omkostningen sænkes, så der ikke skal skæres i SU til de danske studerende som aftalt i SU-aftalen fra 2013?
(Spm. nr. S 185).