Det næste punkt på dagsordenen er:

8) Forhandling om redegørelse nr. R 7:

Energi-, forsynings- og klimaministerens klimapolitiske redegørelse 2018.

(Anmeldelse 12.12.2018. Redegørelse givet 12.12.2018. Meddelelse om forhandling 12.12.2018).

Sammen med dette punkt foretages:

9) Forespørgsel nr. F 31:

Forespørgsel til energi-, forsynings- og klimaministeren:

Hvad kan ministeren oplyse om regeringens fremtidige klimapolitiske initiativer set i lyset af den klimapolitiske redegørelse?

Af Jens Joel (S), Mikkel Dencker (DF), Thomas Danielsen (V), Søren Egge Rasmussen (EL), Carsten Bach (LA), Rasmus Nordqvist (ALT), Ida Auken (RV), Pia Olsen Dyhr (SF) og Erik Lund (KF).

(Anmeldelse 19.12.2018. Fremme 08.01.2019).

Ordføreren for forespørgerne er på vej herop, så vi kan få debatten, som vi plejer, og derfor vil jeg give ordet til hr. Jens Joel, Socialdemokratiet, for begrundelse.

Tak til formanden. På vegne af alle Folketingets partier har klimaordførerne valgt at indkalde klimaministeren til en forespørgselsdebat om den årlige Klimapolitisk redegørelse. Jeg tror, det ligger os alle sammen meget på sinde at diskutere klimaet, og der er jo også sket rigtig meget på godt og ondt det sidste års tid, som gør den her debat aktuel, så vi ser frem til debatten og glæder os over, at klimaministeren vil deltage i forespørgslen i dag.

Tak til Jens Joel. Og for besvarelse er det energi-, forsynings- og klimaministeren.

Tak for det, formand, og tak for forespørgselsdebatten. Jeg er glad for denne anledning til at drøfte Klimapolitisk redegørelse 2018 med Folketinget. Selv om det er på et trist og foruroligende grundlag, er det glædeligt, at klimapolitikken har fået lov til at fylde meget i 2018. Vi står over for en af de største udfordringer, verden har kendt til. Den skal vi løse i fællesskab i god og åben dialog. Regeringen er trukket i arbejdstøjet, og det håber jeg også at oppositionen vil gøre. Fra regeringens side vil vi i 2019 fortsætte med at bruge vores kræfter på at præsentere befolkningen for konkret politik, der fører til fremskridt for klimaet. Derfor holder vi fra regeringens side øjnene på bolden og fortsætter ud ad de ambitiøse spor, vi allerede har lagt.

Klimapolitisk redegørelse 2018 giver et overblik over den retning, regeringen har sat for Danmarks vej mod klimaneutralitet senest i 2050, og indeholder derudover også mine kommentarer til de anbefalinger, Klimarådet er kommet med i 2018. Redegørelsen gengiver nogle af de klare mål, men foruroligende budskaber, vi også i 2018 fik fra klimavidenskaben. FN's klimapanel udgav i efteråret 2018 en særrapport om mulighederne for at holde den globale opvarmning nede på 1,5 grader i forhold til den førindustrielle periode. Klimapanelets budskab var, at hvis opvarmningen skal begrænses til 1,5 grader, skal de globale drivhusgasudledninger nå nul omkring 2050. Det kræver omfattende og hurtige globale drivhusgasreduktioner.

En højere global temperatur end den, vi har sat os for med Parisaftalen, vil medføre en højere sandsynlighed for omfattende konsekvenser af klimaforandringerne, som vi ikke kan rette op på. Hvis vi skal være sikre på at nå Parisaftalens mål, skal der skabes en balance mellem udledning og optag af drivhusgasser. Den eneste sikre vej til at opfylde Parisaftalens mål er ved at arbejde hen imod klimaneutralitet.

Regeringen har i 2018 sat retning mod omstilling af det danske samfund til et klimaneutralt samfund. Det har vi gjort med en lang række konkrete klimapolitiske initiativer. Først og fremmest vil jeg fremhæve energiaftalen fra juni 2018, en meget ambitiøs aftale, som lægger sporene for energipolitikken frem mod 2030. Derfor er jeg også glad for, at aftalen har opbakning fra hele Folketinget. Det vil jeg gerne kvittere for. Med energiaftalen satte vi i fællesskab det ambitiøse mål, at Danmark senest i 2050 skal være klimaneutralt. På den måde går Danmark foran i den globale og europæiske indsats for at leve op til Parisaftalen.

Med aftalen har vi anvist vejen mod 55 pct. vedvarende energi i 2030 mod godt 30 pct. i dag, altså næsten en fordobling på kun 10 år. Derudover skal hele vores elforbrug kunne dækkes af strøm fra vind, sol og andre grønne energikilder i 2030, og så skal kul til elproduktion udfases frem mod 2030. Det er en stor mundfuld, men også realistisk, og det skyldes ikke mindst det meget betydelige prisfald på vind og sol, senest med resultatet af det første teknologineutrale udbud, hvor sol og vind konkurrerer. Her lå støtten hele seks gange lavere end støtten til landvind i den tidligere ordning. Det er et konkret resultat for klimaet, og det er resultatet af en borgerlig-liberal beslutning, som oppositionen som bekendt var imod.

Danmark er altså et foregangsland i hele verden på energiområdet, og energiaftalen er med til at sikre, at vi fortsat er helt i front. Men det er ikke nok. Derfor tog vi i regeringen det næste store skridt i omstillingen, da vi i efteråret lagde et klimaudspil frem, hvor vi for alvor tager fat på udledningerne inden for de øvrige klimaudledende sektorer: transport og landbrug. Det bliver ikke nemt. Vi har ikke de gode skalerbare løsninger i transportsektoren og landbruget, som vi har i energisektoren. Udspillet til initiativer på transportområdet kan alligevel give et bidrag til målopfyldelsen i EU på 32 mio. t CO 2 med effekterne af regeringens mål for omstillingen af personbiler og busser. Det samlede reduktionsbehov i de ikkekvotebelagte sektorer, også kaldet biler, bønder og boliger, vurderes at være mellem 32 mio. og 37 mio. t CO 2. Vi er altså med regeringens ambitiøse indsats nået rigtig langt i forhold til at opfylde målet, og det vil i sagens natur sikre, at vi når helt i mål med fastlagte stocktakes i forpligtelsesperioden.

Konkret tager vi med udspillet bl.a. fat på de klimabelastende biler. Indtil nu er CO 2 -udledningen fra bilerne kun gået én vej, og det er op. Men regeringen tager udfordringen op. Regeringens mål er, at der ikke længere skal sælges flere traditionelle benzin- og dieselbiler efter 2030, og fra 2035 skal der ikke sælges nye plugin hybridbiler.

Med målet sender vi sammen med en række andre ansvarlige lande et klart signal til bilindustrien og resten af verden om, at vi vil have grønne biler på vejene. Vi vil hjælpe udbredelsen af elbiler med en række tiltag herhjemme. Det første skridt tog vi, da vi sikrede, at elbiler med en værdi op til 400.000 kr. er fritaget for registreringsafgift. Og med den også netop moderniserede taxilov er der nu garanti for en taxitilladelse til op til 300 grønne taxier. Vi nedsætter også lige om lidt en kommission, der skal komme med forslag til en samlet strategi for udbredelsen af grønne biler i stor skala i Danmark. Det er den eneste seriøse tilgang, når vi skal nytænke et område, hvor staten hvert år får ca. 50 mia. kr. ind i indtægter til velfærdssamfundet.

Vi skal heller ikke glemme den offentlige transport. Regeringens mål er, at det skal være helt slut med CO 2 -udledning og luftforurening fra busserne i byerne fra 2030. Det er godt både for klimaet og danskernes sundhed. Det skal vi nu til at drøfte nærmere med kommunerne, og det glæder jeg mig meget til.

I udspillet tager vi også fat på landbruget, også her med et omfattende katalog af initiativer, der er mere omfattende, end hvad nogen tidligere regering har fremlagt. Danmark har i dag et meget miljøvenligt og effektivt landbrug i Europa. Men vi mangler gode klimaløsninger i stor skala, som vel at mærke ikke går ud over landbrugsproduktionen. Vi er nødt til at forske og udvikle nye løsninger. Derfor har regeringen sat 90 mio. kr. af til en ambitiøs klimaforskningsindsats i landbruget. Vi vil igangsætte konkrete tiltag, der giver drivhusgasreduktioner i landbruget her og nu, og det gælder f.eks. forbedringer af biogasanlæg, udbredelse af luft- og klimavenlig staldteknologi og etablering af en jordfordelingsfond.

Endelig skal vi øge CO 2 -optaget i Danmark, hvis vi skal nå i mål i 2050. Derfor vil regeringen afsætte 100 mio. kr. til forskning og lagring af CO 2 . Regeringen er, her få måneder efter klimaudspillet blev lanceret, allerede i fuld gang med at implementere initiativerne. Det har vi kunnet gøre uden oppositionen, en opposition, der i stedet har været mere optaget af valgkampdrillerier og mediestunts.

Men indsatsen hen imod klimaneutralitet kan vi ikke klare i Danmark alene. Vi skal gå foran. Det skal vi bl.a., fordi det vil komme dansk erhvervsliv til gavn, men vi skal også sikre, at vi har de internationale og europæiske rammer, der ansporer andre lande til at arbejde mod nettonuludledning, ligesom Danmark. Retningen i EU i de kommende år bliver her altafgørende. Her arbejder regeringen aktivt for, at EU sætter en klar retning mod et klimaneutralt samfund, når der skal fastlægges en ny langsigtet klimastrategi.

Regeringen vil arbejde hårdt for, at EU lægger de helt rigtige arbejdsspor ud, så vi kan udvikle de løsninger, der gør, at vi opnår klimaneutralitet senest i 2050. Det gælder f.eks. på transportområdet, hvor regeringen vil presse på, for at EU får en plan for udfasning af benzin- og dieselbiler. Danmark får ikke noget ud af at gå enegang her. Vi er nødt til at sende et fælles, stærkt signal i EU for at presse bilindustrien.

EU har også en vigtig rolle at spille i de internationale klimaforhandlinger, hvor vi fra dansk side arbejder for, at EU skal fastholde sit globale lederskab. Det skal bl.a. sikres, ved at EU senest i 2020 styrker sit bidrag til Parisaftalen. Med COP24 i Katowice veloverstået har vi bl.a. via en aktiv fælleseuropæisk indsats fået et regelsæt, der skal gøre Parisaftalen til virkelighed. Det er en af de store klimapolitiske sejre, vi har høstet i 2018.

I det kommende år vil der fortsat være fokus på behovet for at øge det globale ambitionsniveau, hvis vi skal begrænse klimaforandringerne. Det skal bl.a. ske i regi af FN-generalsekretærens klimatopmøde i september 2019. Statsministeren har i den forbindelse lanceret en international investeringskoalition for ren energi som dansk bidrag til topmødet.

Fra dansk side fortsætter vi også vores vigtige bilaterale samarbejder på energiområdet med en række vækstøkonomier. Gennem disse samarbejder udbreder vi viden om velfungerende politikker og løsninger, der kan fremme vedvarende energi og energieffektivitet. Danmark bidrager også til den globale grønne omstilling gennem en stor dansk indsats for at præge toneangivende internationale organisationer i en mere grøn retning. Danmark støtter f.eks. initiativer i Verdensbanken og Den Afrikanske Udviklingsbank, der yder teknisk støtte til projekter i udviklingslandene fokuseret på vedvarende energi. På den måde sikrer vi, at vi videregiver de gode og vigtige erfaringer fra den danske omstilling til lande i hastig udvikling.

Regeringen har sat den rigtige retning for Danmarks klimapolitik. Det fører også til, at vi er godt på vej til at opfylde vores internationale mål. Vi forventer f.eks., at Danmark overopfylder klimamålet i EU i 2020 med hele 14 mio. t CO 2 . Det synes jeg vi kan være rigtig stolte af. Energiaftalen sikrer, at udledningerne fra energisektoren fortsat falder dramatisk frem mod 2030. Klima- og luftudspillet bidrager også med betydelige CO 2 -reduktioner frem mod 2030, og udspillet bryder samtidig nyt land i forhold til at omstille transportsektoren og landbruget. Det er en meget svær udfordring, som regeringen alligevel har taget op. På den måde sikrer vi, at Danmark kommer i mål i 2050.

Derfor mener jeg, at vi er på den helt rette vej med omstillingen, men vi er langtfra i mål med klimaindsatsen, og regeringens indsats stopper heller ikke med energiaftalen og klima- og luftudspillet. Vi har lagt faste stocktakes ind for klimaindsatsen frem mod 2030. Første stocktake er i 2022, hvor vi følger op på klimaindsatsen og vurderer, hvor vi står, og hvad vi skal sætte i gang.

Jeg ved, at der både blandt medlemmerne her i salen og blandt de mange aktører i Danmark, der er engageret i klimaindsatsen, findes rigtig mange gode forslag til den fremadrettede klimaindsats. Vi skal have bragt alle gode ideer i spil i klimaindsatsen, og det skal ske under hensyntagen til sund fornuft, Danmarks økonomi og til, hvordan vi får mest muligt klima for pengene. Det synes jeg er en rigtig spændende udfordring.

Jeg ser frem til en god debat med jer her i Danmark om Danmarks klimapolitik. Tak for ordet.

Foreløbig tak til ministeren. Ministeren skulle gerne blive her på talerstolen. Der er nemlig mulighed nu for enkelte korte bemærkninger fra ordførerne. Det er ét spørgsmål, vi har i den her runde, inden vi går videre med ordførerne. Det er de nye spilleregler, vi har. Så det er én kort bemærkning.

Hr. Søren Egge Rasmussen har bedt om ordet. Værsgo.

Det var ikke meget, vil jeg sige.

Af det svar, som ministeren har givet, og som kom til mig i går, efter at det har ligget syltet i nogle ministerier i lang tid, på det spørgsmål, hvor vi spørger til reduktionerne, fremgår det ret tydeligt, at hvis vi skal nå frem til at være et nulemissionssamfund i 2050, så skal vi altså sænke vores CO 2 -udledning med 15 mio. t pr. årti. Når man ser på, hvad regeringen gør i sine handlinger og sin planlægning, står vi altså over for, at vi når det i år 2150. Man kommer frem til det 100 år for sent. Det er derfor, jeg sådan sidder og har lidt svært ved at tage det helt alvorligt, når regeringen skamroser sig selv så meget over sin store klimaindsats. Er det ikke korrekt, at med de tal, som er kommet i de besvarelser, er vi slet ikke på ret kurs, og at vi slet ikke er inde i, at vi reducerer vores CO 2 -udledning så markant, som der er behov for?

Tak. Så er det ministeren.

Tak for spørgsmålet. Også tak for den nye debatform her i Folketinget, man lige skal vænne sig til.

Det er faktisk således, at med det udspil, vi er kommet med, lægger vi en ambitiøs kurs frem mod 2030. Men det er også klart, at en række af de lavthængende frugter er høstet. Det gælder ikke mindst i forhold til omstillingen af energisektoren, biomasse osv. Der er en masse tiltag, vi har gjort fra 2010 til 2020.

Men jeg kan bare garantere hr. Søren Egge Rasmussen en ting: Vi skal nå målet i 2050 om klimaneutralitet, og det er også derfor, det indgår i regeringens klimaudspil, at vi tre gange frem mod 2030 – og det kan blive endnu flere gange – skal se, hvor langt vi er nået, og det er også derfor, at jeg klart og tydeligt i dag har signaleret, at vi også er parat til i 2020 at øge EU's klimaambitioner frem mod 2030.

Jeg kunne have en bekymring for, om man kunne få spurgt nok. Jeg kan bare til oplysning sige, at ministeren kommer på talerstolen igen som afslutning. Så det her er sådan set en ekstra mulighed, der er ved den her nye debatform. Så det skal I bare være glade for.

Nu er det hr. Rasmus Nordqvist. Værsgo.

Ministeren taler meget om rapporten fra efteråret, 1,5-graderrapporten. Det er så en kontrast igen. Jeg står med lidt samme følelse som hr. Søren Egge Rasmussen, for vi ved jo, at selv med energiforliget og klimaplanen går vi nu i bakgear i forhold til reduktion af CO 2 . Samtidig står FN og siger, at vi skal femdoble hastigheden. Så hvordan kan ministeren stå og rose det, man gør, når vi går den forkerte vej?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet til hr. Rasmus Nordqvist. Vi går ikke den forkerte vej, vi går den rigtige vej. Ser man på energiaftalen tilbage fra 2012, giver den samlede reduktioner frem mod 2020 på mellem 10 og 11 mio. t. Ser man på den energiaftale og den aftale, vi lavede før sommerferien, giver den samlede reduktioner frem mod 2030 på samme niveau som aftalen fra 2012, nemlig mellem 10 og 11 mio. t. Dertil kommer så oveni, at der er kommet et klimaudspil fra regeringen, som reducerer med mellem 37 og 32 mio. t., og oveni kommer så igen, at vi er parate til at tage yderligere initiativer. For det bliver der brug for.

Så er det hr. Jens Joel. Værsgo.

Tak for det. Situationen er meget alvorlig, og jeg er sådan set enig med ministeren i, at der er nogle lavthængende frugter, som er høstet. Men det, vi prøver at komme frem til, er, hvorfor det er, regeringen mener, at vi frem til 2030 kan reducere med 6 mio. t, men fra 2030 til 2050 skal vi så fjerne 39 mio. t. Kan ministeren ikke se, at man efterlader en meget, meget stor opgave? Hvis ministeren siger, det er, fordi vi har høstet de lavthængende frugter, er det jo ikke nemmere bare at udskyde det til efter 2030. Så de næste 10 år lægger regeringen op til at vi reducerer med 6 mio. t og efterlader dermed knap 40 mio. t til de kommende regeringer efter det. Hvordan kan det være udtryk for, at man er seriøs, at man er ambitiøs, og at man tager ansvar for den omstilling, vi skal nå?

Tak. Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Når jeg kigger på, hvad det er for udspil, der er kommet fra regeringen, både den aftale, vi har på energiområdet, og regeringens klimaudspil, så er der ingen grund til ikke at være ganske godt tilfreds med det. Men jeg vil da også godt understrege, at det ikke er tilstrækkeligt. Der bliver både frem mod 2030 og også efter 2030 brug for yderligere initiativer.

Den måde, hvorpå vi bedst kan løfte det her, er jo ved, at vi får EU til at løfte sit niveau i forhold til CO 2 -reduktioner. Danmarks samlede udledninger udgør 0,1 pct. af verdens CO 2 -udledninger. Vi kan jo her godt opfatte os som verdens centrum, men skal vi for alvor få gjort noget, skal det internationale niveau øges. Og her arbejder regeringen superaktivt og heldigvis med et meget, meget bredt flertal, herunder også Socialdemokratiet, i ryggen for, at EU skal øge sit ambitionsniveau, og presser dermed også på for, at resten af verden øger sit ambitionsniveau. Skal det her virkelig lykkes, er vejen, at vi får øget det internationale niveau og får det op på samme høje klinge, som Danmark er på.

Så er det fru Ida Auken. Værsgo.

Mange tak. Men det var da rart at høre ministeren sige så klart, at regeringens politik ikke er tilstrækkelig. Det er jo så en indrømmelse i dag, vi kan tage med.

Jeg vil bare følge op på det, hr. Søren Egge Rasmussen sagde, som var, at vi har fået 31 år, eller vi har lavet os et fælles mål om, at i løbet af de næste 31 år skal Danmark være et land, der ikke udleder mere CO 2 , end vi selv optager. Det vil sige, at vi har 31 år til at løbe en strækning. Lige nu løber regeringen med et tempo, hvor det vil tage 131 år at nå i mål. Det vil ikke tage 31 år, men 131 år. Hvis det her var en maraton, og det kan man jo godt sige, hvor det gælder om at komme i mål og gøre det i tide, hvordan skal resten af befolkningen så tro på, at vi kan nå det sidste stykke, når man løber med et tempo lige nu, som man vel nærmest kan kalde kravletempo? Hvordan skal vi så nå noget? Man løber med et tempo, hvor det vil tage 131 år. Hvordan skal vi tro på, at vi når det på 31 år?

Ministeren.

Jeg kan bare sige, at det mål, der er sat, jo faktisk er senest i 2050. Når jeg kigger på nogle af de sager, der bliver udsendt i EU, og også, hvor vi selv står, så er vi faktisk parate til at kigge på, om ikke det kan lade sig gøre før 2050. Jeg finder, at med de tiltag, der er gjort – energiaftalen, klimaudspillet – er vi nået et væsentligt stykke.

Men det er klart, at der bliver brug for, at vi gør yderligere, og så er der jo ikke mindst brug for, at der sker en massiv teknologiudvikling. Jeg tror da, jeg deler med et bredt flertal i Folketinget en forventning om, at der også kommer nye teknologier, som kan være med til at spille en afgørende rolle. Det er jo også baggrunden for, at vi i energiaftalen øger de midler, vi bruger på forskning og udvikling på energiområdet, ganske markant, så vi kommer op på 1 mia. kr. i 2024 til det.

Tak. Så er det hr. Mikkel Dencker. Værsgo.

Tak, formand. Dansk Folkeparti indgik jo her i 2017 en aftale med regeringen om teknologineutralt udbud af landbaseret VE, og vi fik for nylig resultaterne af det udbud, som viste, at støttebehovet til landbaseret VE er reduceret til nærmest en tiendedel af, hvad det var før i tiden. Det er jo et glædeligt resultat, og jeg er sikker på, at ministeren er enig med mig i, at det er rigtig godt.

Med den teknologiudvikling, vi har haft, og det prisfald på vedvarende energi, der har været, må man jo forudse, at vi snart kommer til det punkt, hvor den vedvarende energi kan klare sig helt uden subsidier, og at det er den vej, vi skal gå, for at vi i Danmark får erstattet meget af vores fossile energiproduktion med vedvarende energi.

Deler regeringen Dansk Folkepartis optimisme, med hensyn til at teknologiudviklingen vil gøre, at vedvarende energi bliver den billigste energiform om ikke særlig lang tid?

Ministeren.

Tak for et rigtig godt spørgsmål. Jeg deler helt og fuldt Dansk Folkepartis betragtninger her, og jeg er meget glad for den aftale, vi lavede. Det var en ansvarlig aftale – og jeg var glad for, at Dansk Folkeparti tog et ansvar her – som jo også betød, at prisen blev reduceret ganske markant. Vi er gået fra en støtte til vindenergi på 25 øre pr. kilowatt-time til efter det udbud at være nede på lige på den anden side af 2 øre pr. kilowatt-time. Det er meget markant. Og det gør jo også, at den grønne omstilling bliver langt, langt billigere. Og det er jo ikke kun et resultat af regeringens og Dansk Folkepartis aftale – det er også et resultat af, at der er sket en massiv teknologiudvikling, når det handler om udviklingen af vindenergi.

Skal vi nå de mål, der er sat, så kræver det, at der sker en teknologiudvikling, og det er der heldigvis sket her, og det har jeg da en klar forventning om vil ske på en lang række områder, herunder også på landbrugsområdet og andre områder, som er vigtige i forhold til få reduceret udledningerne af CO 2 og få gennemført den grønne omstilling.

Med det siger vi tak til ministeren, som så kan slappe lidt af, indtil der sikkert kommer nogle spørgsmål.

Vi tager nu hul på forhandlingen, og der gælder de almindelige regler for korte bemærkninger. Det er ordføreren for forslagsstillerne, hr. Jens Joel, der får ordet først. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren for besvarelsen af forespørgslen. Situationen er alvorlig. Klimaet forandrer sig, og flere og flere bliver ramt af oversvømmelse. Vi havde herhjemme en rekordvarm sommer, som i hvert fald var et forvarsel på, hvordan ekstremt vejr lige pludselig kan vende op og ned på det, som vi opfatter som normalsituationen. Statistikken og talrige forskningsrapporter har understreget, at vi skal handle hurtigere, og at vi skal handle og sætte omstillingen i gang i alle dele af vores samfund. Da FN's klimapanel offentliggjorde sin seneste rapport i efteråret, talte klimaministeren også med store ord. Jeg mener, at klimaministeren sagde, at vi skulle gøre alt, hvad der stod i vores magt, for at sætte ind over for klimaforandringerne. I så fald må man håbe, at der kommer højere magter til på et tidspunkt, for det, regeringen reelt set gør, er, at man løser en meget lille del af opgaven de næste 10 år, nemlig 6 mio. t, og forventer, at de regeringer, der kommer efter det, kan fjerne knap 40 mio. t på de 20 år, der resterer, for at nå i mål. Og vi er jo enige om, hvornår vi skal nå i mål, vi er bare dybt uenige om, hvor hurtigt vi skal bevæge os lige nu.

Statsministeren slog også ud med armene og sagde, at nu skulle vi have en million elbiler. Jeg spurgte ind til, hvad regeringens faktiske politik ville betyde, og svaret fik vi i sidste uge, og det stod i skærende kontrast til statsministerens fine ord, nemlig at det, regeringen nu havde gjort, ville give 150 flere elbiler i 2019, end hvis ikke man havde gjort noget som helst. Det er jo ikke noget voldsomt imponerende tal. Jeg kiggede lige på, hvor mange biler der er blevet solgt i 2017, og det svarer til 6 timers salg af almindelige biler i hele 2019. Så det siger sig selv, at med det slæbespor, regeringen har placeret os i, så kommer vi til at skulle bevæge os meget hurtigt bagefter, og det er jo derfor, vi opfordrer til, at vi kommer i et andet gear, at vi følger de opfordringer fra rapporterne om at handle hurtigere og gøre det overalt i samfundet, altså at få landbrug og transport med.

Apropos det sagde ministeren heroppefra, at man havde fremlagt en perlerække af initiativer på landbrugsområdet. Min gode kollega hr. Søren Egge Rasmussen har jo spurgt, om ikke vi kunne få en opgørelse over, hvad de enkelte elementer i regeringens klima- og luftudspil ville bidrage med, og der er kun et af de forslag, der handler om landbruget, som har fundet vej ind i tabellen og faktisk har en klimaeffekt. Så kan det godt være, at regeringen har 28 bulletpoints på et stykke papir, men hvis der kun er en af tingene, der rent faktisk reducerer klimabelastningen, så har vi stadig væk en stor udfordring. I øvrigt kan jeg sige, at den klimabelastningsreduktion, som det ene forslag giver, svarer til en tyvendedel af den reduktion, man får ved at lave den skrivebordsøvelse, som regeringen laver ved at godskrive klimakreditter. Så for hver gang vi gør noget ude i virkeligheden, gør vi tyve gange mere inde ved skrivebordet, og det siger sig selv, at det kommer vi ikke til at kunne redde klimaet med.

Vi er med andre ord nødt til at snakke lidt mindre om klimaet og så handle lidt mere. De seneste år har også budt på handling på klimaområdet, men den er desværre bare gået i den forkerte retning. Man startede i 2016 med at halvere investeringerne i energiforskning, og det koster sådan set ikke bare for klimaet, men også for danske arbejdspladser, som vi får færre af, når vi investerer mindre i fremtidens løsninger. Man forsøgte også at aflyse havvindmølleparker, man droppede det klimamål, som den tidligere regering havde, og man var endda så langt, at man forsøgte at få Klimarådet til at droppe at snakke om det klimamål, som et flertal i Folketinget faktisk havde stået bag og stadig væk stod bag. Og tre gange i løbet af de sidste par år har man gjort de sorte fossile biler billigere, mens elbilerne er blevet dyrere. Det siger sig selv, at det er den forkerte vej at gå.

Jeg tror også, at regeringens manglende ambitioner på det her område er nået uden for de her ellers lidt tykke mure, hvor man godt kan være lidt bange for, om der er nogen, der opdager det, for i disse timer skriver folk under på et krav om en styrket klimalov. Der er snart 50.000 borgere, som har skrevet under på, at de vil have en styrket klimalov. Når 50.000 borgere synes, at det er nødvendigt, selv om vi rent faktisk har en klimalov, er det jo tydeligvis, fordi de kan se, at den ikke bliver taget alvorligt nok, og at regeringen ikke gør det, der er behov for.

Vi har også oplevet, at ikke bare de grønne organisationer, men også regeringens egen rådgiver Klimarådet i meget stærke vendinger har fortalt, at man bremsede op i omstillingen. Det var det, der fik ministeren til at kalde Klimarådets kritik for volapyk og nogenlunde samtidig udskifte formanden for Klimarådet. Men alle de her ting går jo ikke væk af, at man ikke vil lytte til det, for det er man selvfølgelig nødt til. Vi vil gerne fra oppositionens side, fra Socialdemokratiets side, til forhandlingsbordet, vi vil gerne kigge på, hvad man kan gøre i transport-, og landbrugssektoren, også med meget kort varsel, for igen at få bragt klimadebatten og klimaindsatsen tilbage på sporet. Danmark skal igen være et grønt foregangsland.

På vegne af Socialdemokratiet, Enhedslisten, Det Radikale Venstre og SF vil jeg gerne fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at hverken verden eller Danmark er på sporet til at opfylde Parisaftalens målsætninger om temperaturstigninger på højst 2 grader og så tæt på 1,5 grad som muligt, samt at regeringens samlede klimaindsats ifølge Klimarådet vil sænke hastigheden i den grønne omstilling til en fjerdedel af det nuværende tempo.

Folketinget ønsker ikke, som regeringen lægger op til, at klimaindsatsen bremses, og understreger behovet for, at der tages fat på omstillingen i alle sektorer. Derfor pålægges regeringen inden folketingsvalget at indkalde til forhandlinger om en tilstrækkelig ambitiøs og langsigtet plan for dansk klimaindsats, der bl.a. indeholder:

- konkrete tiltag, der reducerer CO 2 -udslippet fra transportsektoren og fastsætter et bindende mål for antallet af lavemissionsbiler i 2030 som erstatning for statsministerens meget luftige vision om en million lavemissionsbiler i 2030, samt

- konkrete klimatiltag i landbruget på baggrund af Klimarådets og andre eksperters anbefalinger.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 62).

Tak. Og det forslag indgår i forhandlingerne.

Der er en række korte bemærkninger. Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Og tak for en rigtig god tale. Nu nævnte ordføreren, at vi er enige om, hvornår vi skal i mål. Og jeg er godt klar over, at der ligger sådan et mål om, at vi skal være et nulemissionssamfund i 2050. Men det er jo et mål, der er fastlagt, inden vi fik IPCC-rapporten, der ligesom gjorde opmærksom på, at vi faktisk skal gøre noget mere. Så jeg synes egentlig ikke, vi står i en situation, hvor man med rette kan sige, at vi er enige i, at vi først på det tidspunkt skal være i mål.

Jeg har prøvet at læse mig til, hvad Socialdemokratiet så mener, og partiet har sådan nogle formuleringer om, at man skal være fossilfri i 2045. Vi arbejder selv i Enhedslisten for, at vi skal prøve at lave en god plan for, hvordan vi kan være et nulemissionssamfund i 2040. Det kræver virkelig meget, men det er sådan set noget, som er realistisk.

Jeg vil godt høre ordføreren, om det ikke er korrekt, at vi nok er nødt til at revidere målsætningen, altså om vi kan vente helt til 2050 med at komme i mål med at være et nulemissionssamfund, eller om vi skal gøre det lidt før.

Ordføreren.

Jeg er enig med Enhedslistens ordfører i, at vi jo, om jeg så må sige, hver gang vi får ny viden, også bliver mindet om, at det tempo, vi hidtil har regnet med, som regel ikke er ambitiøst nok. Altså, det er ikke længe siden, at vi diskuterede fossilfriheden i 2050, og det er jo baggrunden for, at Socialdemokratiet har sagt, at vi gerne vil hurtigere af med de fossile brændsler. Det er jo bl.a. for at gøre det mere realistisk at gennemføre det nulemissionsscenarie, som jeg ved vi er enige om.

Så med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt vi skal skrue op her, vil jeg sige, at jeg gerne vil diskutere, om vi kan gøre det 5 år førend det, regeringen indtil nu har lagt op til. Det, jeg prøver at få sat fokus på i den her debat, er jo i virkeligheden, at selv hvis man gjorde det i regeringens tempo og i henhold til det, ministeren siger, så er den indsats, der er lagt op til i de næste 10 år, langtfra nok til, at vi kan nå i mål i 2050.

Så på den måde har ordføreren ret i, at vi skal skynde os. Men vi kunne jo starte med overhovedet at tage alvorligt, at vi har lavet en målsætning i 2050. Og vi vil gerne, som jeg siger, fremskynde også delelementer af det, eksempelvis fossilfriheden, og komme hurtigere i mål med noget af det.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen det lyder godt. Så må vi finde en struktur for, hvordan vi kan få drøftet det og italesætte det og afklare, hvad det er for nogle aktører, som vi kan inddrage i de processer. Det synes jeg faktisk er væsentligt. Når man ser på, hvor mange uden for Christiansborg der gerne vil give os gode råd, så tror jeg egentlig, at vi kan få noget ud af at inddrage civilsamfundet derude i nogle processer, hvor vi kommer frem til, om det er realistisk at lave en god plan, hvor vi kommer i mål tidligere.

Så vil jeg gerne kvittere for, at der har været nogle elbilforhandlinger, hvor jeg synes der kørte et fint parløb, som tegner konturerne af, at der kunne være et godt samarbejde i et andet flertal efter et valg. Det synes jeg er rigtig fint.

Så kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren: Hvad er det for et konkret mål på elbilsiden ordføreren tror vi skal fastsætte? Det er jo med i vores forslag til vedtagelse i dag. Socialdemokratiet har tidligere haft sådan en halv million, og regeringen har sagt en million. Hvad er det for et antal, vi skal prøve at nå i 2030 på elbilområdet?

Ordføreren.

Der er ingen tvivl om, at hvis vi skal nå i mål med omstillingen af transportsektoren, er vi nødt til politisk at skubbe på. Og man kan sige, at forskellen på det mål, som Socialdemokratiet formulerede – og som regeringen i øvrigt brugte det meste af et halvt år på at prøve at skyde ned, indtil man så selv formulerede et andet mål – og regeringens eget mål jo er, at regeringen ikke vil bindes op på målet.

Og derfor har det set med vores briller sådan set været vigtigt at sige, at vi tror og håber, at teknologiudviklingen vil muliggøre, at vi kommer endnu længere, men at vi vil binde os op på at presse en udvikling igennem. Og det er derfor, vi leder efter et bindende mål. Og der er vores udgangspunkt jo de 500.000 grønne biler, som vi selv har spillet ud med.

Jeg tror i virkeligheden også, at det vil betyde, at det, man er nødt til at starte op, altså den udvikling, man er nødt til at sætte i gang, meget vel kan betyde, at der så kommer flere grønne biler, fordi teknologien vil gøre det. Men teknologien går uden om Danmark i den nuværende situation, fordi der ingenting sker. Og det betyder, at der er gode nye grønne biler, som ikke bliver introduceret på det danske marked, fordi man ikke ved, om det danske politiske system er villigt til at modtage dem.

Tak. Så er det hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet.

Tak, og tak for en rigtig god tale. Som ordføreren ved, er vi i Alternativet meget optaget også af vores produktion af fossil energi, altså jagten på olie og gas. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om Socialdemokratiet mener, at det klimapolitisk kan forsvare at blive ved med at jagte nye olie- og gasressourcer i Nordsøen.

Ordføreren.

Der er ingen tvivl om, at i forhold til udvinding af olie og gas arbejder vi jo egentlig på nogle internationale aftaler, som skal gøre det til en dårlig forretning på sigt. Vi vil sådan set gerne af med det marked. Vi tror så ikke, at vi kan ændre ret meget på, hvor meget olie og gas der bliver efterspurgt ved, hvor meget vi producerer i Nordsøen. Det vigtigste argument, for at vi skal fortsætte, set med mine øjne er, at vi jo i virkeligheden bruger finansieringen fra den udvinding af olie og gas bl.a. til at lave togfond og andre ting, som betyder, at vi kan accelerere den grønne omstilling.

Så jeg vil meget gerne stramme op på internationalt plan for at sikre, at der bliver forbrugt mindre olie og gas, altså lave stramme aftaler, i forhold til at vi skal nedbringe forbruget af det her. Men så længe der er et forbrug af det, har vi i Socialdemokratiet valgt at sige, at hvis vi stopper udvindingen i Nordsøen, så bliver det udvundet et andet sted, og det, vi gør med provenuet fra Nordsøen, er bl.a. at accelerere den grønne omstilling herhjemme og investere i den kollektive trafik, og det er sådan set en måde at bruge den gammeldags teknologi til at sætte den nye i søen og give den fart på.

Hr. Rasmus Nordqvist.

Nu kan jeg huske, at da Nordsøaftalen blev indgået, var der en stor diskussion, og bl.a. var der i Debatten på DR 2 en diskussion om, om det bare var skattelettelser, indtægterne skulle bruges på, for det var der nogle andre partier i den aftale der sagde. Men jeg er egentlig ikke så optaget af den udvinding, der er nu, for jeg spørger netop til det med at fortsætte jagten efter nye ressourcer, da jeg er meget optaget af den idé. Mener Socialdemokratiet, at vi fortsat skal ud og jage nye ressourcer, altså finde nye områder at stikke boretårnene ned i for at få olie og gas op, eller skal man lade de ressourcer ligge i jorden?

Ordføreren.

Der er jo ingen tvivl om, at når man ser på aktiviteten, både den økonomiske, arbejdspladserne og sådan noget, I Nordsøen, vil man se, at der lige i dag er relativt mere i den fossile energisektor, og at der er relativt mindre i den grønne energisektor. Men det er også klart, at bevægelsen jo er, at der bliver mindre og mindre i den fossile og mere og mere i den grønne, og det er sådan set den helt rigtige udvikling. Vi stiler efter, vi sigter i Socialdemokratiet efter, at det, der afgør, hvornår vi er færdige med produktion af olie og gas, i høj grad handler om, hvor hurtigt vi kan få fjernet det verdensmarked, og det er ud fra betragtningen om, at vi ikke tror, vi hjælper klimaet ved at lade nogle andre lave olien og gassen – andre, som ikke investerer deres overskud i en grøn omstilling. Og det er jo rigtigt, at regeringen slet ikke er enig i Togfonden DK, så vi slås politisk om, hvad vi egentlig skal gøre, også med indtægterne, men der har det fra Socialdemokratiets side været et spørgsmål om den balance, og der er det altså efterspørgselen på verdensmarkedet og dermed de internationale aftaler, som skal lukke ned for olie og gas, og det er ikke Danmark, der ensidigt skal lukke ned for sin egen produktion, for det vil desværre, kan man sige, ikke hjælpe på klimaet.

Tak. Så er det hr. Carsten Bach.

Tak for det, og tak til ordføreren for en rigtig fin tale, som jo, kan man sige, alt andet lige var Socialdemokratiets fremstilling af den klimapolitiske virkelighed, og det er velsagtens også det, sådan en redegørelsesdebat her er til for.

Hr. Jens Joel var meget fokuseret på det der med, at vi skal handle hurtigere i alle dele af vores samfund, og vi er sådan set nok ikke uenige om, at hastighed selvfølgelig altid er afgørende i den her sammenhæng. Hr. Jens Joel konstaterede så, at regeringen er i det, hr. Jens Joel kalder et slæbespor. Det er vi så nok ikke helt enige om.

Men det, jeg savnede lidt i Socialdemokratiets ordførers tale, var sådan lidt mere om, hvordan det så er, S vil sætte tempoet op. Hvad er det for et andet gear, Socialdemokratiet har? Hvilke helt konkrete tiltag er der på paletten? Hvordan vil Socialdemokratiet f.eks. konkret sørge for en mindre metanudledning fra danske malkekøer? Hr. Jens Joel siger, at han gerne sammen med Socialdemokratiet vil være med til at kigge på det her og forhandle om det her, men hvor er det, Socialdemokratiet vil kigge hen?

Tak. Så er det ordføreren.

Jamen der ligger jo en række bud fra Aarhus Universitet, fra SEGES, fra Klimarådet på, hvad man kunne tage fat i. Og det er jo alt fra nogle meget komplicerede ting, som lyder simple, omkring ændret foderstofsammensætning i forhold til husdyrene eller hyppigere udslusning af gylle eller andre ting, som er lavpraktiske, men som jeg godt kunne tænke mig at regeringen lavede et overblik over. Hvis man nu alle sammen opførte sig sådan som de landmænd, der faktisk er bedst til det her, hvor meget kunne man så egentlig vinde ved at overføre de gode eksempler på de landmænd, som ikke bruger dem i dag? Det undrer mig egentlig lidt, at man overhovedet har et klimaudspil uden at have gjort de indledende knæbøjninger, kan man sige, i forhold til at spørge, hvad det er, vi allerede ved derude.

Jeg er jo lidt ked af, at når der så kommer en debat, forvildede ministeren sig ud i en forklaring om, at den eneste måde at reducere udledningen fra landbruget på var ved at skyde køerne. Det synes jeg er lidt ærgerligt for debatten. Det ville også være lidt ærgerligt for køerne, og det ville også være lidt ærgerligt for dansk landbrug. Jeg mener faktisk ikke, det er der, vi skal ende. Men hvis vi ikke skal ende der, er vi jo nødt til at spørge, hvad man faktisk realistisk kunne gøre. Og der er jeg ikke enig i det, jeg opfatter som regeringens måde at sige på: Vi ved ikke noget, derfor er vi nødt til at vente med at gøre noget. Jeg tror faktisk, vi ved en hel del ting. Jeg har prøvet at nævne et par stykker af dem, men jeg tror, vi har flere gode erfaringer derude, end regeringen siger højt.

Hr. Carsten Bach.

Tak. Der er jo helt sikkert masser af gode erfaringer. Hr. Jens Joel nævnte så selv et par stykker, fodersammensætning, gylleudslusning osv. Det er jo begge to initiativer, som også ligger i regeringens plan, og som er forskningsinitiativer, der allerede er på skinner. Så jeg hører stadig væk ikke rigtig sådan nogen helt konkrete tiltag fra Socialdemokratiet om, hvordan det er, tempoet skal sættes op. Jeg har så i øvrigt heller ikke – det nåede jeg slet ikke at få sagt i min første bemærkning – hørt noget om finansiering fra Socialdemokratiet.

Ordføreren.

Men hvorfor er det, at regeringen synes, at noget hører til i et forskningsspor, hvis vi allerede ved, at det er en god idé? Hvorfor hører det så ikke til i et udveksling af best practise-spor? Hvorfor hører det så ikke til, at det, som de gør, der gør mest og gør det bedst, skal andre tage ved lære af? Hvorfor er man ikke i den dialog med landbruget om at få sat gang i nogle af de ting, vi allerede ved? Jeg er jo enig med regeringen i, at vi ikke ved det hele endnu. Jeg er bare lidt uenig i, at det, at man ikke ved alting, betyder, at så kan man ikke gøre noget. Der tror jeg godt, vi kan komme i gang, også inden vi ved det hele.

Så er det hr. Thomas Danielsen, Venstre.

Tak for det. Vi ved faktisk noget inden for landbrugsområdet. Det er også derfor, der er flere initiativer med i udspillet. Men hr. Jens Joel henviser til, at man ikke bare skal skyde dyrene. Det tror jeg ikke er løsningen, nej. Men det, som debatten gik på, er den sammenhæng, som ordføreren så ikke nævner, nemlig det, at jeg tror, de fleste klimaforskere vil være enige i, at den billigste måde isoleret set at reducere CO 2 -udledningen på vil være at reducere husdyrholdene. Så jeg synes, det ville klæde ordføreren, hvis man satte det i den rigtige kontekst – ligesom i måske det meste af resten af talen, hvor ordføreren kun nævner halvdelen af sandheden.

Det lyder selvfølgelig meget sjovt, hvor meget man til næste år vil få af positiv effekt på elbiler med den her nye kommende afgift, som så stort set er ens i forhold til det, vi har i dag. Men det er jo rent faktisk det, som bilalliancen, altså Dansk Elbil Alliance, selv har ønsket: 2 rolige år uden nye afgifter. Det er ikke det, der har den store effekt, men derfra vil vi så gerne se noget frem mod 2030, og det er lige nøjagtig det, vi leverer på. Det, som Jens Joels beregninger går på, er jo præcis, hvad der vil være ved den afgiftsmodel – ikke de mange andre initiativer, vi tager på elbilområdet, med taxavognmænd, altså klimataxaer og klimaspor inden for kørebaner, ventepladser med klimavenlige taxaer, hurtigladestandere osv. osv. Alle de tiltag er ikke med i den beregning, og det, jeg begræder, er sådan set bare, at ordføreren finder behov for kun at sige halvdelen af sandheden og så gøre sig morsom på et så vigtigt område, som klimadagsordenen er. Så det ville egentlig klæde ordføreren at sige hele sandheden.

Hvis jeg kan nå et spørgsmål, formand – der er nemlig ikke noget ur, der tæller på min skærm, som der plejer at være – vil jeg sådan set bare gerne høre ordføreren, hvor mange penge det er, Socialdemokratiet har sat af til alle de her grønne initiativer. Vi kan jo se, at i den seneste finanslovspamflet, man lavede, var der 0 kr. sat af. Indtil tredjebehandlingen eller noget i den stil lavede man så en fælles pulje med 3 mia. kr., som man kunne bruge, alt efter hvilket emne man var på talerstolen for at snakke om. Hvor mange penge er det, man vil sætte af til at nå de mål, som ordføreren taler om?

Jeg kan berolige med, at jeg har et ur heroppe, og jeg kan sige, at hr. Thomas Danielsen sådan rent tidsmæssigt efterhånden har brugt begge sine muligheder for kommentarer.

Men foreløbig skal vi høre svaret fra ordføreren. Værsgo.

Tak for det. De milliarder, som vi havde sat af i vores finanslovsudspil, var jo ikke noget, der først opstod til tredjebehandlingen. Det var jo også noget, vi sagde i de forhandlinger om elbiler, som hr. Thomas Danielsen i øvrigt også var med i.

Det var jo ikke Socialdemokratiets valg, at vi ikke var med i finanslovsforhandlingerne. Det var regeringen, der valgte at lave en finanslov med Dansk Folkeparti, og det er man jo i sin gode ret til. Men de penge, som vi gerne ville have brugt nogle flere af på det grønne område, var dem, vi anviste i vores finanslovsudspil, og dem vidste hr. Thomas Danielsen og andre forhandlere på elbilområdet jo også noget om i ugerne og månederne før, for det havde vi sådan set sagt.

Et konkret eksempel er – og det tilbød den samlede opposition i øvrigt også at man kunne gøre – at vi foreslog at bruge nogle af de penge, vi i fællesskab havde sat af i energiforligskredsen, hvilket jo kræver jo enighed, bl.a. til billigere firmabiler. Og hvis jeg skal rose regeringen, så er det faktisk mit indtryk, at det forslag om billige firmabiler, som De Konservative også tidligere har fremsat, og som regeringen også har med i deres klima- og luftudspil, er et rigtig godt forslag, som branchen – Dansk Elbil Alliance osv. – meget, meget gerne vil have. Det har for nylig været til afstemning her i Folketingssalen, hvor regeringen så stemte imod, til trods for at det sådan set er en del af regeringens politik. Det synes jeg er ærgerligt, for det er en lille ting, men det er noget, som branchen også gerne vil have, og som kunne sætte skub i elbilmarkedet.

Tak. Vi prøver at se, om uret virker den her gang. Værsgo, hr. Thomas Danielsen.

Jeg synes, at hele problemstillingen i det her er, at man kommer til at tale for lidt om konkrete løsninger, fordi en ordfører som hr. Jens Joel er så polemisk på talerstolen, f.eks. når vi taler grønne firmabilsordninger. Det var tragisk for mig at se på, synes jeg. Vi havde f.eks. energiaftaleforhandlingerne, hvor vi i øvrigt skulle slæbe Socialdemokratiet ind, og vi blev nødt til at forhandle uden om dem med bl.a. De Radikale for at få dem ind til bordet. Da aftaler vi, at vi ikke går ud og profilerer os på grønne firmabiler, for det har vi en aftale om. Og frem til, at vi så lancerer det udspil, som vi så forhåbentlig kunne blive enige om, er det jo klart, at vi ikke løber fra den aftale, altså at vi ikke går ud og profilerer os på grønne firmabiler. Så vi går jo ikke ud og siger, at vi ønsker grønne firmabiler, og at hvorfor vil regeringen ikke det. Det er den linje, som ordføreren fører, som jeg synes er beklagelig – i stedet for at komme med de konkrete tiltag, som ordføreren agter at gennemføre. Og jeg fik ikke fat i, hvor mange penge der skulle til for at nå de mål, som ordføreren har henvist til på talerstolen.

Uret må da i hvert fald være gået i stå, det vil jeg tro.

Men nu er det ordføreren.

Altså, hvis vi taler om de konkrete forslag om eksempelvis firmabiler, er det jo ifølge regeringens egne tal nogle relativt beskedne millionbeløb. Så vidt jeg husker frit fra hovedet var det 15, 20 og 25 mio. kr. i de forskellige år, som det ville koste at lave den her firmabilsbeskatning, som branchen anbefalede. Dem kunne man nok godt have fundet på det statsbudget, som er blevet lagt frem til nytår, men vi kunne også godt have fundet dem i de 100 mio. kr., vi faktisk havde lavet energiforlig om.

Så siger hr. Thomas Danielsen, at vi har profileret os på, at vi gerne ville gøre det her. Altså, nu er det jo en del af det socialdemokratiske grønne udspil, som kom, inden vi lavede en energiaftale. Så det er jo ikke, fordi det bliver hemmeligt lige pludselig, efter vi har lavet en energiaftale, hvad det er, Socialdemokratiet mener om ting. Det mente vi før energiaftalen, og det mente vi selvfølgelig også efter energiaftalen. Jeg er ærgerlig over, at vi ikke har fået det igennem i Folketinget, for hvis jeg tæller mandaterne, så burde der sådan set være flertal for lige præcis det forslag. Men regeringen stemte jo imod, da vi fremsatte det – i øvrigt som en lille ændring af regeringens pakke.

Tak til hr. Jens Joel. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Allerførst vil jeg gerne kvittere for redegørelsen, som ministeren oversendte til Folketinget i december sidste år. Den har jeg læst med stor interesse. Redegørelsen giver et udmærket overblik over, hvad status er på den danske klimapolitik, hvilke målsætninger Danmark har, og hvordan det går med opfyldelsen af dem. Det ser set med mine øjne ganske fornuftigt ud.

Klimaudfordringerne er en stor global og reel udfordring, og vi skal i Danmark løse vores del af opgaven. Derfor har vi i Danmark igennem mange år haft en målsætning om, at det danske energisystem skal gå fra at være baseret på fossile brændsler til vedvarende energi. I Danmark har vi stået sammen om den opgave gennem brede politiske forlig om energi- og klimapolitik, og vi har da også i Dansk Folkeparti deltaget i det arbejde som part i de seneste tre energiaftaler. Senest indgik alle Folketingets partier en ny energiaftale i juni sidste år, hvor det bl.a. blev aftalt at opføre tre nye havvindmølleparker, og i aftalen lægger vi i øvrigt sporene for, at Danmark i årene, der kommer, i endnu højere grad end nu vil få sin energiforsyning fra vedvarende energi.

I mange år var overgangen til vedvarende energi en dyr strategi at følge, for den vedvarende energi var i mange år langt dyrere end den fossile energi, og det krævede store subsidier. Men i de seneste år er der heldigvis sket en hurtig teknologiudvikling, hvor den vedvarende energi er blevet langt billigere at producere. Faktisk står vi over for, at den vedvarende energi snart vil kunne udkonkurrere den fossile energi alene på prisen. Det er en udvikling, som vi i Dansk Folkeparti byder velkommen, for ikke kun får vi en billigere og renere energiproduktion uden klimapåvirkning, men ovenikøbet opnår vi også, at Danmarks afhængighed af import af energi bliver mindre, og det er vi glade for.

I transportsektoren går udviklingen også hurtigt. I disse år ser vi nemlig en gunstig udvikling, hvor især hybrid-, men også elbiler bliver billigere, og hvor rækkevidden forbedres markant. Dermed er hybrid- og elbiler blevet et reelt alternativ for mange danske bilejere, og vi kan se på salgstallene, at danskerne tager bilerne til sig. Fortsætter udviklingen, tror jeg, at vi vil opleve, at danskerne for alvor tager hybrid- og elbiler til sig, og vi vil i kombination med den besluttede elektrificering af jernbanenettet opleve, at udledningen af CO 2 fra transportsektoren vil komme til at falde.

Et område af energi- og klimapolitikken, som vi i Dansk Folkeparti mener er en smule forsømt, er indsatsen for at spare på energien. I Danmark er vi faktisk ret gode til at reducere vores energiforbrug, især isolering af bygninger er vi gode til, og det bidrager både til lavere energiregninger, og at energiforbruget og dermed CO 2 -udledningen bliver mindre. Alt andet lige gavner en CO 2 -udledningsreduktion mere, når den sker ved at spare på energien, end ved at man har udskiftet produktionen fra fossil brændsel til vedvarende energi, for et reduceret energiforbrug giver en lavere el- og varmeregning, og det er der samfundsøkonomisk rigtig god mening i. Så derfor mener vi i Dansk Folkeparti, at vores klimapolitik også skal have et ben, som hedder energibesparelser.

Samlet vil jeg konkludere, at med den førte energipolitik, understøttet af den teknologiske udvikling, er vi i Danmark grundlæggende på vej i den rigtige retning i klimapolitikken, og vi ser optimistisk på mulighederne for, at den danske klimapåvirkning vil falde markant i årene, der kommer. Dermed viser vi, at vi kan fastholde et højt udviklet samfund, som forsynes med vedvarende energi, uden at vi kommer til at gå på kompromis med vores levestandard. Det er på den måde, Danmark kan være et foregangsland og vise de store udledernationer, hvordan klimaudfordringen kan gribes an.

Til slut vil jeg så på Dansk Folkepartis vegne fremsætte følgende forslag til vedtagelse, og det lyder sådan her:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at der de seneste par år har været en hastig teknologiudvikling, hvor vedvarende energi er faldet betragteligt i pris, og at der dermed har været et faldende støttebehov til den vedvarende energi. Således er el produceret med vindmøller og solceller i dag billigere end energi produceret med fossile brændsler. Dermed understøttes, at overgangen til vedvarende energi kan ske hurtigere og billigere end hidtil forventet, og at de klimapolitiske mål kan opnås på markedsvilkår.

Folketinget konstaterer ligeledes, at hybrid- og elbiler falder i pris og for mange nu er et reelt alternativ til traditionelle køretøjer. Sammen med øget elektrificering af jernbanenettet vil denne udvikling resultere i faldende CO 2 -emissioner fra transportsektoren i de kommende år.

Folketinget opfordrer regeringen til i energi- og klimapolitikken at lægge større vægt på energibesparelser og -effektivitet, idet energi, som ikke bliver brugt, har en bedre samfundsøkonomisk effekt end alene at omstille til vedvarende energi.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 63).

Tak. Også dette forslag indgår i debatten.

Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Jens Joel, værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Jeg trykkede mig egentlig ind, fordi jeg ville anerkende, at ordføreren havde et fokus på energibesparelser, som Socialdemokratiet deler, og som jeg glemte i min ordførertale. Så jeg vil bare kvittere for, at Dansk Folkeparti satte det på dagsordenen.

Jeg vil bruge anledningen til at spørge ordføreren, hvordan Dansk Folkeparti tænker, vi bedst kan prøve at få lokket regeringen til at mene noget mere om det her. I Socialdemokratiet har vi foreslået, at man kunne stille krav til energibesparelser i alle offentlige bygninger og ikke kun i de statslige, vi har i dag. Det kunne også være, at ordføreren mente, at man skulle prøve at lande på et mål for, hvor meget vi skal reducere f.eks. frem til 2030 totalt set eller ved puljeordning eller et eller andet. Så hvordan kunne Dansk Folkeparti bedst se sådan et system indrettet? Der er ingen tvivl om, at det, man kører efter lige nu, er EU's absolutte minimumskrav, og hvis vi skal understøtte det erhvervsliv og de kompetencer, vi har i Danmark, er jeg enig med Dansk Folkeparti i, at vi faktisk kan have en fordel i at gå længere på energisparesiden, end vi gør lige nu.

Ordføreren.

Tak for anerkendelsen til Socialdemokratiets ordfører. Jeg vil da sige, at et sted, hvor vi synes, at det vil være relevant at sætte ind, er måske at sætte nogle flere krav til kommuners og regioners bygninger og til energirenoveringen af dem. Der kunne man som offentlig sektor gå forrest og vise det gode eksempel. Noget af det, som hæmmer kommunernes mulighed for at foretage sig alt det, de vil, er jo, at der er en vis styring af kommunernes økonomi herindefra. Der kunne man måske lave nogle undtagelser, i forhold til at man i anlægslofterne måske på en eller anden måde kunne undtage energirenoveringer af bygninger.

Så er det hr. Jens Joel.

Tak for det. Det synes jeg vi skal arbejde videre med i den kreds af energiforligspartier, som vi jo heldigvis er. I forhold til transportområdet hvad er så Dansk Folkepartis appetit på eller lyst til eller holdning til, at man sætter et mål for, hvor mange grønne biler vi gerne vil have ud at rulle på vejene? Jeg mener i hvert fald, at det kan være vigtigt at sende et politisk signal om, at vi gerne vil sætte den her bevægelse i gang. Ordføreren nævnte jo selv, at det i forhold til den teknologiske udvikling heldigvis tyder på nu, at det vil blive nemmere. Men vil Dansk Folkeparti være med på at drøfte, at man kunne have nogle målsætninger for, hvordan det kunne se ud, også på antalsiden, i forhold til grønne biler i årene, der kommer?

Ordføreren.

Nej. Det vil jeg da svare meget klart på. Jeg synes, at det er betænkeligt at have alt for firkantede målsætninger for, hvor mange af de her grønne biler der skal indføres hvornår. Man risikerer at skulle tage nogle meget dyre beslutninger for at opnå et bestemt antal til et bestemt tidspunkt. Til gengæld har vi jo i mange år talt om, at vi synes, at man i stedet skulle fokusere på at omlægge registreringssystemet, altså registreringsafgiften, sådan at den i højere grad favoriserer de grønne biler for på den måde via en incitamentsstruktur at lokke danskerne til i højere grad at tage de grønne biler til sig. Det mener vi i højere grad er vejen frem, men det har indtil videre ikke rigtig vundet gehør blandt Folketingets øvrige partier.

Tak. Fru Ida Auken, værsgo.

Mange tak. Jeg spekulerer på, om Dansk Folkepartis ordfører er klar over, om der er flest flygtninge i verden, der flygter fra krig, eller flest flygtninge, der flygter fra klimaforandringer og ressourcemangel.

Ordføreren.

Jeg er ikke sikker på, at jeg helt hørte, hvad spørgsmålet gik på, men jeg er klar over, at der er nogle, som ønsker at bevæge sig rundt og migrere til andre dele af verden, fordi deres levevilkår i deres hjemlande ikke er tilfredsstillende. Dem er der så nogle, der kalder for klimaflygtninge, og det er jo også muligt, at der er nogle, der flygter på grund af dårligt vejr eller andre naturkatastrofer, som skyldes klimaet. Men vi mener ikke, at det er noget, som betyder, at vi i Danmark skal tage imod de folk.

Fru Ida Auken.

Mig bekendt er der flere flygtninge i dag, som flygter fra klimaforandringer og mangel på ressourcer, og Radikale og Dansk Folkeparti kan sådan set blive enige om, at jo færre flygtninge i verden, jo bedre. Men hvis man er optaget af, der skal være færre flygtninge, burde man så ikke være mere optaget af, at vi gør noget ved det, der får folk til for alvor at bevæge sig og bevæge sig i retning af Europa, nemlig klimaforandringerne? Burde man ikke sætte alle kræfter ind på at bremse den udvikling, der gør, at vi får flere flygtninge i verden?

Ordføreren.

Jamen jeg deler fru Aukens ambition om, at der skal være færre flygtninge i verden, for det er aldrig for fornøjelsens skyld, at man flygter, tværtimod. Så det skulle helst undgås, at der er nogle, der havner i den situation. Men jeg mener bestemt også, at vi med den klimapolitik, som vi fører her i Folketinget, og som Dansk Folkeparti også er en del af, prøver at adressere Danmarks andel af klimaudfordringen. Danmark kan ikke løse den alene, men vi kan gå foran med et godt eksempel, som jeg nævnte i min tale, nemlig indrette et moderne samfund, hvor vi ikke går på kompromis med levestandarden og samtidig reducerer vores CO 2 -udledning ret kraftigt.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen jeg synes også, det er relevant at komme ind på det her med klimaflygtninge. Hvis det er sådan, at vi i alle lande i verden ikke tager klimaproblemer alvorligt, så er det, at IPPC siger, at der kan være adskillige hundrede millioner flygtninge, som kommer ekstra. Ikke på grund af krig, men på grund af klimaforandringer.

Ordføreren var inde på, at det med at spare på energien måske ikke var taget så godt med i regeringens politik, og det tror jeg egentlig ordføreren har ret i. I energiaftalen er der nogle elementer, hvor der skal holdes et udbud, altså hvem der kan gennemføre flest energibesparelser på den billigste måde, men jeg tror sådan set, at der bliver et overset område tilbage. Ordføreren nævner så, at det kunne være at stille krav til kommuner og regioner, og han nævner selv, at det så skulle være anlægsloftet, som man skulle have lov til at bryde. Det ville så sige, at en lang række kommuner, som har penge i kassen, sådan set kunne realisere fornuftige projekter og indhente det vedligeholdelsesefterslæb, som der er mange steder. [Lydudfald]. (Fjerde næstformand (Leif Mikkelsen): Nu er der tændt igen).

Jamen tak for det. Nu nævnte ordføreren selv, at det kunne være, at det var anlægsloftet, der skulle brydes. Ser ordføreren konturer af, hvor det skal forhandles igennem? Er det i energiforligskredsen, eller hvor er det?

Det var ikke noget, jeg gjorde, men det ramte faktisk tiden ret godt, da mikrofonen slukkede. Bare lige til venlig orientering.

Værsgo, så er det ordføreren.

Altså, jeg må lige præcisere, at jeg ikke har opfordret til, at nogen bryder anlægslofter. Jeg mener jo, at anlægslofter skal overholdes. Men jeg opfordrede til, at man måske herinde kunne beslutte sig for at se lidt mere fleksibelt på anlægsloftet, altså hvad der eksempelvis skal regnes med. Så det var en måde at gøre det på. Men der er jo masser af muligheder for at forhandle ting ind i forskellige aftaler, så det kan jeg ikke stå at sætte fingeren på her.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Ud fra ordførerens kendskab til noget af det kommunale vil jeg gerne høre om det med at arbejde med energibesparelser i fjernvarmen, f.eks. hvis man i større byområder kom frem til at have lavtemperaturløsninger. For det kan man jo kun have, hvis det er sådan, at den samlede bygningsmasse er i en rimelig stand. Så kan man centralt skrue ned for temperaturen og sænke ledningstabet og dermed spare på energien. Kan ordføreren se konturerne af, at vi kan bygge oven på energiforliget og ligesom sikre, at der kunne være energibesparelser på den måde, altså at vi kunne fremme den slags løsninger på en rigtig god måde ved at træffe nogle ekstra beslutninger, som kan lægges oven på den energiaftale, vi har?

Ordføreren.

Altså, energiaftalen udelukker jo ikke, som jeg husker det, at man kan tage flere beslutninger. Så lad os se på, hvad mulighederne er for det på et tidspunkt.

Så er det hr. Rasmus Nordqvist. Værsgo.

Jeg er egentlig bare lidt nysgerrig på at høre, om Dansk Folkeparti mener, at vi gør nok i forhold til klimakrisen. Som vi kunne høre, synes ministeren, at vi er så rigeligt på vej med energiforliget og den klimaplan, som regeringen fremlagde her i efteråret. Det er så lidt en anden udlægning, man får fra Klimarådet. Men hvor mener Dansk Folkeparti vi står?

Ordføreren.

Vi synes, at vi i dansk politik i almindelighed gennem de forlig og aftaler, vi laver her i Folketinget, adresserer problemet og håndterer det. Vi har jo igennem mange år arbejdet på at udskifte vores fossile energiproduktion med vedvarende energi, og det er en retning, der fortsætter, og endda med endnu større hastighed fremover. Samtidig går det jo også i transportsektoren i retning af, at man elektrificerer den. Så jeg mener absolut, at vi bevæger os i den rigtige retning. Der er naturligvis brug for, at teknologien bliver ved med at udvikle sig, for at vi kan høste endnu større gevinster fremover. Teknologien har udviklet sig gennem hele menneskehedens historie, men lige præcis på energiområdet er det jo faktisk gået rigtig stærkt inden for de sidste 5 til 10 år, og der er ikke noget, der tyder på, at den udvikling stopper. Så ja, jeg mener, vi går i den rigtige retning.

Hr. Rasmus Nordqvist.

Jeg skal bare lige forstå det korrekt: Det er teknologien, der skal gøre resten; der skal ikke politiske tiltag til, for at vi handler i forhold til den klimakrise, der er nu, når vi læser FN's klimapanels rapport fra oktober sidste år om, hvad der egentlig skal til. Det er bare teknologien, der ordner det, mens vi kigger på, eller hvordan skal det forstås?

Ordføreren.

Det skal forstås på den måde, at selvfølgelig er verden ikke gået i stå. Der bliver selvfølgelig ved med at være ny teknologiudvikling, som vi skal høste gevinsterne af, og den energiaftale, vi indgik for et halvt år siden – snart knap et år siden – rækker jo kun et vist antal år ud i fremtiden, og derefter skal der forhåbentlig forhandles en ny aftale. For der skal jo selvfølgelig ske nye politiske tiltag, og dem er det klogest at vente med at tage beslutning om til det tidspunkt, hvor vi kender vores situation og det teknologiniveau, vi har til den tid.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så er det hr. Thomas Danielsen, der får ordet.

Jeg vil bare venligt gøre opmærksomhed på, at der er et ur her, der faktisk virker.

Værsgo.

Tak for det, hr. formand. Med den klimapolitiske redegørelse gør vi traditionen tro status på den danske klimaindsats både nationalt og internationalt. 2018 var et klimapolitisk år ud over det sædvanlige. Regeringen samlede alle Folketingets partier om en langsigtet og ambitiøs energiaftale. Den indeholder alt lige fra tre nye havvindmølleparker, 4,2 mia. kr. til teknologineutral udbygning af vedvarende energi, nedsættelse af el- og elvarmeafgiften, en modernisering af varmesektoren til gavn for forbrugerne og den grønne omstilling, styrket energi- og klimaforskning og meget, meget mere. Det er en virkelig god aftale, der sikrer danskerne mest mulig grøn energi for pengene, samtidig med at den gavner dansk eksport af energirigtige løsninger.

Regeringen spillede derudover som den første regering i Danmark ud med en særskilt plan for klimaet, som nedbringer udledningen af drivhusgasser og sikrer danskerne renere luft, for vi vil vinde klimakapløbet, og derfor er de ikkekvotebelagte sektorer også et vigtigt sted at tage fat. I 2030 skal den sidste nye benzin- og dieselbil være solgt, og ingen bybusser eller taxaer må luftforurene. Derudover afsætter vi bl.a. 80 mio. kr. til ladestandere til elbiler, giver grønnere biler fordele frem for de såkaldte sorte biler og sænker beskatningen på grønne firmabiler.

På landbrugssiden afsætter vi bl.a. 90 mio. kr. til forskning i at nedbringe udledninger fra landbruget, en pulje, der netop er åbnet i sidste uge, og som skal gå til bæredygtig arealanvendelse, klimasikring af gårde, stalde m.v. og en klimavenlig fødevareproduktion. Siden 1990 har landbruget formået at sænke udledningen af drivhusgasser og ammoniak, samtidig med at produktionen faktisk er steget. Den udvikling skal vi selvfølgelig holde fast i og styrke, og de grønne løsninger inden for landbruget er derfor afgørende vigtige. Det er præcisionslandbrug, biogas, jordfordeling m.v.

Det er en stor sejr for vores klima, at vi med energiaftalen og klimaplanen nu lægger vejen og finansieringen til at opfylde vores mål for 2030 og 2050. 2018 har på mange måder været skelsættende i dansk energipolitik. På baggrund af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti fra 2017 om teknologineutrale udbud kunne vi i december skrive energipolitisk danmarkshistorie. Det skete ved at lade sol og vind konkurrere om at levere mest mulig grøn energi for pengene. Det førte til en prisrevolution uden lige, hvor støtten i gennemsnit var 2,28 øre pr. kWh til det vindende bud, hvilket er hele seks gange lavere, end den var på den gamle ordning på 25 øre. I 2019 holder vi endnu et teknologineutralt udbud, og så kan vi jo glæde os over, at de resterende partier nu har set, hvilken succes det har været, og derfor er gået med til at afsætte 4,2 mia. kr. fra 2020 til 2024 til endnu flere teknologineutrale udbud og en endnu mere omkostningseffektiv grøn omstilling.

Resultatet af vores teknologineutrale udbud giver genlyd internationalt, og den danske klimaindsats skal fortsat være blandt de mest ambitiøse i verden. I EU er det helt centralt med et fælles fodslag og et stærkt samarbejde, hvis Parisaftalen skal i mål og indfries. Og Danmark fortsætter selvfølgelig med at presse på for et højere niveau. Vi har bl.a. arbejdet for et EU-mål om 32 pct. vedvarende energi i 2030 og 32,5 pct. forbedring af energieffektiviteten. Det er lykkedes, og både i EU og herhjemme arbejder vi for et mål om en nettoudledning på 0 i 2050. Herhjemme vil vi bl.a. afsætte 100 mio. kr. til forskning i optag og lagring af CO 2 .

Vi har mange gode grønne tiltag at bygge videre på, og jeg ser frem til endnu flere både globalt og nationalt, og med de ord vil jeg på vegne af Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti læse et forslag til vedtagelse op:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget noterer sig med tilfredshed resultatet af COP24, der fastsætter Parisaftalens regelsæt. Det er et vigtigt skridt i implementeringen af aftalen, der bl.a. skal sikre reelle globale reduktioner i drivhusgasudledningerne. Samtidig ser Folketinget med stor alvor på IPCC’s 1,5-graders rapport og anerkender i den sammenhæng regeringens indsats for at øge den globale klimaindsats.

Regeringen bør arbejde for, at Danmark fortsat opfylder sine internationale forpligtelser og yder sit bidrag til opfyldelsen af Parisaftalens mål. Folketinget konstaterer i den forbindelse med tilfredshed, at regeringen har taget en række vigtige skridt med klima- og luftudspillet.

Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde for at fortsætte en ambitiøs grøn omstilling, der skal gøre Danmark til et klimaneutralt samfund senest i 2050.

Folketinget anerkender det fremskridt, der er gjort både i EU og i FN-regi for at mindske de globale drivhusgasudledninger, og opfordrer derfor regeringen til at fortsætte det aktive arbejde internationalt.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 64).

Tak. Det indgår i forhandlingerne.

Og nu er der en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Tak for det. Det er et spændende forslag til vedtagelse, og det er spændende, hvad der kan samles et eventuelt flertal omkring.

Jeg synes, det er godt, at ordføreren nævner, at der er noget, der hedder Parisaftalen, og så nævner ordføreren også i sin tale, at der er noget med i regeringens udspil om klima og varm luft. Man har et enkelt punkt om, at det akkumuleret over 10 år faktisk har en effekt på 1,1 mio. t. Så sådan i runde tal er det 0,1 mio. t om året, og så har vi et samlet landbrug, som udleder 11 mio. t. Og man vil ikke gøre noget for alvor frem mod 2030, og så italesætter man, at man stadig væk er med på, at det skal være et nulemissionssamfund i 2050. Det vil sige, at vi har et landbrug, der skal nedbringe sin CO 2 -belastning fra 11 mio. t i 2030 til 0 i 2050.

Kan ordføreren ikke se, at det kunne være en fordel, at vi fik gennemført noget mere frem mod 2030, hvis det skulle være en realistisk mulighed?

Ordføreren.

Altså, det er jo ikke sådan, at landbruget ikke skal bidrage med noget eller med mere frem mod 2030. Men vi har den særlige udfordring i forhold til den ikkekvotebelagte sektor, at vi har en lang række initiativer og konkrete virkemidler, vi kan bruge aktivt i forhold til at reducere udledninger på den ikkekvotebelagte sektor inden for transportområdet, men vi har ikke en lang række virkemidler og mekanismer, vi kan skrue på, i forhold til vores fødevareproduktion. Der er dog flere, og dem har vi så også med i vores klimaudspil. Men det ændrer ikke på, at der ikke er de her lavthængende frugter, hvorfor en stor del af dem også kredser omkring forskning på området, netop fordi landbruget er en af vores store udfordringer.

Spørgeren.

Jamen det er godt, at ordføreren nævner, at landbruget skal bidrage, og der er jo sådan set måder, hvorpå landbruget kan bidrage. Og jeg ser det som en mulighed, at man modellerer på EU-landbrugsstøtten ved at hæve landdistriktsmidlerne op til 15 pct. – fordoble det. Derved vil man få 700 mio. kr., som man sådan set kan bruge til at præmiere den del af landbruget, som laver noget, der har en klimaeffekt. Det kunne f.eks. være de her lavtliggende arealer, som har en kæmpe CO 2 -udledning, hvis man pløjer dem. Hvorfor ikke give landmændene måske 1.000 kr. for at have det som permanent græs, altså give et tilskud ud fra de landdistriktsmidler? Kan ordføreren ikke se, at vi kunne bruge en del af vores landdistriktsmidler mere målrettet ved at øge dem og så målrette dem en miljøindsats og få en CO 2 -effekt ud af det?

Ordføreren.

Altså, jeg kan høre, det er lidt forskelligt, alt efter om ordføreren er på talerstolen som Enhedslistens landdistriktsordfører eller som Enhedslistens klimaordfører. For når ordføreren er på talerstolen som Enhedslistens landdistriktsordfører, taler ordføreren om at bruge landdistriktsmidlerne i landdistrikterne og at tage dem fra landbruget, og nu kan jeg så forstå, at man som klimaordfører mener, at de skal bruges i klimaindsatsen i landbruget. Sådan er der nok så meget, der svinger.

Men der er ikke nogen tvivl om, at årsagen til, at vi netop har skrevet de her lavbundsjorde ind i vores klimaudspil, er, at der er et stort potentiale der. Så jeg er faktisk meget enig – dog ikke lige i finansieringsforslaget – med Enhedslisten i, at der er et stort potentiale, som vi aktivt skal forfølge.

Så er det fru Ida Auken.

Nu er det faktisk muligt, bare lige for at forsvare hr. Søren Egge Rasmussen, både at lave noget, der gavner landdistrikterne, og udtage landbrugsjord, hvis man gør det på en klog måde og hjælper med at lave andre ting på de arealer som f.eks. jagt, høslæt, turisme. Der er masser af muligheder, hvis man gør det på en klog måde. Men det var ikke det, jeg ville spørge om.

Jeg vil spørge ordføreren, om det ikke ærgrer en økonomisk ansvarlig ordfører som hr. Thomas Danielsen, at man skal bruge over 1 mia. kr. om året på at købe papir i andre lande frem for at gøre noget herhjemme. Når vi ved, at vi skal i mål med alt det herhjemme, er det så ikke ærgerligt, at vi spilder en masse år og bruger over 1 mia. kr. om året på at købe kvoter og aflad i andre lande først?

Ordføreren.

Altså, jeg gør bare lige opmærksom på, at man kun kan bruge pengene én gang, og her var Enhedslisten ved at bruge pengene to gange eller i hvert fald på to forskellige måder. Der er ingen tvivl om, at lavbundsjordene har et stort potentiale, det er også en dyr løsning, men det er noget af det, vi netop også har sat penge af til at kigge på. Årsagen til, at vi får nogle muligheder i EU i forhold til CO 2 -reduktioner på papiret, som ordføreren kalder det, hvilket jeg så ikke er enig i, er jo netop, at vi har en meget stor landbrugssektor, som, hvis vi nu reducerer den, vil flytte til udlandet, fordi fødevarerne stadig væk vil blive efterspurgt, og dermed vil udledningerne blot blive større. Det er en udfordring, som EU er bekendt med og selvfølgelig anerkender, og derfor er det ikke bare en snuptagsløsning, vi kan bruge.

Fru Ida Auken.

Ordføreren har jo ret i, at man kun kan bruge pengene én gang, og det vil sige, at den milliard kroner, man bruger for at betale nogle andre for at gøre et eller andet, ikke kan bruges i Danmark til at hjælpe den danske landbrugssektor til at blive mere effektiv. Ville det ikke være meget bedre at bruge de penge til at hjælpe den danske landbrugssektor med at komme i mål med det, vi ved vi skal nå, frem for at bruge pengene på at købe noget i andre lande? Jeg synes bare, det virker helt mærkeligt, at man ikke bruger pengene herhjemme på at gøre noget, vi ved vi skal have gjort.

Ordføreren.

Vi har den udfordring, at vi skal levere på de her klimaindsatser, og det gør vi naturligvis gerne. Hvis vi så læner os op ad Det Miljøøkonomiske Råd, peger de jo faktisk på, at den løsning, som regeringen laver her, er en af de mest omkostningseffektive. Så jo, den løsning er omkostningseffektiv. Fru Ida Auken er så meget fokuseret på Danmarks klimaregnskab, men det kan klodens klimaudfordringer ikke bruge til meget. Derfor plukker vi rent faktisk de lavesthængende frugter med den her model, som man laver fra regeringens side, til gavn for hele klodens klima og ikke kun Danmarks klimaregnskab.

Tak. Hr. Rasmus Nordqvist.

Tak. Med regeringen og Venstres 2050-mål hvor lang tid mener man så fra Venstres side at vi skal fortsætte jagten efter nye olie- og gasressourcer i Nordsøen?

Ordføreren.

Det er jo en del af den energiaftale, som Alternativet selv bakker op om, at de olie- og gasressourcer, som vi har i vores undergrund, også spiller en vigtig rolle for at finansiere den grønne omstilling. Så jeg kan ikke stå og give nogen bagkant for, hvornår vi ikke skal udvinde flere ressourcer fra undergrunden, men der er ingen tvivl om, at hvis vi ikke selv udvinder dem, så er vi på nuværende tidspunkt afhængige af nogle lande, som vi rent udenrigspolitisk ikke ønsker at være afhængige af. Derfor er det både økonomisk og sikkerhedspolitisk en bedre forretning, og så er det faktisk en forretning, der er med til at finansiere den grønne omstilling.

Hr. Rasmus Nordqvist.

Nu vil jeg opfordre ordføreren til at læse aftalen igen, for det, der jo netop står i aftalen, er sådan set bare, at der er nogle andre partier, der har en aftale om Nordsøen, ikke at det er en del af energiaftalen. Men når man har det mål, man har for 2050, mener ordføreren så, at man kan fortsætte jagten efter nye ressourcer også i 2021? Hvor lang tid skal vi fortsætte med at jage nye ressourcer, suge olie og gas op af undergrunden, når vi nu hører de mål, som regeringen og Venstre har fremlagt?

Ordføreren.

Altså, jeg kan ikke komme med nogen slutdato for, hvornår det ikke er hensigtsmæssigt, både for den sikkerhedspolitiske situation og den samfundsøkonomiske situation og for klimaets skyld, at vi selv udvinder nogle af de ressourcer. Det kan jeg desværre ikke levere til Alternativet.

Med det siger vi tak til hr. Thomas Danielsen, og så giver vi plads til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Der er en stigende bekymring i befolkningen over klodens klimaproblemer. Der er nogle øgede forventninger til politikerne. Vi har set FN's klimaeksperter sige i deres sidste IPCC-rapport meget klart, at vi har en 10-12 år til for alvor at vende udviklingen, så vi har en chance for at holde os under 1½ grads gennemsnitlig temperaturstigning på vores klode. Uden markante handlinger i alle lande står vi over for flere hundrede millioner klimaflygtninge, oversvømmelser, tørke, hungersnød og tab af biodiversitet.

Jeg vil gerne sige tak til de grønne organisationer, der er initiativtagere til borgerforslaget, som kræver en dansk klimalov nu. Ja, vi har jo en klimalov, men de kommer så med et forslag til, at vi skal gøre det bedre. Og det, som er indholdet i det, som der samles underskrifter til, er, at Danmark skal yde sit bidrag til at nå Parisaftalens mål. Der skal sættes 5-årige delmål mindst 15 år frem; klimahensyn skal integreres i andre politikker; Klimarådet skal styrkes og sikres uafhængighed; Danmark skal satse på udvikling af grønne løsninger, og Danmark skal være drivkraft i international klimapolitik. Og her er der et forslag om, at man bruger 5 milliarder om året.

Det er den positive dagsorden, som over 47.000 mennesker har skrevet under på på under 14 dage. I løbet af kort tid vil over 50.000 mennesker her på under 2 uger have skrevet under på kravet om en ny klimalov. Enhedslisten glæder sig til behandlingen af forslaget, og vi vil stemme for det. Borgerforslaget giver Danmark mulighed for at komme tilbage i udviklingen af de grønne løsninger. Jeg håber, at Folketinget hurtigt får forslaget på dagsordenen og ikke sylter det til efter et valg.

Der er skolevalg i denne uge, og der er mange unge mennesker, som med rette synes, at klimakampen er det vigtigste. Jeg er helt enig med dem. Det er deres og de næste mange generationers fremtid, som det drejer sig om. De unge, der ikke har stemmeret endnu, opfordrer til skolestrejke på fredag. Jeg håber, at mange vil deltage. Det er nødvendigt, at befolkningen står sammen og råber politikerne op. Der er brug for langt mere handling, for at klodens temperaturstigning kan holde sig under 1½ grad.

I Folketinget er der indgået en energiaftale mellem alle partier. Det er en aftale, som er langt bedre end regeringens oplæg til forhandlingerne. Vi får tre store havvindmølleparker inden 2030 i stedet for den ene, som regeringen havde foreslået. Samlet får vi sænket CO 2 -udslippet med 10 mio. t. Enhedslisten vil efter et valg, hvis det giver et andet flertal, presse på for at bygge noget oven på den energiaftale. Der skal solceller på kommunale bygninger, og der skal solceller i alle boligforeninger, der renoverer deres tage. Vi skal sikre, at solenergien kommer til at fylde mere.

Der har været forventninger til regeringens klima og varm luft-udspil om, at det ville være et forhandlingsoplæg til nogle store drøftelser om den øgede klimaindsats, men jeg synes, at regeringen totalt har svigtet og kun indkaldt til forhandlinger om elbiler og landet en aftale, som nu kun giver 150 elbiler ekstra i 2019. Jeg synes, at det er helt latterligt i forhold til den million elbiler i 2030, som statsministeren fantaserede om ved Folketingets åbning, men som han og regeringen åbenbart ikke har nogen konkrete forslag til hvordan skal blive til virkelighed.

Regeringens udspil kom i oktober, og man foreslår at nedsætte to kommissioner, en som skal kigge på trafikken, og en anden, som skal kigge på CO 2 -lagring i landbruget. Og hvad er der så sket? Har regeringen fået nedsat de to kommissioner? Næ, det har man ikke. Man har ikke bestilt de gode råd. Det her viser virkelig, at man ikke ønsker mere handling.

Man kunne vælge at lytte til gode råd fra Det Miljøokonomiske Råd, men det råd generer regeringen ved at udflytte det til Horsens. Medarbejderne vil ikke flytte med, så regeringen har udsigt til, at vi får en ringere rådgivning i år. Og Klimarådet vil Venstre helst nedlægge og flytte langt væk fra Christiansborg; i stedet kom det til en fyring af Klimarådets formand, efter at rådet kom med retvisende kritik af regeringens manglende klimaindsats.

Enhedslisten vil gennemføre en klimapolitik, som reducerer Danmarks CO2-udslip med 70 pct. inden 2030. Det er en kæmpe opgave, en reduktion på 20 mio. t, som er mulig og er nødvendig. Vi vil omstille samfundet til et nulemissionssamfund inden 2040 – 10 år før regeringens mål. Det kan kun lade sig gøre ved at reducere den store CO 2 -belastning fra landbruget, som i dag udgør 10 mio. t. Og jeg synes, man skal lyde lytte til Det Miljøøkonomiske Råd, som sådan set er kommet frem til en model om en CO 2 -afgift på landbrugsproduktion.

Vi er nødt til at reducere den animalske produktion og reducere landbrugsarealet. Det skal give plads til langt mere skov, natur og energiskov, og det kan sikre drikkevand samt give flere rekreative arealer og bedre biodiversitet. Der er store fordele ved at reducere den million hektar, der nu bruges til svinefoder for en alt for stor dansk svineproduktion. Og der er fordele for dyrevelfærd, drikkevand og vandmiljø ved at omlægge landbruget til 100 pct. økologisk landbrug.

Det bæredygtige samfund er et bedre samfund med gode arbejdspladser i forbindelse med omstillingen, kæmpe eksportmuligheder, rent drikkevand, ren samvittighed og tryghed for fremtidige generationer.

Enhedslisten vil omstille transporten. Vi skal have bedre og billigere kollektiv transport, og vi skal i gang med den store omstilling til elbiler, hvor det bliver nødvendigt at omlægge afgifter og indføre roadpricing som en del af afgifterne på biler. Ja, det er kompliceret at omlægge den rimelige beskatning af privatbilismen, men det er nødvendigt.

Jeg vil gerne sige tak til alle de mange, som dagligt bruger cyklen – det er den mest klimavenlige transport. Vi skal sikre bedre forhold for cyklister og fremme kombinationen af at benytte kollektiv transport og cykel.

Der sker heldigvis meget med hensyn til klimafokus uden for Christiansborg. Jeg vil gerne sige tak til de mennesker, som overvejer, hvordan de kan nedbringe deres CO 2 -udslip. Det har en betydning, hvilke ferierejser man vælger, hvad man spiser, hvordan man transporterer sig i det daglige, hvor meget energi man bruger i sin bolig, og hvor lavt et materielt forbrug man kan leve med.

Tak til de kommuner, som har en klimamålsætning og arbejder systematisk for at blive CO 2 -neutrale. Der er så mange, at jeg ikke vil nævne nogen. Men, kære kommuner, I har stadig væk en stor opgave med at reducere affaldsforbrændingen og udfase både kul og importeret biomasse.

Tak til de organisationer, der vil inspirere til og kræver klimaløsninger. Tak til de andelsejede energiselskaber, som vælger i stor skala at investere i den vedvarende energi, som arbejder målrettet med energibesparelser, og som sikrer et velfungerende elnet. Og tak til den del af erhvervslivet, som er med på den grønne dagsorden og tager FN's verdensmål alvorligt – gid regeringen gjorde det samme.

I år og i fremtiden er den nødvendige politik en ambitiøs klimapolitik. Med regeringens tempo går der 100 år for meget, før vi når frem til et nulemissionssamfund. Vi har brug for et folketingsvalg, og det skal være et klimavalg, så befolkningen kan sammensætte et rødere og grønnere Folketing, som kan føre den nødvendige klimapolitik. Enhedslisten er hundrede procent klar til at vælge de rigtige løsninger sammen med et nyt flertal i Folketinget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Carsten Bach.

Tak. Jeg sad og fik egentlig sådan et helt deja-vu, kan man sige, eller kom til at tænke på den forestående Oscaruddeling. Der bliver der også altid holdt takketaler, der bliver takket til højre og venstre, og det var vel i virkeligheden også det, hr. Søren Egge Rasmussen gjorde.

Det vil jeg faktisk gerne takke – for at fortsætte i det spor – hr. Søren Egge Rasmussen for. Tak til Enhedslistens ordfører for at anerkende den indsats, der foregår rundtomkring i Danmark og jo også, så vidt jeg lige hørte, internationalt på klimaområdet. Det synes jeg faktisk er en god dagsorden at have. Og vi fik også nogle konkrete bud fra ordføreren – jeg tror som den første ordfører, jeg har hørt på talerstolen indtil nu – på, hvordan det så er, at tempoet herhjemme muligvis skal sættes op. Jeg hørte bl.a. CO 2 -afgift, og jeg hørte roadpricing som en form for adressering af problemer i henholdsvis landbrugssektoren og transportsektoren. Og det er jo rigtig fint med nogle konkrete bud på det. At vi måske så ikke er helt enige, er så noget andet.

Hr. Søren Egge Rasmussen roste også forslagsstillerne bag det borgerforslag om en klimalov, der har været fremsat, og hr. Søren Egge Rasmussen læste nogle af elementerne op fra det borgerforslag, bl.a. det her med at satse på udvikling af grønne løsninger. Mener hr. Søren Egge Rasmussen ikke, at vi i Danmark rent faktisk satser på udviklingen af grønne løsninger? Mener hr. Søren Egge Rasmussen ikke i virkeligheden, at danske virksomheder herhjemme er nogle af verdens bedste til at udvikle nye grønne løsninger?

Ordføreren.

Jo, det er de på energiområdet. Der sker rigtig meget, men man er også afhængig af, at der sker noget i Danmark. Og derfor er det jo glædeligt, at vi er kommet frem til en energiaftale, som har tre havvindmølleparker i stedet for kun en, som regeringen havde foreslået. Det ville også være godt, hvis vi kunne formå at lave noget, som udnytter eksportpotentialet i den danske fjernvarmesektor. Altså, der er nogle potentialer, som ikke er blevet udmøntet endnu, og det irriterer mig, for de er der.

Så vil jeg godt undskylde, at jeg ikke fik takket alle. Jeg manglede at takke pensionsselskaberne, som også indimellem investerer i den vedvarende energi i Danmark. Altså, det er jo sådan set vigtigt, at der er kapital, der bliver investeret i den her omstilling, og der har vi nogle muligheder igennem vores boligforeninger og pensionsselskaber og andelsejede energiselskaber osv.

Jeg nævnte nogle konkrete ting i min tale – ja. Vi går ind for en CO 2 -afgift i landbruget, som Det Miljøøkonomiske Råd har skitseret, som lægger en afgift, hvis man bruger kunstgødning, på husdyrproduktionen og på landbrugsdriften på jorderne.

Men vi vil sådan set gerne gøre det i en model, hvor vi tilbagefører nogle midler til landbruget, så de har råd til at lave den omstilling. Og det kommer vi snart med et godt forslag om. Og ja, roadpricing er en del af løsningen. Det er ikke enkelt bare at sige, at nu laver vi om på hele trafikken og mister 50 mia. kr. i statsindtægter om året. Man skal sådan set finde indtægtskilder på en anden måde. Det har vi et bud på.

Hr. Carsten Bach.

Tak. Vi er jo i takkehumør, kan man sige, i hvert fald lige for en stund. Jeg vil så sige, at jeg glemte at takke hr. Søren Egge Rasmussen for, at Enhedslisten er en del af energiaftalen, som vi indgik i juni sidste år. Det synes jeg jo er rigtig fint. Jeg ved, at hr. Søren Egge Rasmussen har været en lille smule ked af, at han ikke var inviteret med til alle forhandlingsmøderne i den forbindelse. Og det kan man sige i hvert fald ikke er noget, jeg vil tage på min kappe. Men jeg er bare glad for og vil gerne takke hr. Søren Egge Rasmussen og Enhedslisten for også at være en del af energiaftalen.

Så nævnte hr. Søren Egge Rasmussen også lige investeringer, i forbindelse med at vi snakkede om grønne løsninger og danske virksomheders udvikling af grønne løsninger. Kunne der måske faktisk være en mulighed for, at Enhedslisten og Liberal Alliance kunne danne en ny alliance i Folketinget om erhvervslivets investeringsmuligheder, når vi snakker grøn teknologi?

Måske som en takkealliance. Værsgo, hr. ordfører.

Tak for spørgsmålet. Jeg tror, at et af de steder, hvor vi kunne skrue op, er i Danmarks Grønne Investeringsfond, som faktisk er med til at formidle rigtig mange investeringer. Måske ikke i det skjulte, men jeg tror sådan set godt, at vi kunne skrue op for det antal milliarder, som Den Grønne Investeringsfond må låne ud. Det synes jeg der skulle være mere fokus på.

Tak til hr. Søren Egge Rasmussen. Der er ikke flere korte bemærkninger, og den næste ordfører i rækken er på vej på talerstolen nu. Det er hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Tak for ordet til formanden og tak til ministeren for en rigtig fin og detaljeret redegørelse. Det har vi jo nu efterhånden også vænnet os til gennem nogle år at vi har, når vi skal have den klimapolitiske debat om regeringens redegørelse.

Jeg vil så måske faktisk starte et lidt andet sted end ved at sige tak. For jeg vil faktisk gerne komme med en indrømmelse til alle jer ordførere her i salen i dag og alle Folketingets partier og så selvfølgelig også til alle vælgerne. For jeg har nemlig taget fejl af klimapolitikken i Danmark. Det er jo en stor indrømmelse. Jeg har taget fejl af klimapolitikken i Danmark. Jeg har tidligere sagt om energipolitikken og i øvrigt også om den nylig indgåede energiaftale, at en god aftale ikke nødvendigvis er en bred aftale. Altså at det er indholdet af aftalen, der afgør kvaliteten, og ikke antallet af mandater bag den. Dog er aftalen jo stærkere, hvis der er, kan man sige, en væsentlig tyngde af mandater bag.

Siden jeg har sagt det, har selveste statsministeren også mig bekendt gentaget et tilsvarende synspunkt, og udsagnet er jo for så vidt sådan set stadig væk gældende generelt set i politik. Men jeg har altså skiftet standpunkt. Jeg har ikke skiftet holdning, jeg har skiftet standpunkt, og man har jo, som I nok ved, et standpunkt, til man tager et nyt. Og det gør jeg altså nu.

For når det kommer til klima- og energipolitikken, der i dag er altdominerende og omsiggribende i politik, mener jeg ikke, at det førnævnte princip længere er gældende. I klimapolitikken er vi faktisk nødt til at bøje os mod hinanden og få enderne til at nå sammen og holde fast i hinanden – alle sammen her i Folketinget. Det skylder vi vælgerne, og det skylder vi befolkningen. Det viste vi jo så også kunne lade sig gøre med energiaftalen fra juni 2018; en aftale, alle Folketingets partier er med i.

Nu skal vi så også bare lige have alle partier til at stemme for de initiativer, vi har aftalt. Det behøver jo ikke nødvendigvis at være helhjertet, at man stemmer for, men vi skylder i hvert fald hinanden og igen befolkningen og vælgerne, at vi alle sammen stemmer for indholdet af energiaftalen, når vi nu er enige om den.

Liberal Alliance var ikke en del af energiaftalen fra 2012, men den nye energiaftale har vi på baggrund af vores regeringsdeltagelse været med til at udforme helt fra starten. Først jo i form af regeringens udspil, og senere i forhandlingerne var vi med til at holde sammen på enderne og på den endelige aftale, der som sagt jo omfatter alle Folketingets partier, inklusive os selv, der altså ikke var en del af aftalen fra 2012, og Alternativet, der jo så slet ikke var repræsenteret i Folketinget i 2012.

Det bliver måske så ikke sådan helt den her rene liberale løsning med ensartede rammevilkår, teknologineutralitet, skærpede internationale produktstandarder, en et hundrede procent markedsbaseret grøn omstilling osv. osv. Og det bliver heldigvis heller ikke Alternativets hedeste drøm om brandbeskatning af flyrejser og oksekød. Og sådan mener jeg altså, at klimapolitikken har det bedst: En konsensus, hvor ingen får deres hedeste drømme opfyldt, men hvor alle er med rundt om bordet i hele beslutningsprocessen. Det gælder nationalt i Danmark, men jo faktisk også internationalt, og for Danmarks vedkommende først og fremmest i EU.

Danmark er ret godt med i forhold til at opfylde vores internationale målsætninger. De lave frugter i den grønne omstilling er i første omgang plukket i energisektoren, og nu gælder det så specielt grøn omstilling af transport og så vidt muligt også af landbruget. De frugter hænger bare desværre lidt længere oppe, og vi skal i første omgang så bruge en stige, som vi skal kravle op og ned ad, hver gang vi skal plukke et æble. I hvert fald indtil vi har fundet nye måder og ny teknologi til den grønne omstilling i de nævnte sektorer.

Men regeringen har målsætningen for omstillingen af vores personbiler til grønnere transport, og Liberal Alliance har finansiering, i hvert fald finansiering til helt at afskaffe registreringsafgiften for de grønne biler allerede i morgen. Og hvem har egentlig ellers det her i Folketinget?

Danmark skal føre sin klimapolitik gennem EU, og det gør vi i høj grad allerede, men det skal vi gøre endnu mere markant. Det skal være endnu mere markant, at Danmark sætter den dagsorden på EU-niveau, og at EU sætter den dagsorden på verdensplan. Tempoet skal op, og den internationale regulering skal skærpes. For mennesker påvirker klimaet med den CO 2 , vi udleder, og derfor er det også en menneskelig og dermed politisk opgave at handle.

Klimadagsordenen er vigtig nu og i mange, mange år frem. Det kræver vidtgående tiltag at imødegå de udfordringer, som den globale opvarmning giver os. Og der er så meget desto mere grund til, at der fastsættes internationale politiske rammevilkår, og at vi herefter lader markedet drive omstillingen til et netto nulemissionssamfund; det netto nulemissionssamfund, som vi i hvert fald her i Danmark indtil videre er enige om alle sammen. Klimaforandringerne vedrører os alle, og ingen kan melde hus forbi. Vores mål i Liberal Alliance er solide forlig, hvor indsatsen baseres på konsensus blandt ansvarlige partier frem for slagsmål og trakasserier på den indenrigspolitiske kampplads. Dertil er sagen og klimaet for vigtigt.

Liberal Alliance tager regeringens redegørelse til efterretning og støtter den vedtagelsestekst, som tidligere blev læst op af Venstres ordfører. Tak for ordet.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Hr. Rasmus Nordqvist.

Tak. Jeg kan forstå, at Liberal Alliances ordfører er meget optaget af den her konsensus, der er i aftalerne. Jeg er derfor egentlig lidt nysgerrig på, om Liberal Alliance også mener, at der er konsensus om FN's klimapanels rapport fra oktober, nemlig 1,5-gradersrapporten, og så den handling, vi ser med energiaftalen og klima- og luftplanen, der kom fra regeringen. Er der også konsensus imellem de to ting?

Ordføreren.

Ja, der er jo konsensus, for så vidt at der er lagt en plan frem og også anvist finansiering. Og som jeg også selv sagde i min tale, og som ministeren også nævnte, skal der jo gøres mere. Der skal tages nye initiativer frem i tiden. Vi har stock takes – tror jeg det hedder, jeg ved simpelt hen ikke, hvad det danske ord er for det – men vi skal kigge ned i aftalen igen efter nogle år og igen nogle år efter det osv.; altså tage nye initiativer. Det skal vi gøre i enighed. Nu har vi jo heldigvis en bred energiaftale, som alle Folketingets partier er en del af, og vi kan sætte os ned i den kreds og tage bestik af, hvordan teknologiudviklingen f.eks. har været, og om der på den baggrund er behov for at gøre noget yderligere.

Hr. Rasmus Nordqvist.

Men er det, vi ser i rapporten fra efteråret, ikke netop, at der skal handling til nu, og at det ikke er om et par år, og at vi ikke skal vente en periode mere og se lidt mere på det, hvis det er, at vi skal nå det 1,5-gradersmål? Vi hører tit, at vi gør rigtig meget, men jeg er egentlig nysgerrig efter at høre, om det er nok. Det er partiets holdning, jeg leder efter. Gør vi nok?

Ordføreren.

Ja, jeg synes, at vi med den energiaftale, vi har indgået, og med regeringens klimaudspil faktisk er ret godt med. Vi kan jo se i forhold til de internationale målsætninger, som Danmark er forpligtet af, at vi overopfylder og er rigtig, rigtig godt med, hvad det angår. Den internationale indsats er også ret væsentlig her, for det, at vi kan få vores nabolande og samarbejdspartnere i EU – i virkeligheden også samarbejdspartnere mere globalt set – med på vognen, er det, der for alvor batter noget. Og når man kigger på de kurver, som regeringens redegørelse indeholder, kan man jo altid diskutere, hvilket niveau af stejlhed der skal være nu. Og man kan jo se, hvis man kigger tilbage i tiden, at der ikke er en lige linje fra punkt A til punkt B, når vi snakker om CO 2 -reduktion. Der er spring på kurven, og det er der jo bl.a. på grund af teknologiudviklingen.

Tak. Så er det hr. Søren Egge Rasmussen.

Nu nævnte ordføreren, at de lavthængende frugter ligesom var høstet, og nu blev det så lidt sværere. Og med i regeringens udspil er jo så, at man lapper på nogle utætte biogasanlæg, man bruger lidt gaffatape der. Man må også sige, at det er en ret lavthængende frugt at have et fungerende biogasanlæg, som man tætner huller på.

Jeg syntes nu, at en af de allerlavest hængende frugter, som sådan set ikke er blevet samlet op endnu, er en frugt, der så at sige er lige under overfladen: de her lavbundsarealer, som har et kæmpe potentiale, hvis vi lod være med at pløje dem. Man behøver ikke at have regeringens nye kommission til ligesom at udrede, hvor meget CO 2 , der kan lagres på de arealer. Det er sådan set udredt. Og vi har en mulighed for at modellere vores EU-tilskud sådan, at de landdistriktsmidler bliver hævet fra 7 pct. til 15 pct. Så vil der være lidt ekstra penge i den pulje, og så ville man kunne præmiere landmænd, som lod være med at pløje de arealer, men i stedet for havde permanent græs. Det ville have en kæmpe klimaeffekt. Kan ordføreren ikke se, at vi har nogle muligheder for bare at modellere de EU-landdistriktsmidler og så udnytte de potentialer, der er der? Det ville være en lavthængende frugt.

Ordføreren.

Tak, og tak for spørgsmålet. Jeg har nu bemærket igennem et stykke tid, at når spørgeren stiller sine spørgsmål, drejer det sig altid om, om jeg som ordfører på talerstolen kan se noget. Det er en lidt sjov formulering. Jeg kan ikke lade være med at trække på smilebåndet. Mit syn fejler stadigvæk ikke noget, kan jeg oplyse hr. Søren Egge Rasmussen om.

Det er fuldstændig rigtigt, at der jo også er en i hvert fald relativt lavthængende frugt, når vi snakker lavbundsarealer. Det er helt evident. Det koster penge. Regeringen har allerede afsat penge i nogen udstrækning til jordfordeling. Om vi skal gøre det i yderligere grad, er jo noget af det, vi bl.a. løbende kunne tage en snak om i energiforligskredsen, som tiden går. Vi kan se, om der er teknologispring på anden vis. Det kunne jo være, der var nogle, der i morgen opfandt en maskine, der kunne trække CO 2 ud af atmosfæren eller metan ud af vores køer eller andet, sådan at nogle at de her initiativer slet ikke bliver nødvendige. Men det er et redskab, som regeringen allerede er i gang med at anvende, og som man jo så kan skrue op eller ned for, alt efter om man kan finde finansiering til det.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg kan sådan set godt komme frem til at finde en løsning på det økonomiske inden for de der samlede EU-midler. Jeg synes, at det virkelig er enormt nemt. Det er bare en plov, man skal lade stå inde i laden og ikke bruge. Det er ret lavteknologisk: ikke at udføre et stykke arbejde, og så har man permanent græs, og man løser et problem – fantastisk! Så kan man måske have nogle husdyr, der kan græsse det af. Altså, hvor svært kan det være?

Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren om noget. Der bliver snakket om, at der er nogle forpligtigelser osv. Jeg synes ligesom, at det, at Liberal Alliance italesætter det som en forpligtelse, kan være en ulempe. Jeg synes egentlig, at det i den her klimaomstillingstidsalder er en fordel, at man har nogle forpligtelser og nogle ting, som man udvikler, og bagefter kan man eksportere dem. Kan ordføreren ikke se perspektivet i at have nogle gode forpligtigelser?

Ordføreren.

Jo, ordførerens syn fejler stadig væk ikke noget, og det er jeg i øvrigt meget glad for at det ikke gør.

Er det en ulempe, eller er det en fordel? Altså, det, der jo er en fordel i det her, er, at de her rammevilkår er fastsat internationalt. De er fastsat på EU-niveau som et minimum for Danmarks vedkommende, sådan at det ikke giver konkurrenceforvridende effekter for danske landmænd eller for danske virksomheder. Så vil det jo, kan man sige, potentielt være en fordel for danske virksomheder. Det, der er afgørende, er, at det ikke bliver konkurrenceforvridende, sådan at vi bare får flyttet CO 2 -udledningen, får flyttet arbejdspladser osv. ud af Danmark, måske endda til lande helt uden for EU.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er det hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet. Værsgo.

I de senere år har klimadagsordenen vundet frem, man kan sige, at klima er blevet totalt mainstream, og det er jo godt for business, for så er det, at vi alle sammen er optaget af det. Voldsomme vejrfænomener overalt på kloden har været en øjenåbner og givet oplevelsen af, hvad klimakrisen betyder med hedebølger, oversvømmelser, skovbrande osv.

Det er det nye normale, som vi skal forholde os til. Men desværre er det sådan, at når noget bliver mainstream, bliver det også tit lidt tomt, og derfor har vi hørt flere og flere flotte ord og taler om klimaet, men desværre ikke noget om den helt nødvendige politiske handling, der skal til. Og det står lidt i kontrast til det, man ser ude på gaderne, ikke bare i København, men i hele verden, hvor skolebørn går på gaden; det har været fantastisk uge efter uge at se billederne fra Bruxelles.

Vi har klimapåmindelsen, der står herude foran Christiansborg hver torsdag morgen for at minde os alle sammen om, at al politik er klimapolitik. Og så har vi det borgerforslag, som andre før mig talte om, og da jeg rejste mig fra min stol var det lige over 47.000 borgere, der havde skrevet under på, vi skal have en klimalov – det er meget konkrete forslag, der ligger, og det er jo fantastisk. Men også de forslag er forslag, der skal følges op af handling, helt konkret handling, som ikke bare er flotte ord, som ikke bare er hensigter, men som faktisk er ønsker om, at vi gør den nødvendige forandring i vores samfund. Det samme kan man sige om FN's klimapanels rapport fra efteråret. Igen: Vi kan alle sammen læse den, vi kan se alvoren, men hvad med handlingen? Jeg får nogle gange at vide, at jeg skal holde op med at komme med dommedagsscenarier, men jeg må ærlig talt sige, at dommedagsscenarierne jo netop kommer af mangel på handling, mens håbet kommer gennem handlingen.

Da jeg læste regeringens klimapolitiske redegørelse blev jeg glad, fordi ministeren jo anerkender klimapanelets 1,5-gradersrapport; jeg synes, det er gengivet meget troværdigt, særlig pointen omkring, at en begrænsning af den globale temperaturstigning til 1,5 grader vil kræve meget, meget hurtig og omfattende systemomstilling i løbet af meget kort tid, og det er inden for alle samfundssektorer. Men det skal jo også have konsekvenser, når man konstaterer det i en rapport. Det er helt rigtigt. Jamen hvad er så konsekvensen af det? Og det er bare den, vi mangler at se.

I sidste uge havde Alternativet inviteret til et alternativt klimaparlament nede i Fællessalen. Der var en fyldt Fællessal, og vi havde givet dem i salen en opgave – vi havde sådan set konkurrenceudsat det herindefra – og de blev bedt om at lave en vedtagelsestekst. De var anført af seks ordførere, der ikke repræsenterede partier, men forskellige områder inden for klimaområdet, som vi mente der skulle tales for. Det var Jesper Theilgaard, som repræsenterede de sårbare østater; det var Tor Nørretranders, der repræsenterede generationen uden stemme endnu; det var Frederik Roland fra Den Grønne Studenterbevægelse, der repræsenterer ungdommen; det var forfatteren Charlotte Weitze, der talte på vegne af danskere, der vil leve klimavenligt; det var Lea Korsgaard, der repræsenterede den kritiske offentlighed, og det var Knud Romer, der skulle repræsentere det klimabekymrede danske flertal.

De seks ordførere skulle så have mandat af parlamentet til at forhandle en tekst, det foregik i et gruppearbejde, og det lykkedes at få forhandlet en tekst, men det var ret interessant at følge den kamp, der er omkring ord: Hvad skal ind, og hvis et ord skal ind, skal et andet ud? Fuldstændig, som når vi sidder herinde og forhandler vores forslag til vedtagelse: Hvad er lige den pointe, vi vil have ind? Det er rigtig let at sige en masse ord, der skal med, men meget svært at fjerne ord. Jeg synes faktisk, at det var inspirerende at have dem til at sidde og gøre det, for når jeg ser på, hvad der sker klimapolitisk lige nu fra regeringens og fra Folketingets side, synes jeg ikke, det er godt nok. Og derfor er sådan et opråb som det, vi nogle gange får af skolebørnene, det, vi får torsdag morgen, og det, som vi prøvede at få igennem det her, noget, vi har brug for, for vi har brug for at åbne øjnene og lige tænke os om, om vi gør det godt nok. Vi skal have udfordret præmissen for klimadebatten, som jo alt for ofte handler om annullering af CO 2 -kvoter, LULUCF-kreditter osv. osv., og som slet ikke handler om det, som det egentlig burde handle om, nemlig etik og kærlighed til vores planet, om at have modet og fantasien til at indrette os radikalt anderledes og genvinde respekten for vores klode.

Så det forslag til vedtagelse, de lavede, vil jeg læse op lidt senere. Det gør jo også, at vi ikke er medforslagsstillere til det forslag til vedtagelse, som resten af oppositionen har foreslået, selv om vi selvfølgelig er rigtig enige i, at regeringens klimaindsats sænker hastigheden i omstillingen. Det er jo ikke bare noget, partierne i oppositionen synes, det er sådan set Klimarådet, der siger det ganske tydeligt. Så det synes vi slet ikke er en dårlig tekst. Det er egentlig noget, vi sagtens kan se os selv stemme for, hvis vores eget forslag bliver stemt ned, når der skal stemmes om forslagene til vedtagelse.

Jeg vil tillade mig at gentage mig selv, for det gør klimaministeren faktisk også. Jeg skimmede nogle klimapolitiske redegørelser, jeg sad lige og læste dem fra de sidste par år igennem, dem, vi har fået siden Parisaftalen. Med lidt forskellig ordlyd står der i dem alle sammen: Parisaftalen var et historisk vendepunkt, men der skal langt større indsats til fra alle verdens lande, hvis vi skal begrænse den globale opvarmning. Det er det samme, der står i dem, men vi ser ikke noget om handlingen, og det er jo der, vi skal hen nu: at vi tør tage de politiske skridt, der skal til. Det er ikke nok at snakke om vindmøller, det er ikke nok at snakke om elbiler. Det er nødvendigt, at vi snakker om, hvordan vi får skabt omstillingen af hele vores samfund. Hvordan er det, vi ikke underlægger klimadagsordenen en økonomisk dagsorden osv. osv.?

Derfor har vi jo også fra Alternativets side i dag fremsat et forslag om, at vi skal have lavet en afviklingsplan for olie- og gasproduktionen i Nordsøen over en periode på 10 år. Vi mener, det er en fuldstændig afgørende debat og samtale at tage og forhåbentlig også noget, vi kan blive enige om, for vi kan simpelt hen ikke blive ved med at suge hver en dråbe af ressourcer op fra vores undergrund. Vi har i Parisaftalen sådan set skrevet under på, at vi vil gøre alt, der skal til, og en af tingene er at stoppe med det, fordi det sender et rigtig stærkt signal til alle de andre lande, som vi gerne vil stå og pege fingre ad. Men man kan altså ikke stå og pege ad andre og sige, at de skal begrænse deres produktion af olie og gas, når man selv hiver olien op af undergrunden.

Den største trussel, som vi ser der er mod Parisaftalens mål, er uoverensstemmelsen mellem videnskabens anbefalinger om, hvordan vi når at bremse klimakrisen, og så de enkelte lande og regioners utilstrækkelige klimaplaner. Altså, ifølge FN skal vi femdoble tempoet, hvis vi skal nå det her 1,5-gradersmål. Det haster altså med handling. Vi skal have omsat en aftale til politik. Og så til det forslag til vedtagelse, som blev skabt af klimaparlamentet i sidste uge, og som lyder som følger:

Forslag til vedtagelse

»Klimakrisen er Danmarks chance for at bygge en ny, visionær, bæredygtig samfundsmodel. Den chance skal vi have mod og fantasi til at gribe. Samfundsmodellen kræver en etisk omstilling, hvor vi arbejder for en levevis, produktion og udvikling, der tager ansvar for kommende generationer, fordi den bygger på et natursyn præget af agtelse og omsorg.

Vi skal gøre det nemmere og billigere at leve klimavenligt, og forurening skal prissættes. Grøn dannelse skal gennemsyre alle led i uddannelsessystemet i en livslang læring. Grønne hensyn skal tages i alle offentlige institutioner. Bæredygtige lokale fællesskaber skal fremmes.

Danmarks skal understøtte bæredygtig handel med de lande, der vil Parisaftalen, og indføre verdens mest ambitiøse 2030-mål, der opdateres hvert andet år og som minimum står mål med IPCC’s anbefalinger.

Danmark skal arbejde for en juridisk bindende definition af klimaflygtninge.

Lad ikke andre om at løse problemet, vi er samfundet. Vi kan nå det, fordi vi vil.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 65).

Tak, det indgår også i de videre forhandlinger, så vi er godt kørende med udtalelser her.

Der er korte bemærkninger, og det er først hr. Carsten Bach.

Tak til ordføreren fra Alternativet, og faktisk stor ros for den proces – nu kan jeg ikke lige huske, hvad I i Alternativet kaldte den proces – som åbenbart er foregået i Fællessalen og med en række ordførere for forskellige perspektiver på klimadagsordenen. Det synes jeg faktisk er en supergod idé, som der jo potentielt set godt kunne være kommet noget konkret ud af. Hr. Rasmus Nordqvist efterlyste andet end flotte ord og gode hensigter. Jeg forsøgte egentlig at lytte nøje efter, da det forslag til vedtagelse, hr. Rasmus Nordqvist læste op, ligesom blev leveret, og jeg havde svært ved at høre ret meget andet end flotte ord og gode hensigter i det. Men respekt for processen.

Hr. Rasmus Nordqvist håber også på noget mere konkret handling – fra regeringen tror jeg. Det var det sikkert. Men måske kunne hr. Rasmus Nordqvist lige prøve at være en lille smule mere konkret om, hvad det egentlig er, hr. Rasmus Nordqvist selv gør, og hvad Alternativet selv gør – helt konkret – for at øge tempoet, eller hvad det er, man har som målsætning i forhold til klimapolitikken.

Ordføreren.

Jeg vil faktisk give spørgeren ret. Det sad jeg også lidt og tænkte, da jeg fik forslaget, for vi var som sagt ikke involveret i at sidde og forhandle det – det var de her mennesker, der skulle sidde og gøre det – men da jeg så begyndte at læse den igen, kunne jeg faktisk se en række ret konkrete ting: i forhold til vores handelspolitik, hvordan den skal omstilles, hvis vi skal leve op til det her forslag til vedtagelse; i forhold til hvordan vi skal behandle de mennesker, der er på flugt på grund af klimaforandringerne; og så er der hele prissættelsen af forureningen, det er jo en CO 2 -beskatning, osv. Så der er faktisk ret meget konkret i den, men det er så bare ikke skrevet i det sprog, som vi er vant til at skrive i.

Hvad vi selv vil? Vi har jo fremlagt en klimaplan 2030, som vi lavede i efteråret, og hvor vi går konkret ind og ser på, hvad der skal til i forhold til landbruget og i forhold til transporten, men også i forhold til forbrug i al almindelighed, hvor vi siger, at vi skal begynde at hjælpe folk til at leve mere klimavenligt og bruge færre ressourcer, bl.a. ved at sænke afgiften på reparationer, så det bliver lettere for forbrugerne, men også ved at stille større krav til design osv. af produkter, så de ikke går stykker.

Tak. Så er det hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak til Alternativet for at være med til at italesætte, at klimaproblemerne er yderst alvorlige, og at det er med til at sige, at handling er meget nødvendig.

Jeg synes, der også er grund til at kigge kritisk på den der målsætning, man har i Danmark, om et nulemissionssamfund i 2050. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad der så er Alternativets vurdering af, hvad der er det nødvendige årstal og mulige årstal. For det er jo en kæmpe opgave – især med den indsats, der er lagt op til i det, der er vedtaget – at der sådan set er en kæmpe manko, hvor vi skal nedbringe vores CO 2 -udledning markant. I forhold til den seneste IPCC-rapport hvad er så et godt nulemissionssamfund? Hvad er det for et årstal, vi skal stile efter? Er 2040 et rimeligt mål, og kan vi gøre det?

Ordføreren.

Vi lavede jo sådan set også et energiudspil sidste forår, som netop sagde, at vi i 2040 skal have lavet en reduktion på mindst 100 pct. Det stemmer egentlig stadig væk meget godt overens med det, vi ved fra FN's klimapanel. Men der skal jo sættes turbo på. Da vi foreslog for 2 år siden, at man skulle stoppe for salg af fossile biler i 2025, var der jo en tidsplan for, hvordan det kunne lade sig gøre. Og nu har man så udskudt det, fordi der ikke var nogen, der ville snakke om det i 2 år, og så kommer regeringen ind i det.

Så det, der er så farligt med de her måltal, er jo, at de nogle gange bliver en undskyldning, og at vi skubber dem foran os. Vi skal i gang med handling også, og 2040, som ordføreren også selv var inde på i sin tale, er sådan set det mål, vi har arbejdet ud fra på den måde, vi har fremlagt politikken på.

Spørgeren.

Tak. Nu synes jeg, det er godt, at Alternativet indimellem kommer med nogle forslag, og så synes jeg også, at man nogle gange må sådan kvalitetstjekke dem. Og det her med kødafgift på 17 kr. på oksekød synes jeg godt nok er temmelig socialt skævt. For det vil betyde, at den enlige forsørger skal give 17 kr. ekstra for det hakkede oksekød, og at direktøren kan købe oksemørbraden til 400 kr. og kun betale en afgift på 17 kr.

Kan ordføreren ikke se, at en CO 2 -afgift på landbruget, som Det Miljøøkonomiske Råd har foreslået, eller en differentieret moms sådan set vil være en bedre løsning end at lægge 17 kr. på oksekød?

Ordføreren.

Det sjove er jo, at der sådan set ikke er så meget af det, ordføreren står og foreslår os, som vi ikke også har foreslået. Altså, i forhold til differentieret moms har vi foreslået at sætte momsen ned på frugt og grønt for at gøre det billigere og lettere.

Det er bare vigtigt, synes vi, også at arbejde med afgifterne direkte, eksempelvis på kød. Men at man laver sådan et tiltag, gør jo ikke, at man ikke kan lave politik, der også er omfordelende på andre måder. Det er så dumt at se på politik som små siloer og tro, at vi ikke kan gøre noget herovre med omfordeling. Og det er jo derfor – når vi fremlægger planen om afgift på oksekød eksempelvis – at vi samtidig spørger, hvordan vi så kan opveje det på andre måder, eksempelvis via grøn check osv.

Tak til Alternativets ordfører. Den næste i rækken er fru Ida Auken som ordfører for Det Radikale Venstre.

Kan I huske sommeren? Solen skinnede, det var rigtig dejligt, vi fik en fantastisk maj. Så blev det juni, solen skinnede, det var virkelig, virkelig dejligt, vi var alle sammen superglade. Så blev det juli, solen skinnede, og der kom ikke så meget som en regndråbe. Vi har jo en af vores fædrelandssange, som lyder »Du danske Sommer, jeg elsker dig«, og der er en meget berømt sætning: »Byger, som gaar og kommer –/det er den danske Sommer«. Det var det bare ikke i år. Det var den varmeste sommer i over 100 år. Det var den sommer, tror jeg, som alligevel fik os alle sammen til at sige: Det er måske det, vi går og drømmer om, men er det ikke lige pludselig lidt uhyggeligt? Er det ikke ubehageligt, at vi har lavet så meget om på forholdene, at vi faktisk har påvirket selv vejret? I Californien var det mindre rart. Der måtte folk gå rundt med masker på, fordi der var så voldsomme skovbrande, at man faktisk ikke kunne se en hånd for sig. I Sverige var skovbrandene så voldsomme, at Danmark måtte sende brandmænd op og hjælpe vores naboer. Og det er jo bare den ene udgave af klimaforandringerne.

Den anden har vi set, når vi har haft nogle regnskyl, hvor folk her vest og syd for København sejlede rundt i gaderne. Det er jo det, der er problemet med klimaforandringerne. Det er ikke sådan, at det bliver lidt rarere og lidt varmere; det bliver fuldstændig uforudsigeligt. Sidste år regnede landbrugets høst væk, i år havde de tørkeproblemer og mistede ifølge deres egne tal 6,5 mia. kr. Klimaforandringerne er virkelige, de er voldsomt dyre, og det er den største udfordring for Folketinget herinde. Det er den største udfordring for den danske befolkning og ikke mindst for de unge mennesker.

Som en, der har arbejdet på klimaområdet i snart 18 år, så er det da rart, at vi endelig er kommet dertil, hvor en meget bred skare her i Folketinget begynder at tage det alvorligt. Det er ærgerligt, at vi skal have det helt ind på kroppen, og at det ikke er nok, at vi kan læse, hvad udsigterne er, men det skal vi åbenbart som menneskehed, før vi for alvor tager det her alvorligt. Nu har vi så fået 12 år af FN til at lave om på alting. Det er ikke lang tid, og hvis alle sidder og kigger på de andre lande og siger, at de nok gør det, at de nok fikser det, hvad sker der så? Så sker der jo ikke noget.

Vi er godt nok et lille land i Danmark, men vi har vist vejen på ét område. Lad mig minde om, hvad vi har gjort på energiområdet. Vi har over de sidste 4 år bragt prisen på havvindenergi ned med 64 pct., så det nu er den næstbilligste energiform i verden, kun overgået af landvindenergi. Så Danmark har spillet en enorm rolle i at lave energisektoren fuldstændig om. Det er simpelt hen dyrere at bygge kulkraftværker, det er dyrere at lave olieudvinding og bruge gas, end det er at lave vind- og solenergi. Danmark har en kæmpe rolle at spille.

Derfor er jeg også rigtig glad for, at vi kunne lave en energiaftale med regeringen, hvis første udspil faktisk hævede CO 2 -udledningen og ikke var så ambitiøst. Men som Liberal Alliances ordfører også påpegede, fik vi, efter at en bred kreds i Folketinget kom med, en aftale, hvor man sagde: I 2050 skal vi ikke bare være fossilfri, vi skal være nettonuludledere. Det vil sige, at vi ikke skal udlede mere CO 2 , end vi selv kan optage i vores jorde. Vi lavede en aftale om tre nye havvindmølleparker, at vores energiforsyning skal bestå af 100 pct. grøn strøm, og at vores varmeforsyning skal være stort set grøn inden 2030.

Hvis det her skal kunne lade sig gøre, skal vi turde noget, og vi skal også nogle gange turde fokusere på de vigtigste ting. Vi kan godt sprede os over en milliard forslag, men hvad med, at vi også nogle gange fokuserer? På energiområdet bliver den næste opgave, at vi finder ud af at lagre energien på en smart måde, sådan at vi ikke skal betale de dyreste løsninger. De dyreste løsninger er batterier, og det er store kabler til udlandet. I virkeligheden kan vi ved at bruge ny teknologi på kunstig intelligens med den data, vi har på opsamling, lagre vores vindmøllestrøm f.eks. i fjernvarmen og i store vandmængder alle steder, bl.a. swimmingpools. I kan grine, men en olympisk pool kan lagre mere strøm end 145 Teslaer. Så hvis man har en swimmingpool og hæver temperaturen fra 25 til 30 grader, når der er for meget vindmøllestrøm, så er det altså en meget, meget billigere måde end at sende 145 Teslabatterier ud i verden.

Vi har en kæmpe mulighed nu, men det kræver, at vi får de her dynamiske afgifter på plads, som vi fik med ind i energiaftalen fra radikal side. Derfor er det altså en meget, meget vigtig ting, at vi nu giver industrien, folk, der har spildevandsanlæg, folk, der har vandforsyning, folk, der har fjernvarme, muligheden for at gøre det rigtige. Så hvis vi skal kigge på noget på afgiftsområdet, er det allervigtigste, at vi får de dynamiske afgifter ind, som faktisk afspejler den reelle CO 2 -udledning i energiproduktionen, altså sådan at når der er vind og sol, så er det det rigtige tidspunkt at bruge energien og lagre den. Forbrugerne kan komme med og sørge for, at deres fryser køler ned, når der er billig strøm, at deres vaskemaskine vasker om natten, og at deres bil lader op om natten. Det er den måde, vi skal lave afgifterne om på. Det er det næste skridt, vi gerne vil tage.

Så skal vi sige, at det, vi gjorde på energiområdet, det mirakel, vi er ved at forme i Danmark, kan vi gøre igen. Vi havde mange kampe på energiområdet, og der var mange, der sagde, det blev for dyrt, og at Danmark spildte en masse penge, men i dag er der ikke nogen, der siger det længere, i dag er man stolt af de 35.000 arbejdspladser, der er i den grønne industri, i dag er man jo glad for, at vi er det land, der har ledt verden. Skulle vi ikke gøre det igen på landbrugsområdet? Skulle vi ikke have en vision om, at dansk landbrug kommer allerallerforrest i den grønne omstilling? Og vi skal gøre det sammen med landbruget, ligesom vi gjorde det inden for energisektoren. Vi kan jo godt sige, at en stor del af dansk landbrug skal tænke nyt, og vi kan godt hjælpe dem med at give dem nogle rammevilkår.

En version er: Lad os prøve at se på, om ikke vi kan lave noget andet på omkring en tredjedel af arealerne i Danmark. I stedet for kun at lave dyrefoder på 80 pct. af arealerne kunne vi tage nogle af dem ud af intensiv drift – vi har foreslået op imod en tredjedel af arealerne – altså lave noget andet på dem. Turisme, jagt, høslæt, biobrændstoffer, der er masser af muligheder for at lave noget andet på vores arealer i dag, hvis vi tør at lægge støtten anderledes. Lad os gå ind med præcisionslandbrug, med droneteknologi, med præcisionsgødning, lad os gå ind med kunstig intelligens og finde ud af, hvordan man dyrker planter. Der er nogle, der nu er ved at blive langt bedre til at dyrke planter indendørs. I gamle lagerhaller i New Jersey kan de simpelt hen dyrke planter med mindre energiforbrug, mindre vandforbrug, ingen pesticider og meget lidt gødning. Kunne vi ikke tage vores landbrug derover, kunne vi ikke være dem, der producerede til de nye typer kød, som faktisk er ved at rykke verden? Når man i New York står i kø langt ned ad gaden for at få en planteburger, hvor kødsaften driver ned, fordi det føles som en rigtig burger, er det så ikke det, der er vejen frem til folk derude, fremfor en kødskat? Er det så ikke bedre at give dem et bedre produkt, der smager af det samme, der er sundere, og som ikke har nogen klimabelastning? Det tror jeg. Og skulle vi ikke have dansk landbrug med i den udvikling? Det vil vi i hvert fald fra radikal side rigtig gerne.

Det tredje område, hvor vi kunne vise verden, at de næste 12 år kan bruges fornuftigt, er på transportområdet. Det er rigtigt, at vi skal have kæmpe hjælp fra teknologiudviklingen her, men det får vi også, for der er ikke en bilproducent med respekt for sig selv, som ikke er i gang med at udvikle enten en elbil eller en brintbil. De er faktisk alle sammen ved at udfase den ene linje med benzin eller diesel. Jeg tror, der kommer elbiler rullende nu, og vi skal være klar til at få infrastrukturerne på plads, så vi kan håndtere så mange opladninger i vores net, at vores afgiftssystem ikke laver et kæmpe hul i statskassen, men at vi faktisk bliver klar til, i takt med at bilerne falder i pris, at ændre på registreringsafgiften, så det ikke nødvendigvis samlet set bliver meget billigere at køre i bil, men så vi får skiftet over til den grønne flåde, så en provenuneutral omlægning af registreringsafgiften vil være det rigtige skridt at tage. Man har faktisk arbejdet med det her i Skatteministeriet siden 2009, og jeg er ikke sikker på, at en ny kommission var nødvendig, for jeg tror, det er det politiske mod til at lave omlægningen lige nu, det drejer sig om.

Det sidste tema, jeg vil nævne, som man kunne tage fat på lige nu, hvis man havde modet og ambitionerne, er hele ressourceeffektivitetsområdet, det, der også hedder cirkulær økonomi, altså hvordan vi kan bruge alle materialer smartere og klogere. I dag har Dansk Affaldsforening peget på, at cirka 3 pct. bedre ressourceeffektivitet i Europa, altså at vi bruger materialerne klogere og bedre, kan klare op imod 25 pct. af CO 2 -problemerne med udledningerne. Det vil sige reparation, genanvendelse, genfremstilling, nye designmanualer til, hvordan vi bruger emballage, og hvordan vi designer byggeri, sådan at vi kan have materialerne i meget længere tid og bruge dem på en fornuftig måde, altså en høj kvalitet, i stedet for at brænde dem af.

Vi har en regering, som desværre skal skubbes hele tiden, som vil aflyse havvindmølleparkerne, undskyld, de kystnære møller, som har skåret i energiforskningen, som droppede sit klimamål, som blev udnævnt til årets fossil på klimatopmødet i Paris, som afsætter formanden for Klimarådet, når de siger, at man sætter tempoet ned til en fjerdedel. Det er den forkerte vej at gå. Der er unge mennesker, der på fredag strejker, fordi de vil have os herinde i tale, der er klimapåmindelsen hver eneste torsdag, der står derude og minder os om det – ja, det er faktisk hele befolkningen. Det er det vigtigste tema for borgerne til næste valg, så skulle vi ikke honorere det herinde og sige, at nu er der både vilje, og der er indsigt til, at det her skal ske? Folk er klar til at rykke, og vi kan ikke spilde tiden!

Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Nordqvist. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren for en rigtig god tale, hvori der netop også blev pointeret alle de muligheder, som det ligger lige for at tage fat i. Nu nævnte ordføreren her til sidst Klimapåmindelsen og den parole, de mødes omkring, nemlig at al politik er klimapolitik. Noget, der også er klimapolitik, men som ikke rigtig er noget, vi taler så meget om, er klimabistanden, altså den finansiering, vi har lovet i Parisaftalen til de fattigste lande. Der ligger jo i det her forslag om en klimalov, der ligger som et borgerforslag, at man skal give 5 mia. kr. om året. Jeg ved, at Radikale Venstre var ude med, tror jeg, 300 mio. kr. til en øget udviklingsbistand og klimabistand, men er ordføreren og Det Radikale Venstre enig i, at det nok nærmere er 5 mia. kr., vi skal finde til finansiering i forhold til det, vi skal byde ind med, når det gælder de penge, der skal lægges?

Ordføreren.

Vi er i hvert fald helt enige i, at bistanden generelt skal hæves. Vi skelner nok ikke så skarpt mellem almindelig bistand og klimabistand, fordi det er ganske vist, som ordføreren siger, at al politik er klimapolitik, og fordi de indsatser, man laver på klimaområdet ved at bygge havvindmølleparker og ved at lave sol-offgrid i Afrika, som gør, at de kan begynde at have en industri, selv om det er en mindre landsby, hænger tæt sammen.

Vi vil jo hæve ulandsbistanden til 1 pct., og det vil sige, at det ikke er noget urealistisk mål på et tidspunkt at kunne nå 5 mia. kr. til klimabistanden. Så jeg synes, det er en rigtig målsætning, og jeg synes ikke, at man skal skelne helt så skarpt mellem almindelig bistand og klimabistand, for det er ganske rigtigt, som ordføreren siger, at al politik bør være klimapolitik – og dermed også ulandspolitikken.

Spørgeren.

Men er det ikke et meget sådan fast element, netop når vi taler klimabistand, at det skal være nye og additionelle midler, og at vi netop ikke bare tager fattigdomsbekæmpelsen og gør den til klimapolitik, selv om vi skal tænke det sammen; altså at vi ikke udhuler hele vores udviklingspolitik, fordi vi sætter pengene af et andet sted? Så er ordføreren ikke enig i, at vi bliver nødt til at se på, hvordan vi egentlig rejser de penge, vi med Parisaftalen har skrevet under på at vi skal være med til at rejse?

Ordføreren.

Jo, det er helt klart. Men det er vel additionelt, når vi vil gå fra 0,7 pct. til 1 pct., det er jo ekstra penge. Så jeg synes, det vigtige her er, at der kommer flere midler til hele udviklingsområdet, og at vi tænker det klogt. Det, som jeg oplever, når jeg taler med folk i Indien, i Kina og fra afrikanske lande, er, at de er meget optaget af, at de faktisk kan udvikle deres økonomiske politik og gå ind og se på energipolitikken, gå ind og se på, hvordan de kan foretage store investeringer på klimaområdet. Så jeg vil bare advare mod, at man skelner for hårdt mellem de ting.

Så er det hr. Thomas Danielsen som spørger. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg tror, jeg trækker mit spørgsmål. For jeg synes faktisk, det var nogle virkelig spændende og interessante, hvad skal man sige, udviklingsmuligheder og emner, du berørte i din tale, men jeg blev bare så træt til sidst, da du så havde brug for at køre den der frygtelige dagsorden, hvor man kører på, at regeringen er så sort, så sort – altså den regering, der er med til at understøtte, at vi står der, hvor vi står i dag, og som har stået i front for Danmark i en stor del af tiden, hvor vi er så stolte af det samarbejde, vi har.

Altså, du fremhæver, at regeringen ønsker at droppe de kystnære vindmøller, og at vi derfor er nogle slemme nogle. Nej, sådan kan man jo ikke forstå det, medmindre man bevidst agter at miskreditere regeringen. Regeringen ønskede at droppe vindmøllerne på den nuværende placering, altså den helt kystnære placering på vestkysten, hvor de er placeret på fuldstændig jomfrueligt land, og så flytte dem længere ud på vandet.

Så siger ordføreren, at ministeren jo desværre bare fyrer de rådgivere, som taler ham imod, osv. Nej, det er også et fuldstændig sindsygt, absurd tema at sætte op, det ved alle og enhver jo. Det er fint nok, at man laver lidt politik på det i medierne, fordi der skal være valgkamp, men alle ved jo, at det ikke har sin gang på jorden. Altså, jeg bliver så træt. Og det med, at vi dropper de der ambitiøse CO 2 -mål fra den tidligere regering. Altså, vi har sat nogle andre mål, vi ønsker at blive målt på, og den tidligere regering havde ikke taget nogen initiativer, fra CO 2 -målene kom. Det gik godt, fordi vi fik masser af vandkraft fra Norge og nedbør, og det var meget heldigt, og derfor har vi faktisk været oppe at indfri dem i vores regeringstid.

Så jeg frafalder faktisk mit spørgsmål, fordi jeg bliver så træt af det der behov for at bashe den her meget slemme grøn-blå regering i stedet for det ellers gode samarbejde, du strakte hånden frem til.

Jeg minder stilfærdigt den trætte spørger om, at vi bruger tredje person herinde og ikke tiltaler hinanden direkte med »du«.

Har ordføreren en kommentar?

Ja. Altså, jeg er da glad for, at Venstres ordfører blev revet med af visionerne, og det kunne jo være, det var dem, man skulle gribe til i stedet for at gribe til at købe kvoter i andre lande. Man bruger 1 mia. kr. om året på at købe aflad, man foretager langt, langt størstedelen af klimaindsatsen med LULUCF og med kvotekøb. Det kan ordføreren ikke benægte. Det står jo sort på hvidt i regeringens plan, at man køber sig til de her ting i stedet for at gå i gang med de ting, jeg beskrev heroppe.

Kunne ordføreren ikke forklare mig, hvorfor man ikke bruger pengene på at foretage omstillingen af både transportsektoren og landbruget i stedet for at give sig til at købe kvoter i andre lande?

Spørger: Vil spørger svare?

Jamen det er lige ved, at jeg ikke vil det, men nu bliver jeg selvfølgelig nødt til det. Det Miljøøkonomiske Råd har jo ligesom gjort det klart, at den mest omkostningseffektive CO 2 -reduktion, vi kan foretage, bl.a. er ved at kombinere de her CO 2 -kvoter, hvilket ordføreren så er imod. Så det er et af virkemidlerne. Men jeg forstår bare ikke, at det så igen skal gøres til, at det er, fordi vi er sorte og vi er slemme. Tag vores transportudspil, som ordføreren nu også spørger til, og som åbenbart heller ikke er godt nok. Prøv at finde jeres eget frem. Ordførerens parti har ikke lanceret transportpolitiske forslag til grøn omstilling i transportsektoren, som tilnærmelsesvis kan måle sig med regeringens udspil, som vi nu er i fuld gang med at implementere.

Så min anke går bare på den iscenesættelse, som jeg bliver så træt af, som man har behov for for at skygge over alle de positive resultater, vi leverer fra Danmarks side af.

Ordføreren.

Jamen kære ordfører, vi har jo spillet ud med, hvad vi vil på transportområdet og elbilerne. Og vi var faktisk de første, der sagde, at vi tror på, at vi kan gå efter 1 million elbiler, hvis vi tør. Vi har også sagt, at man kunne kigge på firmabilerne og på de offentlige køretøjer, og hvordan man kunne kigge på beskatningen af hele registreringsafgiften. Det har vi spillet ud med, så hvis ordføreren bliver træt, må det jo være af sig selv, fordi man står og siger noget, der ikke er sandt.

Regeringen står med en statsminister, som taler rigtig flot, taler om 1 million elbiler og kommer med et forslag, som ifølge regeringens egne beregninger giver 1.000 elbiler. Og nu kan vi så forstå, at det er faldet til 150. Er det noget, vi skal klappe i hænderne ad nu? Det er det altså desværre ikke. Så selv om jeg gerne vil have den positive diskussion, bliver vi også nødt til at holde fast i, at det ikke bliver med den her regering ved roret, at der for alvor kommer til at ske noget på transportområdet og landbrugsområdet.

Tak til den radikale ordfører. Den næste taler i rækken er fru Trine Torp fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Vores klima- og energiordfører kunne ikke være her i dag, så jeg har lovet at holde ordførertalen på SF's vegne. Den klimapolitiske redegørelse indeholder meget nyttig information, og det er godt at konstatere, at regeringen anerkender klimakrisens alvor, når det gælder ord, for når det gælder regeringens politik, er der ikke meget at glæde sig over. Redegørelsen er desværre et eksempel på, at man praler af en indsats, som er minimal, ja, faktisk er den mindre end minimal. Jeg må lige minde om nogle kendsgerninger. Regeringen sloges ikke for at maksimere EU's mål for vedvarende energi for 2030, Sverige og andre lande gik offensivt ind for 35 pct., men regeringen var ikke til at trække op til at støtte det mål. Det virkede, som om man allerhelst ville mene ingenting. Så meget for regeringens internationale klimakamp.

Da regeringen spillede ud med en energiaftale tilbage i foråret 2018, var den yderst skrabet, og det var tydeligt symboliseret af, at man bare ønskede en enkelt havvindmøllepark til. Det, man ville bruge alle pengene på, var en markant reduktion af elafgiften, og det var først efter mange uger, at det lykkedes rød blok at give aftalen et markant løft, herunder at vi kom op på tre havvindmølleparker, og at kul skulle være væk inden 2030.

Regeringen kom så i efteråret med et klimaudspil, men her er det så, at indsatsen må kaldes mindre end minimal. EU har fastsat, at Danmark skal reducere sin klimaforurening med 39 pct. frem til 2030. Det kæmpede regeringen længe imod, for det var alt for meget at kræve, men nu kaldes det et ambitiøst mål i redegørelsen, selv om det er mindre end det nødvendige. Man må i hvert fald konstatere, at det overstiger regeringens ambitioner, for det er ikke lykkedes at komme med et klimaudspil, som lever op til EU's krav eller kun gør det i allerbedste fald og ved brug af diverse bogholderimæssige kneb. Det er f.eks. yderst tvivlsomt, om annullering af CO 2 -kvoter faktisk vil reducere CO 2 -udslippet; det har Klimarådet i hvert fald sat spørgsmålstegn ved. Regeringen indrømmer selv, at den næppe kommer i mål, for der mangler op til 7 t CO 2 .

Statsministeren følte åbenbart også, at det var for pinligt, for han luftede så en vision om 1 million lavemissionsbiler i 2030. Det er glimrende. Men vi venter stadig på svaret på, hvordan det så skal ske – ja, bare en antydning. Regeringens forslag ville give 1.000 ekstra elbiler på 2 år, men det kan jo knap nok kaldes en begyndelse, og næsten samtidig med at statsministeren fik en vision, kørte hans regering i den stik modsatte retning ved endnu en gang at nedsætte registreringsafgiften på fossilbiler. De penge kunne passende være brugt på at fremme elbiler og andre lavemissionsbiler, sådan som SF har foreslået det. På trafikområdet var der dog ansats til noget rigtigt. Der skulle f.eks. stilles krav til vores busser om klimaneutralitet, og det var fint. Og dog, for en bisætning afslørede, at det skulle finansieres ved at forhøje billetpriserne. Hvis det så får flere til at tage bilen, bliver klimagevinsten jo beskeden.

Værre er det på landbrugsområdet. Her var der stort set intet ud over et fornuftigt forslag om, at biogasanlæg skulle være mere tætte, så udslippet af klimagassen metan vil blive reduceret, og det er på trods af, at Klimarådet og andre eksperter har gjort det klart, at de billigste klimatiltag netop findes i landbruget. Det er ganske enkelt forkert, når ministeren i redegørelsen skriver, at man ikke kan reducere landbrugets klimaudslip, uden at det rammer erhvervets konkurrenceevne. SF har fremlagt et helt konkret udspil, der betyder 25 pct. mindre klimaudslip fra landbruget i 2030 i forhold til nu, med en helt minimal merudgift for landbruget. To af de oplagte forslag er, som det også er nævnt tidligere her i dag, udtag af de mest klimaforurenende landbrugsjorde mod erstatning og et krav om behandling af al staldgylle, bortset fra de mindste bedrifter.

Før eller senere er det helt nødvendigt at gøre noget ved landbrugets klimaforurening, der, når man tæller det hele med, står for hele 30 pct. af Danmarks klimaforurening. Og jo længere tid man venter, jo mere drastisk er det nødt til at blive. Hvorfor ikke gå foran og vise, at dansk landbrug kan udvikle sig og tilpasse sig som et forbillede for andre landes landbrugsproduktion frem for bare at hænge fast i gammeldags klimabelastende landbrug?

Så vi har en klimaredegørelse med den rigtige og alvorlige baggrundshistorie og en masse grønvaskning. At der mangler nye forslag, er ærgerligt, men ikke overraskende. Vi har brug for en regering, der kan gøre en forskel på klimapolitikken, for som mange allerede har sagt, så er befolkningen klar, den teknologiske udvikling er klar, og så burde vi også være det herinde fra Christiansborgs side.

Tak til SF's ordfører. Der er ingen spørgsmål. Så er vi kommet til hr. Erik Lund som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Tusind tak for det. Allerførst tak til ministeren for den gode klimapolitiske redegørelse, som vi har fået. Den er jeg rigtig glad for at have læst. Når man sådan skal fortælle nogle historier på talerstolen og vi snakker klimapolitik, så var det sådan, at jeg i dag havde regnet med, at jeg faktisk skulle have været til generalforsamling oppe i Allerød. Jeg skulle have holdt et indlæg om sundhedsudspillet, men så må man prioritere, og her prioriterer jeg så klimadebatten, og jeg synes faktisk, det har været en rigtig god debat, vi har haft her i dag.

Kort tid efter at jeg tiltrådte som konservativ klima- og miljøordfører, blev jeg interviewet til Altinget. Det er jo sådan, at de altid vil have fat i en ny, som kan dumme sig. Det prøvede de så også at få mig til. Jeg gav så mit bud på, hvor alvorlig den udvikling, der er i forhold til klodens klimaproblemer, er. Jeg sagde bl.a.: Vi er ikke ved afgrundens rand, men klimaets tilstand accelererer i den forkerte retning, og vi må indse, at det er meget, meget alvorligt. Det mener jeg stadig væk, og det mener Konservative også.

Mod slutningen af 1970'erne var det økonomien, der nærmede sig afgrunden. I dag er der ingen tvivl om, at det er klimaet, som bør være vores største bekymring. Eksperterne har advaret om det her i mange år, og selv om vi har gjort noget – det har vi alle, vi har prøvet at gøre meget – må vi nok indse, at vi burde have taget hånd om det her meget tidligere og meget skrappere. Klimaforandringerne er noget, der bekymrer både mig og os alle sammen. Det er nu, der skal gribes virkelig voldsomt ind, hvis kloden skal klare den. Det er ikke de små knapper, der skal skrues på, for så når vi ikke i mål. Og selv om Danmark ikke alene kan løse det hele, er det vigtigt, at vi går foran.

Et af de vigtige tiltag i klima- og miljøudspillet er ambitionen om, at 1 million el- og hybridbiler skal være en del af bilparken i 2030. Det er ikke et mål, det er en ambition. Samtidig skal der ikke sælges nye benzin- og dieselbiler fra samme år. Det er en god knap at skrue på.

Selv om meget af den grønne omstilling skal komme fra videnskaben, sidder vi politikere også med et kæmpe ansvar. En del af løsningen er at hjælpe folk med at ændre deres forbrug. Det er nemlig ikke kun folks biler, der skal skiftes ud, men vi skal alle bidrage ved bl.a. at ændre vores adfærd, så vi kan få vendt den negative udvikling, der er i forhold til klimaproblemerne.

Selv om Konservative er det grønne og miljøvenlige parti og har presset på for et bedre miljø, skal vi heller ikke være hellige. Jeg tror nemlig, at vi alle må indrømme, at vi ikke har presset hårdt nok på og i tilstrækkelig grad, når det gælder klimaudfordringerne. Eksperterne har advaret om det i mange år, og selv om vi gjorde meget – det har vi alle prøvet at gøre – burde vi have taget hånd om det her meget tidligere og meget skrappere. Det er ikke for at pege fingre hverken af os selv eller andre, slet ikke, men det er en simpel erkendelse. Se på, hvor fremskreden klimakrisen er. Vi har alle reageret for langsomt og har et ansvar for, at udviklingen nu skal vendes.

Derfor er jeg også glad for, at regeringen er trukket i arbejdstøjet med bl.a. denne klimapolitiske redegørelse 2018. Den giver et glimrende overblik over den retning, regeringen har sat for Danmarks vej mod klimaneutralitet senest i 2050. Hvis vi skal holde den globale opvarmning nede på 1,5 grader i forhold til den førindustrielle periode, skal de globale drivhusgasudledninger nå nul omkring 2050. Og det kan vi kun sikre, hvis vi arbejder sammen og får skabt en balance mellem udledningen og optaget af drivhusgasser. For at nå Parisaftalens mål skal vi arbejde hen imod en fuldstændig klimaneutralitet, og i energiaftalen fra juni 2018 har vi da også i fællesskab sat et meget ambitiøst mål om, at Danmark skal være klimaneutralt senest i 2050. Vi har anvist vejen mod 55 pct. vedvarende energi i 2030, hvilket faktisk er en fordobling i forhold til i dag, og hvad angår vores elforbrug, skal det kunne dækkes af strøm og vind, sol og andre grønne energikilder allerede fra 2030.

Et enkelt tiltag eller få tiltag er dog ikke nok til at få vendt udviklingen. Her er Konservative meget begejstret for, at vi med udspillet også tager fat på de klimabelastende biler, hvor der fra 2030 ikke må sælges nye traditionelle benzin- og dieselbiler og fra 2035 heller ikke nye plug-in hybridbiler. Fritagelsen for registreringsafgiften på mindre elbiler er et godt skridt, som allerede er taget, og som forhåbentlig vil være med til, at mange flere danskere vil købe en elbil, når de skal skifte den gamle bil ud.

Danmark kan selvfølgelig ikke løse verdens klimaudfordringer alene, men vi kan gå foran og dermed anspore andre til at følge efter. Klimaforskning er bl.a. vejen til succes, men alle gode ideer, alle gode forslag til en fremtidig klimaindsats skal i spil, og hvis de kommer, tror jeg også, at vi har en chance for at redde kloden. Konservative bakker selvfølgelig op om det forslag til vedtagelse, der er fremsat af Venstre, Liberal Alliance og Konservative. Tak for ordet.

Der er en række korte bemærkninger. Den første er fra hr. Jens Joel. Værsgo.

Tak for det. Og tak til den konservative ordfører både for den her tale og for andre gode indlæg i klimadebatten. Jeg synes bestemt, at ordføreren klarede interviewet i Altinget til ug med kryds og slange. Der var ikke nogen, der blev lokket i fælder, fordi de lige var startet herinde.

Men når nu ordføreren siger – hvad jeg gerne vil kvittere for at De Konservative ofte har været, nemlig dem i blå blok, som har stået fast på det grønne synspunkt – at vi skal gå foran, og at det ikke er de små knapper, vi her skal dreje på, signalerer ordføreren jo også en alvor, som jeg synes er vigtig. Ministeren mener jo, og det hørte vi før, at regeringens plan er rigeligt i forhold til ambitionerne, men jeg kunne godt tænke mig at stille det spørgsmål, jeg også stillede til ministeren: Når nu der bliver lagt op til at reducere med 6 mio. t fra nu af, altså CO 2 naturligvis, frem til 2030, og når vi ved, at hvis vi kommer dertil, mangler vi knap 40 mio t fra 2030 til 2050, er den måde, vi omstiller på lige nu, så hurtig nok?

Ordføreren.

Om det er hurtigt nok er svært at sige, men det er i hvert fald det tempo, som vi mener er fornuftigt. Vi kan se, at når vi kommer frem til 2030, skal det pludselig gå stærkt. Men vi tager, som man siger, de lavthængende frugter først, og så fra 2030 skal der virkelig speed på. Men vi bakker op om regeringens holdning til det her, og vi mener faktisk, at det er en god måde at gøre det på. Vi har også hørt fra andre ordførere – jeg ved godt, hvor man vil hen – at når vi snakker om landbrug osv., skal vi finde nogle tiltag. Men det er ikke noget, man bare lige gør fra den ene dag til den anden. Så derfor bakker vi op om, at det er fra 2030, der kommer virkelig speed på.

Spørgeren.

Tak for det. Jamen jeg havde heller ikke forventet, at ordføreren ville sige, at man ikke bakkede op om regeringens politik. Men jeg prøver bare at appellere til, at den alvor, som ligesom synes at være gået op for verden ude omkring, hvor rigtig mange borgere skriver under på, at vi skal have hævet ambitionerne, og hvor rigtig mange insisterer på, at vi må kunne gøre mere, måske kunne være en anledning for De Konservative til at være nogle af dem i regeringsblokken, som gerne vil inviteres, som vi også siger i vores forslag til vedtagelse, til at aftale nogle lidt mere konkrete målsætninger, f.eks. for de grønne biler, end det, som ordføreren selv sagde var en fin ambition, men jo ikke et mål, regeringen vil hænges op på.

Der kunne jeg godt tænke mig, at statsministerens flotte ord blev vekslet til et egentlig mål, så vi ved, hvad vi har at regne med. Og selv om jeg anerkender, at De Konservative har trukket i den rigtige retning, kunne vi godt tænke os at komme helt over målstregen.

Ordføreren.

Jeg tror, vi skal passe på med at sige: Hvad kan vi nå i regeringen, og hvad kan vi nå i den kommende regering, uanset om det bliver den ene eller anden? Jeg tror, at hvis vi skal nå de her mål, skal vi i fællesskab – alle sammen – finde nogle løsninger, og det tror jeg faktisk at både Konservative, men også alle andre vil. Nu er jeg selvfølgelig en ny herinde, men jeg tror, at det der med, at man bliver ved med at sige, at nu skal den regering gøre sådan, og får vi en ny regering, skal den gøre sådan, skal vi passe på med. Jeg tror, det er meget vigtigt, at vi i fællesskab får truffet nogle beslutninger og får lavet nogle løsninger – så tror jeg vi kommer i mål.

Næste spørger er hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Jo, men med den her kæmpe omstilling skal der jo virkelig meget handling til, for at vi kommer i mål. Jeg kunne så lytte mig til, at klimaet bør være den største bekymring, og at man fra konservativ side lægger vægt på, at vi skal frem til at være klimaneutrale i 2050, og at man anerkender, at det er et mål, som man arbejder efter.

Når man så kigger på det, regeringen har skitseret i sin klimaplan og – hvad skal man sige – de manglende handlinger, der er i den, så har vi altså udsigt til med regeringens politik, at vi så kan nå målet i år 2150, hvis det er det tempo, som man har skitseret på det sidste. Og det er jo ikke noget, jeg finder på. Jeg har sådan set bare stillet ministeren et spørgsmål, som han har været nødt til at svare på her lige inden debatten. Og tak for det.

Men kan ordføreren ikke se, at med det, der ligger i den her klimaplan, er det altså nødvendigt, at vi gør noget mere? Jeg kan godt forstå, at man skal være lidt loyal, når man sidder i regering, men kan ordføreren ikke se, at der simpelt hen skal noget markant mere til, hvis vi skal nå frem til at være et CO 2 -neutralt samfund i 2050 i Danmark?

Ordføreren.

Vi kan se, at med den teknologi, der har været igennem mange år, og den teknologi, der kommer, så kommer det til at gå meget stærkere end det, som der er lagt op til her – det er jeg helt sikker på. Om vi kommer i mål i 2050, kan jeg ikke spå om, men jeg tror i hvert fald, at hvis alle gode kræfter byder ind her med ny viden, ny teknologi, så tror jeg vi kommer et rigtig, rigtig langt stykke hen ad vejen.

Spørgeren.

Nu er der nogle gange, hvor man har mulighed for at se frisk på tingene – det har man bl.a. efter et valg. Men jeg synes jo også, at vi har en mulighed, når de her mere end 50.000 mennesker giver opbakning til et borgerforslag, hvori man foreslår, at der skal laves en dansk klimalov. Det giver os jo sådan set en mulighed for i løbet af meget kort tid at samles om – og det kunne sådan set være hele Folketinget – at man ønsker at gøre noget mere. Det er jo den mulighed, sådan et borgerforslag giver.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om De Konservative vil være med til, at man tager det borgerforslag meget alvorligt og sådan set samles om at gøre en større indsats, end vi gør nu

Ordføreren.

De Konservative tager altid borgerforslag meget alvorligt. Det er selvfølgelig noget, vi vil drøfte i den konservative gruppe, hvordan vi vil forholde os til, men selvfølgelig skal det også afstemmes mellem regeringspartierne. Og så træffer vi afgørelse derefter.

Næste spørger er hr. Rasmus Nordqvist. Værsgo.

Tak. Jeg synes, jeg hører to ting fra De Konservatives ordfører, nemlig at man er glad og helt enig i regeringens politik, men samtidig også, at der er en anerkendelse af, at det jo slet, slet ikke er nok, på en eller anden måde. For vi skal lige pludselig til at løbe rigtig hurtigt i 2030. Og normalt plejer De Konservative ikke at være nogle, der bare sender regningen videre til kommende generationer, men faktisk nogle, der gerne vil give en gave videre.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, om man mener, at det, man gør nu, er nok, når man ser, at reduktionstempoet falder til en fjerdedel, både med energiforliget og klimaplanen, eller om man sådan set mere mener, at regeringen har gjort noget , og at vi nu skal i gang med at gøre nok .

Ordføreren.

Altså, jeg vil igen spørge: Hvad er nok? Altså, som jeg også har givet udtryk for, er vi og andre bekymrede for den udvikling, der har været, men vi mener så også, at de tiltag, der nu er taget, bærer i den rigtige retning – og det er en retning, vi gerne vil i – og så får vi sat speed på fra 2030. Det vil vi være tilfredse med. Men hvis vi blandt Folketingets partier kan komme frem til at finde nogle løsninger, der kan gøre det endnu hurtigere, er vi med på at tage en drøftelse om det.

Spørgeren.

Men det er jo ikke bare, at vi går i den rigtige retning; vi sænker reduktionstempoet til en fjerdedel. Det vil sige, at vi har haft en kurve, der er steget hurtigt, og nu sænker vi den. Og så skal dem, der kommer bag efter os, løbe rigtig hurtigt. Der ligger noget asocialt i det i forhold til dem, der kommer efter os. Nu har man ikke villet se på landbruget fra regeringens side, men man har set lidt på transportområdet, men der er jo også hele forbrugssiden, eksempelvis levetid på produkter, brug af ressourcer osv. Er det noget af det, man også vil byde ind med fra Det Konservative Folkepartis side?

Ordføreren.

Vi kigger da også hele tiden på forbrugssiden. Der var en ordfører – jeg kan ikke huske hvilken – der var inde på, at vi da også kan sænke vores forbrug af energi. Og vi har snakket om, hvad kommunerne f.eks. gør, og hvad regionerne gør. Nu ved jeg ikke, hvor længe regionerne er her, men hvad gør i hvert fald kommunerne for at lave de her energitiltag? Og der kan jeg sige, at det, jeg har oplevet i den kommune, jeg selv er i, og i mange andre kommuner, er, at man er kommet rigtig, rigtig langt. Der har man taget de lavthængende frugter. Og det er rigtigt, at regeringens anlægsramme har spærret for det her, men man har haft mulighed for at søge nogle dispensationer, og det kan godt være, det er ad den vej, man skal gøre det, for at kommunerne kan få endnu mere gang i energirenoveringerne.

Tak til den konservative ordfører. Og så giver jeg ordet til energi-, forsynings- og klimaministeren.

Tak for det, formand, og tak til ordførerne for en rigtig god klimadebat. Jeg synes faktisk, at vi har et privilegium i Danmark: at vi har et Folketing, et parlament, hvor samtlige partier i parlamentet, i Folketinget, tager klimaudfordringen alvorligt. Jeg tror faktisk ikke, at der er mange parlamenter i verden, hvor det er sådan, eller jeg ved, at det ikke er sådan. Også i vores egne nærområder tror jeg, at der er mange, der misunder os den brede enighed, der er i Folketinget, når det handler om klimaudfordringen.

Det er en alvorlig udfordring, vi står over for. Ida Auken redegjorde i første halvdel af sin tale på ganske udmærket vis for den udfordring, vi står over for. FN's klimapanel har i rapport på rapport tydeliggjort, at der er en udfordring, som vi skal tage alvorligt, og at der i den grad er brug for, at der også bliver handlet og vist ansvarlighed. Der vil jeg bare sige, at vi med regeringens energiudspil og den energiaftale, det lykkes at få i hus inden sommerferien, tog nogle ganske store og flotte skridt.

Når vi kommer frem ved 2030, er 100 pct. af den strøm, der kommer ud af stikkontakten i Danmark, baseret på vedvarende energi. Vi kommer op på, at 55 pct. af det samlede energibehov er baseret på vedvarende energi, og vi ser en fjernvarmesektor, som er tæt på at være hundrede procent grøn. Vi udfaser kul fra energiforsyningen senest i 2030. Jeg synes, at der faktisk er grund til være ret tilfreds.

Dertil kommer også et klimaudspil, som sætter markant ind. Det er jo første gang, der faktisk er kommet et klimaudspil af den her størrelsesorden, som den her regering har spillet ud med. Lægger man klimaaftale og energiaftale sammen, reducerer vi ganske, ganske markant. Alene energiudspillet er mellem 11 og 12 mio. t CO 2 , og klimaudspillet ligger mellem 27 og 32. mio. t CO 2. Vi er godt på vej.

Det, man selvfølgelig kan bekymre sig om, når man lytter til debatten i dag, er, at der er nogle, der gerne vil gøre den her debat og også debatten i dag til en form for slagmark, og det synes jeg faktisk klimadebatten er for vigtig til. Vi burde i Folketinget kunne samle os om at skabe de løsninger, der skal til. Det gør vi ganske godt på energiområdet. Men vi ved også godt, at vi nærmer os et folketingsvalg, og alle kan jo læse i opinionsmålingerne, at mange danskere med god ret er optaget af det her. For mig og for regeringen er det vigtigste ikke at stå her i Folketinget og slå hinanden oven i hovedet. Det er at skabe resultaterne. Det har vi gjort. Det har vi gjort med energiaftalen, og det har vi gjort med klimaudspillet.

Det er selvfølgelig klart, at vi ikke er i mål. Der bliver brug for mange gange frem mod 2030 at kigge på nye tiltag. Derfor er jeg jo også glad for, at der også med klimaudspillet er afsat midler, muligheder for, at vi kan fortsætte den grønne omstilling og også de løsninger, som ikke mindst forskning og udvikling skal bidrage til at skabe, og at vi fra 2024 og fremadrettet kommer op på at bruge 1 mia. kr. på energi- og klimaforskning. Det er der faktisk god grund, ikke mindst set i forhold til landets størrelse, til at være ret tilfredse med.

Så er det også klart, at når vi snakker om det med at reducere, er vi meget enige i, at vi skal være ambitiøse i forhold til fortsat at reducere udledningerne af CO 2 . Jeg er også meget tilfreds med, at vi fra regeringens side nu afsætter 100 mio. kr. til at forske inden for udvikling af optag og udtag og lagring af CO 2 i undergrunden. Det er jo også et af de områder, der skal til. For skal vi nå målet om at være 100 pct. CO 2 -neutrale i 2050, tror jeg ikke, vi når det mål alene ved at reducere udledningerne – og det skal vi selvfølgelig gøre, og der skal vi helt klart have markante mål og gøre en hel masse – så er der også brug for at kigge på nye teknologier i forhold til at kunne trække CO 2 ud af atmosfæren, i forhold til at kunne lagre CO 2 , ikke alene i undergrunden, det kan også være i bygningsmaterialer og på anden måde.

Men jeg vil endnu en gang sige tak for debatten, som jo i vid udstrækning har båret præg af, at der her i Folketinget er en bred bekymring med hensyn til den udfordring, vi står over for. Og jeg er som klimaminister ikke i tvivl om andet, end at klimaudfordringen er en af vor tids absolut største udfordringer.

Regeringen er parat til at tage et ansvar for, at Danmark også yder sit bidrag i forhold til at reducere udledningerne og løse den udfordring, vi står over for. Men skal det for alvor lykkes, er det godt, at vi er et foregangsland og ikke alene kan vise, at det kan lade sig gøre, men også at vi får resten af verden – og ikke mindst de store CO 2 -udledere – til også at gøre en markant indsats. Tak for debatten.

Tak for det. Der er en række korte bemærkninger. Den første spørger er hr. Rasmus Nordqvist. Værsgo.

Vi er godt på vej, siger ministeren, og det er jo så med den klimarådsrapport i baghovedet, man hører den sætning. Jeg er egentlig lidt nysgerrig på det her med, at vi ikke må gøre det til en slagmark, at det ikke må være en politisk kamp. Jamen hvis vi eksempelvis tager statsministerens udmelding til åbningsdebatten om at sætte et stop for salg af fossile biler, vil jeg sige, at tilbage i 2016 gik vi ud og prøvede at presse på, for at man skulle sætte en dato på. Så sent som i sommer, da vi havde debatter, hvor jeg stod med klimaministeren, blev jeg jo kaldt for umættelig med næsten foragt i stemmen, når jeg sagde, hvad jeg synes, der skulle til, bl.a. også stop af salg af fossile biler osv. Så det er jo en politisk kamp, hvor der skal presses på konstant, for vi ser jo lige nu, at man går helt ned i knæ i forhold til reduktionstempoet. Det er jo realiteten.

Så det, jeg egentlig godt kunne tænke mig at høre ministeren om nu oven på den her redegørelsesdebat, er: Når man allerede nu ved, at man ikke gør nok frem mod 2030, hvornår tager man så et initiativ til at gå videre eksempelvis på landbrugsområdet og transportområdet, men også på forbrug, altså produkter, levetid, reoperationer osv. osv.? For vi skal huske på de ord, som jeg også sagde i min tale, som de står dernede og siger hver torsdag morgen: Al politik er klimapolitik. Det er alle sektorer, der skal byde ind.

Værsgo.

I modsætning til Alternativets ordfører, hr. Rasmus Nordqvist, er vi faktisk i regeringen optaget af at skabe resultater, og det er derfor, at jeg nævner det her med kamppladsen. Vi er faktisk optaget af at skabe resultater. Det er jo også det, jeg håber på vil lykkes her i Folketinget, også markante resultater, og det er klimaudspillet jo et udtryk for, altså det, at vi som den første regering nogen sinde herhjemme har et forslag om at udfase benzin- og dieselbiler fra 2030. Det er faktisk ret markant. Kigger man ud i verden, kan man se, at der er nogle lande, der har den her målsætning, men det er ikke mange lande, der har den målsætning.

Spørgeren.

Nogle gange, når jeg diskuterer med klimaministeren, tænker jeg, om der overhovedet bliver hørt, hvad der bliver sagt, og så er det jo, at man nogle gange begynder at råbe lidt højere, og så er det, at det kan opfattes som en kampplads, men det er jo egentlig bare en politisk kamp om, om vi skal gøre noget eller gør nok. Jeg kunne godt tænke mig at høre igen: Hvornår har man tænkt sig at tage initiativ inden for alle de andre sektorer, der skal gribes fat på, hvis vi skal nå de mål, vi har sat os, hvis vi skal nå den aftale, vi har skrevet under på?

Ministeren.

Vi s kal nå aftalen, og Danmark skal også nå de CO 2 -mål i 2030, som vi har forpligtet os til som følge af den aftale, der er i EU, og vi er også indstillet på allerede fra 2020 at se på at hæve målsætningen i EU-sammenhæng.

I forhold til andre sektorer kunne jeg tænke mig, at spørgeren tænker på landbrugsområdet, bl.a. fødevarer, og der er der afsat 100 mio. kr. til, at vi forsker og udvikler på området og får fundet de rigtige redskaber i forhold til at kunne få gjort en indsats også der.

Den næste spørger er hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Tak. Nu nævnte ministeren, at man sådan vil satse på ny teknologi, og det er jo fint, at man gør det. Men jeg vil godt appellere til, at man også satser lidt på noget gammel teknologi. Og til det der med træ i byggeri vil jeg sige: Ja, det kan fungere som CO 2 -lager; lad os da fremme det. Så må vi jo kigge på, hvad det er i bygningsreglementet, der skal ændres for at fremme træhusbyggeri.

Så er det jo meget muligt, at man kan lave en analyse af, hvor meget CO 2 man lagrer, når man etablerer mere skov. Men altså, vi kan alle være enige om, at hvis man etablerer mere skov i stedet for at have kornmarker, er der mulighed for at skabe et CO 2 -lager. Ligeledes er det sådan, at hvis man tager de der lavbundsarealer og har permanent græs i stedet for at pløje dem, jamen så har man en positiv CO 2 -effekt. Det kan godt være, det er gammeldags at lade ploven stå, men det er sådan set noget, der virker. Vi behøver ikke udelukkende at vente på en eller anden ny teknologi.

Kan ministeren ikke se, at der sådan set er noget, vi kan sætte i gang på landbrugssiden, som har effekt? Altså, jeg er glad for, at ministeren ikke nævner det at skyde køer i dag, men at vi har fået debatteret mulighederne og er kommet frem til, at der er nogle andre virkemidler, som ministeren måske er lidt åben over for kan anvendes.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg er faktisk meget enig med spørgeren i, at der både er gammeldags og nye metoder, vi kan tage i anvendelse. Nogle af de gammeldags måder at trække CO 2 ud på, f.eks. LULUCF-mekanismen, altså det at bruge skove og jordarealer til at optage CO 2 , er jo metoder, vi kender. Dem behøver vi ikke at forske så meget i og udvikle så meget. Noget skal der nok til, men i forhold til at man sikrer, at kulstofbalancen er fornuftig, er det metoder, der kan anvendes.

Men der er også nye metoder, vi ikke kender i dag, hvor man kan trække CO 2 ud fra atmosfæren og bringe det ned, bl.a. i bygningsmaterialer eller på anden måde. Det er relativt dyre metoder, men man ved, at det kan lade sig gøre, og nu kræver det bare, at man får fundet den rigtige måde at gøre det på. Og jeg synes, det er oplagt, at man både kigger på, hvad der er af gamle metoder, og hvad der er af nye måder, man kan gøre tingene på. Skal vi nå i mål og være CO 2 -neutrale i 2050 – og jeg ser faktisk gerne, at det sker før 2050 – så er vi nødt til at satse på en bred palet af løsninger.

Spørgeren.

Jamen jeg kan se, at der står i regeringspartiernes forslag til vedtagelse, som nok heller ikke bliver vedtaget – der er nok ikke noget, der bliver vedtaget, når vi skal stemme om de her vedtagelser – at Folketinget skal opfordre regeringen til at arbejde for at fortsætte en ambitiøs grøn omstilling, der skal gøre Danmark til et klimaneutralt samfund senest i 2050. Jeg kan ikke helt få det til at stemme overens med, at regeringen så har et udspil, som sikrer, at vi kommer i mål i 2150.

Jeg vil gerne spørge ministeren: Vil det ikke være rimeligt, at vi starter lidt på en frisk; at vi tager imod det her borgerforslag, som kommer i mål i løbet af et halvt døgn? Mens vi har snakket, er der 2.000 mennesker, der har skrevet under på kravet om, at vi skal have en ny klimalov. Kunne vi ikke tage det forslag og ligesom sige: Nu vil vi gerne gøre lidt ekstra; nu prøver vi at samle hele Folketinget om at stemme for det borgerforslag? Kan ministeren ikke se muligheden i det?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg er meget glad for det store engagement, der er i studenterbevægelsen og hos dem, der står uden for Christiansborg, men også når jeg kommer rundt i samfundet generelt og møder helt almindelige mennesker, som er optaget af den udfordring, vi står over for. Og derfor er jeg også meget glad for, at der er så bred og stor interesse i Folketinget.

I forhold til borgerforslaget må vi læse på det og kigge på, hvad indholdet i det er. Vi må se på, hvilke muligheder der er. Og dertil har jeg faktisk en fornuftig tilgang og også en åbenhed i forhold til at diskutere nogle af de løsningsforslag, der kunne ligge i borgerforslaget.

Så er det hr. Jens Joel, værsgo.

Tak for det. Jeg synes, det virker rimelig åbenlyst også på nogle af mine kollegers spørgsmål, at tempoet lige nu ikke er højt nok, hvis vi skal nå i mål i 2050. Vi skubber jo en rigtig, rigtig stor opgave foran os. Men hvis vi bare skal være sådan helt konkrete, for det kan også blive lidt abstrakt, kunne ministeren så forestille sig, at vi kunne gøre mere i forhold til eksempelvis at fremme elbiler? Jeg stillede godt nok spørgsmålet i september, men jeg fik svar fra ministeren i den her uge på, hvad regeringens forslag her vil betyde, og når svaret er, at det giver 150 flere elbiler i 2019, ved jeg jo, at regeringen også har foreslået, at man kunne ændre firmabilbeskatningen. Det er jo et meget konkret forslag. Kunne ministeren forestille sig, at man stemte for det, hvis det kom i Folketingssalen i næste uge?

Ministeren.

Jamen regeringen er da absolut indstillet på at gøre mere i forhold til udbredelsen af både elbiler og andre grønne køretøjer. Derfor havde vi også gerne set en bredere aftale om elbilerne, da vi diskuterede det her for ganske kort tid siden. Der indgik bl.a. også overvejelser og forslag om firmabilbeskatning – det er jo ingen hemmelighed, det har været fremme i det offentlige rum – og der kan jeg kun ærgre mig over, at det ikke lykkedes, at oppositionen også ville være med til at få en bredere aftale om det.

Spørgeren.

Jeg tror, man skal have taget en ph.d. i Christiansborgsnak, hvis man skal forstå det der argument. Vi ønsker en billigere, bedre, mere fordelagtig firmabilbeskatning for grønne biler. Regeringen siger, at det gør de også. Når jeg så spørger ministeren, om ministeren og regeringen vil stemme for det, hvis det bliver fremsat i Folketinget i næste uge, siger ministeren: Nej, for vi har ikke lavet en elbilsaftale før jul. Det er jo ikke til at forstå for udenforstående. Hvis vi alle sammen er enige om det, kan vi vel stemme for det i næste uge, kan vi ikke? Det var et konkret eksempel på at rette lidt op på, at vi kun får 150 elbiler ud af regeringens politik. Så vil regeringen støtte en grøn firmabilbeskatning, som faktisk, så vidt jeg har forstået, er regeringens politik, men hvor man stemte imod, da vi stillede ændringsforslaget før jul?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Hvis hr. Jens Joel var så optaget af det, havde hans parti og andre partier jo indgået en aftale med regeringen inden juleferien, hvor der også var lettelser i firmabilbeskatningen på elbiler. Der tænkte Socialdemokratiet og andre partier mere taktik, inden de tænkte på at få skabt konkrete løsninger.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted torsdag 31. januar 2019.