Tak for ordet, og tak for de mange gode indlæg og spørgsmål.
Der har jo ikke været så meget debat endnu; lad os se, om jeg kan ændre på det.
En ting, som jeg er blevet klar over i politik, er, at der er ret mange statsministerkandidater i det her land.
Jeg har ikke hørt, at der er så mange, der har meldt sig som uddannelses- og forskningsministerkandidat endnu, men det har debatten jo ændret lidt på i dag.
Der er i hvert fald nogle stykker, og jeg vil også gerne melde mig som en del af det kandidatfelt og gøre det helt officielt, at jeg gerne fortsætter som minister for uddannelse og forskning også efter valget, for så tror jeg, at vi kan få den kontinuitet, som bliver efterspurgt her.
Jeg er jo glad for at se, at vi her i salen alle sammen virkelig har en passion for det her område, og der har været mange gode spørgsmål og forslag.
Jeg er ikke sikker på, at jeg får adresseret dem alle, men ellers må I spørge.
Forskningen er, som flere også været inde på, fundamentet for, at vi får skabt en god fremtid.
Det er den, der danner fundamentet for, at vi får skabt løsninger på de udfordringer, som ikke kun Danmark, men verden står over for.
Det er udfordringer inden for sygdomme, inden for klima, inden for bæredygtig produktion, og jeg kan blive ved.
Vi skal finde løsninger på de her udfordringer, både for vores skyld, men absolut også for vores børn og børnebørns skyld, så de også kan få et langt og godt liv på den her klode.
Forskning og innovation er også nøglen til at gribe alle de muligheder, som ny teknologi giver os.
Tænk bare på det, vi kan gøre inden for kunstig intelligens, hvis vi forstår det ordentligt.
Så forskning og innovation er grundlaget for vækst i vores virksomheder.
Og det er vi jo helt enige om.
Den enighed blev også helt tydelig, da vi sad og forhandlede om forskningsreserven – alle partierne var med på det.
Så vores diskussion går jo ikke på, om vi skal bruge lidt mindre på det.
Den går på, om vi skal bruge mere på det.
Og det er jo et meget godt udgangspunkt, for så er vi nok ikke så langt fra hinanden alligevel.
Jeg mener på trods af det, der er blevet sagt af nogle ordførere her fra talerstolen, at vi er ambitiøse.
Dansk forskning er i verdensklasse.
Da jeg stod udenfor og var en ganske almindelig borger i det her land, en ganske almindelig erhvervsleder i det her land, var det ikke helt klart for mig, hvor seje vi faktisk er på det her område, og hvor meget vi faktisk investerer i forskning.
Vi ligger højt i alle internationale sammenligninger.
Når man måler den videnskabelige gennemslagskraft på antallet af citationer, ligger vi helt i toppen.
Og vi prioriterer forskningen højt.
Vi har videreført målet om, at det minimum – minimum – skal være 1 pct.
af bnp, som vi bruger på forskning.
Så det er ikke et loft, vi har.
Men når vi så laver prioriteringerne, er det de seneste år blevet den ene procent.
Det gør jo, at vi med den ene procent, som vi så bruger, ligger helt i toppen, når vi sammenligner os med andre OECD-lande; når vi kigger på den forskning, der bliver udført i det offentlige, ligger vi helt i toppen.
Det kan vi godt være stolte af.
Så er det jo glædeligt, at det, når man går nogle år tilbage og kigger, viser sig, at bnp faktisk var højere i nogle år, end vi faktisk vidste på det tidspunkt, hvor vi så sad og lavede budgettet og fremlagde finanslovsforslaget.
Og sådan er det, vi går efter den ene procent på budgetteringstidspunktet, så det, at vi nu med den opdatering, der kom i november sidste år, kan se, at vi faktisk lå lidt lavere end den ene procent, gør jo ikke, at vi ikke har et meget, meget højt ambitionsniveau på det her tidspunkt.
Det er sådan, vi strikker det sammen.
Vi har en klar strategi for forskning og innovation.
Der er to mål:
Dansk forskning skal være af højeste internationale kvalitet, og forskningen skal gøre mest mulig gavn ude i samfundet.
Med strategien har vi lanceret en række nye initiativer, der kan løfte både forskning og innovation.
Og et af de helt vigtige initiativer er på grundforskningen – den forskning, der er rettet mod at skabe helt fundamentale nybrud, der kan være til gavn for rigtig mange mennesker, og den forskning, som vi ikke helt ved hvor kan anvendes og bruges, men hvor vi tror på, at den viden, vi får gennem den forskning, virkelig kan hjælpe.
Vores ambition har været at skabe nogle nye pionercentre.
Det skal give udvalgte helt ekstraordinært dygtige forskere mulighed for at etablere nogle eliteforskningsmiljøer, der har en lang tidshorisont, meget, meget stor frihed og en meget ambitiøs økonomisk ramme.
De skal konkurrere med de bedste internationale forskningsmiljøer og derfor tiltrække internationale topforskere.
De skal selvfølgelig også være med til at løfte opgaven med at skabe et grundlag for fremtidens topforskere og være med til at uddanne.
Og det lykkedes faktisk i forhandlingerne om forskningsreserven for 2019 at blive enige om det.
Og med opbakning fra alle jer har vi afsat 180 mio.
kr.
til det formål.
Vi har samtidig en dialog med de private fonde om at gå sammen med dem om at løse den her meget, meget vigtige opgave.
Vi ser også på, og det medgiver jeg, at vi har gjort i nogle år, hvordan vi klogest fordeler de her basisforskningsmidler til universiteterne.
De udgør 9 mia.
kr.
om året og dermed 40 pct.
af vores samlede offentlige forskningsbudget.
Lige nu fordeler vi dem efter uddannelsestilskud, hjemtaget ekstern finansiering, uddannelse af ph.d.er og publicering.
Det mål har den udfordring, at det hovedsagelig belønner kvantitet, f.eks.
hvor mange artikler der publiceres, frem for kvaliteten af den forskning, der gennemføres.
Det er derfor, at vi gerne vil kigge på det og se, om vi kan finde en ny model for det.
Nu er det meget, meget snart, at den her internationale ekspertgruppe kommer med deres forslag.
De skal ikke komme med anbefalinger, men de skal belyse, hvordan man gør det i andre lande, så vi kan bruge det som grundlag for at tage en diskussion om, om vi kan gøre det smartere her i Danmark.
Så jeg ser frem til meget, meget snart, inden for de næste par måneder, at modtage ekspertgruppens forslag, og så lover jeg, at jeg vil drøfte det med jer, for det er et vigtigt område, og det betyder rigtig meget for universiteterne.
Jeg tror på, at vi faktisk kan lykkes med at bringe Danmark helt i front på ny teknologi, men det kræver så også, hvis vi skal turde gå den vej, at vi skal investere nok i at forme ny teknologi efter danske værdier, og det kræver, at vi har nogle meget, meget stærke forskningsmiljøer på det her område, og det er udfordrende at være med helt fremme, for de andre lande investerer meget, meget massivt i ny teknologi.
Hvis vi tager et område som kunstig intelligens, er der et regulært kapløb i gang.
Kina investerer enorme summer i det her område, og det gør de i høj grad, fordi de gerne vil overvåge hele deres befolkning 24-7.
Så det er ikke den teknologi, vi vil have til Danmark.
Vi skal forme den efter danske værdier:
åbenhed, tillid, transparens og medbestemmelse.
Så vi får en eller anden software made in Denmark, som bygger på det ry, vi har rundtomkring i hele verden, som er, at det, der kommer fra Danmark, kan man stole på, at det, der kommer fra Danmark, bygger på en fornuftig samfundsmodel, som mange andre lande også gerne vil have.
Igen viste vi også sammenhold på det her område, hvor vi så afsatte 215 mio.
kr.
til forskning og nye teknologiske muligheder gennem Innovationsfonden og 80.
mio.
kr.
til forskning i bl.a.
kunstig intelligens og big data gennem Danmarks Frie Forskningsfond.
Det tror jeg er med til at give et reelt boost til talentmassen på det her område.
Vi laver forskning i verdensklasse, men vi er ikke gode nok til at omsætte den til innovation.
Vi skal være meget bedre til at få den ud og bygge kommercielle produkter på baggrund af den her viden.
Så derfor skal vi have skabt endnu flere erhvervssucceser, der udspringer af vores universiteter – erhvervssucceser som Universal Robots, som I alle sammen kender.
Min ambition er, at vi om 10 år har ti nye virksomheder, der er nået op på 1 mia.
kr.
i omsætning.
De virksomheder skal udspringe af universiteterne, så vi har flere virksomheder og flere startups derude, der tør gå ud i mørket, tør gå ud der, hvor det ikke bare er et kommercielt spørgsmål om, om nogen vil købe det, men hvor det også er et teknologisk spørgsmål, om det overhovedet kan lade sig gøre.
Det ambitionsniveau skal danske iværksættere have, og det skal vi hjælpe dem med ved at gøre det endnu nemmere at flytte viden fra universiteterne og ud i virkeligheden.
Derfor er jeg også glad for, at vi har nedsat endnu en ekspertgruppe i forhold til det videnbaserede iværksætteri, hvor de samlet set kigger på, hvad det er, vi kan gøre bedre.
Vi har også gjort det mere simpelt ved sammen med Dansk Folkeparti at lave en aftale om en forenkling af erhvervsfremmesystemet.
Her besluttede vi at skabe en ny indsats for videnbaseret iværksætteri, som vi forankrede i en kombination af Innovationsfonden, som fik flest, og Vækstfonden, og de har lanceret flere nye initiativer.
Måden, som vi så har finansieret de her nye initiativer, som de står for, på, er at have nedlagt innovationsmiljøerne, og det, at vi har kunnet gøre det, ser jeg lidt som en luksus, for det danske iværksættermiljø har flyttet sig rigtig meget siden 1998, hvor vi lavede innovationsmiljøerne.
Så hvor der dengang måske var en håndfuld – måske lidt flere – af det, vi kalder business angels i Danmark, er der nu mange tusinde, afhængigt af hvilken opgørelse man kigger på, og de er altså rigtig dygtige til at løfte den opgave, som fru Mette Reissmann talte om, som er viden, hjælp og investering ud til iværksættere.
Vi har så valgt at sige:
Skal vi ikke se, om vi kan bruge de penge på en anden måde, på en mere simpel måde, til gavn for iværksættere, der kommer ude fra universiteterne?
Det internationale ekspertpanel, som vi har nedsat, der skal kigge på hele værdikæden, hele fødekæden, universiteternes rolle, GTS'ernes rolle, Innovationsfonden, Vækstfonden – det hele – skal så komme med deres anbefaling her i løbet af 2019.
Som et delelement af det vil vi også kigge på, hvordan vi så laver den her teknologioverførsel fra universiteterne, og jeg vil meget, meget gerne følge op på det, som ordføreren fra Liberal Alliance gjorde opmærksom på, med at gøre det endnu mere frit at få den her viden ud af universiteterne, så vi også får kigget på det på det tidspunkt.
Nu har jeg nogle gange her nævnt, at vi har nedsat nogle ekspertgrupper, danske og internationale, som arbejder sammen med universiteterne om at se på, om vi kan gøre det bedre.
Det lyder måske lidt mærkeligt, at jeg som iværksætter kan være tilfreds med det, for en iværksætters mantra er jo lidt just do it, men det kan jeg, for som iværksætter havde jeg ansvaret for måske mine egne penge, måske 20 eller 50 ansatte, måske nogle investorers penge og måske 1.000 kunder, men når vi er her, har vi ansvaret for hele Danmark, for skatteborgernes penge, for noget, som vi jo er enige om er meget, meget vigtigt for Danmark, men måske også er meget skrøbeligt.
Derfor skal vi altså tænke os om, når vi gerne vil lave noget nyt, og derfor har jeg det fint med, at vi har nedsat de her og har sagt, at nu spørger vi nogle eksperter.
F.
eks.
er ham, der er formand for den internationale ekspertgruppe, der skal se på hele fødekæden, Tony Raven fra Cambridge Enterprise, som sidder på et af de fineste universiteter i England og virkelig har fået det her med overførsel af teknologi ude i virksomhederne til at fungere.
Det synes jeg er den rigtige måde at gøre det på.
Men bare rolig, vi skal nok få det omsat til handling.
Det lover jeg.
I sommer var jeg i Grønland for at besøge EastGRIP, sciencestationen, hvor det er et danskledet forskerhold, men besat internationalt, der borer iskerner op fra indlandsisen.
Det giver os fantastisk viden om klimaet mange, mange tusinde år tilbage, og når vi har den viden, kan vi måske blive bedre til at fremskrive, hvad der kommer til at ske med klimaet fremover.
Der er ikke en dag i ministeriet, hvor jeg ikke er forundret over, hvad dansk forskning kan, hvor højt niveauet er, og hvor dedikerede danske forskere er.
Så vi har meget at byde på som forskningsnation, og vi kan noget særligt.
Det særlige skal vi tage med ud internationalt, brede det ud og så også være parate til at indgå i internationale samarbejder.
Vi skal tro på, at det kan lykkes, selv om vi er et lille land, og vi skal bruge de muligheder, vi har, for eksempel gennem Horizon, hvor de beløb, der gives til forskning og innovation, er nogle helt andre end dem, vi sidder og diskuterer her.
Siden 2014 har Danmark og danske forskere deltaget i over 1.500 EU-projekter, som bidrager til netop at sørge for, at dansk forskning er i verdensklasse ved at samarbejde internationalt.
Vi skal blive ved med at engagere os i det europæiske og internationale forsknings- og innovationsamarbejde.
Dér kan vi rykke noget.
Det er også derfor, vi har lavet indtil videre syv innovationscentre rundtomkring i verden, og her senere i januar skal jeg til Boston og åbne det ottende.
Her til sidst vil jeg bare lige komme med et par kommentarer til det, som hr.
Jens Henrik Thulesen Dahl nævnte om en samlet strategi, og det, som fru Rosa Lund også nævnte om den frie forskning.
Jeg har det sådan lidt, at noget, som jeg godt kunne tænke mig, at vi tog en diskussion om, var, hvordan vi finder den rigtige balance imellem det, vi gerne vil som politikere – for vi har nogle ambitioner om, at vi gerne vil bruge forskning til noget af det, vi alle sammen tror forskning kan for Danmark, f.eks.
på klimaområdet – og det, som vi gerne vil have, nemlig at forskningen er helt fri.
Det er altså en diskussion værd, og vi havde den lidt, da vi sad i forhandlingslokalet, og jeg tror ikke, vi hele tiden var helt enige om det, men vi skal også som politikere kunne turde sige, at vi gerne vil have, at der forskes inden for det her brede område, og samtidig kunne have et princip om, at forskningen er fri, så det er forskerne selv, der bestemmer, hvad de vil forske i, men så vi har det politiske mod til at sige, at inden for
det
her område vil vi gerne have forsket.
Jeg ser frem til at fortsætte det fantastiske samarbejde med jer og at drøfte de her vigtige emner både her i dag, men også fremover.
Tak for ordet.