Tak for det.
Det er altid interessant, når vi får redegørelsen om sikkerheds- og udenrigspolitik, for så er der da en chance for i hvert fald på ét område at være noget uenig med regeringen.
Jeg synes, det går stærkt den forkerte vej.
Jeg synes, vi er med til at skabe en tendens til spænding, en oprustningsspiral, der galopperer derudad, og vi er delvis selv med til at skabe situationen med spændingerne.
Det synes jeg godt vi kunne lade være med, og derfor synes jeg også, at vi skal prøve at kigge på en ny verdensorden.
Det undrer mig f.eks., at man fastslår, at man stadig væk synes, at USA skal være den ledende magt i verden.
Hvad er det for et gammeldags synspunkt?
Det er et synspunkt, der bygger på, at en stor magt kan redde tingene.
Jeg synes, at der med den nye præsident i USA, præsidenten i Rusland og Kinas indflydelse mange steder er god grund til at sige, at vi skal have en mere kollektiv ledelse af det her verdenssamfund og tage et hensyn til alle mennesker og ikke kun til, at en magt, to magter eller tre magter dominerer det hele, og der vil jeg gerne slå et slag for, at Danmark prøver at sige, at der er rigtig mange lande, der har interesser.
Det er også noget, der er begyndt at gennemsyre den danske udenrigspolitik.
Man kan finde rigtig mange formuleringer, hvor der står:
Danmark først; for Danmarks skyld; og for Danmarks erhvervslivs skyld.
For 10 eller 15 år siden var det heldigvis sådan, at når man skulle diskutere dansk udenrigspolitik, var det menneskerettighederne, så var det demokratiet, så var det freden, så var det hensynet til godt naboskab og den slags ting, som var det dominerende, når vi diskuterede det.
Det bliver noget egoistisk, når det drejer sig om, hvad der gavner Danmark mest.
Det giver også et brutalt sprog, som jeg ikke rigtig synes om.
Det gælder f.eks., når man omtaler irregulære migranter osv.
Den måde, man beskriver tingene på, er i sig selv optrappende.
Jeg mener, at det forhold og det dårlige naboskab, vi har til Rusland – og jeg er bestemt ingen Putintilhænger og bliver det heller aldrig, og jeg bliver heller aldrig Trumptilhænger – er vi selv delvis skyld i, og jeg mener, at der er mange overdrevne analyser i det her papir af, hvilken rolle Rusland spiller.
Vi kunne med ikkemilitære midler, med ordentligt diplomati, med klog udenrigspolitik være kommet meget, meget længere.
Rusland ligger, hvor de ligger, og Rusland vil til hver en tid være vores nabo, og det er rigtig, rigtig ubegavet at føre en politik, som vi gør nu, der er en konfrontationspolitik, hvor vi selv er med til at opruste og samtidig beskylder russerne for også at opruste og er aggressive.
Vi laver selv øvelser tæt på den russiske grænse.
Jeg har ingen rosende ord omkring Ruslands handlinger, men jeg har det heller ikke om den måde, som NATO og Danmark agerer på i de spørgsmål.
Jeg vil gerne sige noget om, hvad vi så kunne gøre.
Vi kunne f.eks.
opprioritere den ikkemilitære konfliktløsningsindsats, som jo ikke kun handler om vores ambassader, men generelt om diplomati på alle niveauer.
Lande kan godt spille en konfliktløsende rolle og en fredsfremmende rolle uden militær.
Det er pinligt, at Danmark er et af de få lande i Norden, som ikke har et institut for fred og konfliktløsning, der kunne klæde udenrigsministeren, forsvarsministeren og andre på, når de skulle ud i verden.
Jeg synes, vi skulle prøve at overveje at genetablere det institut, så vi kunne få en meget mere dækkende analyse, end vi har i øjeblikket, også i Folketinget.
Så vil jeg gerne sige, at vi er vildt uenige i planerne om at skulle opruste op til 2 pct., og det her papir er gennemsyret af, at vi sandsynligvis skal følge den dyre og farlige løsning.
Det er en koldkrigsspiral, som nu er blevet sat i gang, og som skal underbygges af de analyser, der er i papiret.
Vi er modstandere af dansk våbeneksport og ser positivt på, at man ikke vil sælge våben til Saudi-Arabien, men vi mener også, at man skal lade være med at transportere våben til Saudi-Arabien.
Det er fine ord og en meget nem løsning at sige, at vi ikke vil eksportere våben, for hvis vi virkelig ville noget, måtte det også godt koste lidt, altså f.eks.
i forhold til at vores redere måske ville miste noget indtjening, for der er rigtig mange penge at tjene på det grå og sorte marked.
Så siger vi klart nej til ophævelse af EU's forsvarsforbehold, uanset hvor vild vores forsvarsminister er med en ophævelse.
Vi er heller ikke tilhængere af, at vi skal ophæve retsforbeholdet og euroforbeholdet.
Vi mener, at udviklingsbistanden skal sættes op til 1 pct.
plus ½ pct.
til klimabistand, og det skal bruges, ikke som vi gør nu, nemlig til erhvervsstøtte, men til fattigdomsbekæmpelse, til uddannelse, til klima, demokrati og udvikling af menneskerettigheder.
Vi har set en uheldig udvikling, der startede med et firma på første klasse, GGGI, som vi da heldigvis fik stoppet igen, og statsministeren prøvede så med 3GF, men det måtte han stoppe igen, for det var der ingen musik i, og nu prøver han med P4G, hvor man på de bonede gulve prøver at sige, at man med erhvervslivet kan lave en hel masse omkring verdensmålene.
Jeg tror, det vil få samme kranke skæbne, for det er jo ikke det, der ændrer verden, altså at man tumler rundt på de bonede gulve med fine herrer; det er konkret udviklingsbistand, der virker, det er konkret udviklingsbistand, der er helt nede på det niveau, hvor vi opbygger skoler, hvor vi hjælper med at opbygge demokrati, hvor vi forebygger sygdomme, og hvor vi skaber arbejdspladser.
Det er ikke, hvor vi fylder penge i erhvervslivet, som så først og fremmest og som første prioritet skal have profit.
Så er der i den her rapport nævnt cybersikkerhed.
Det er en vigtig indsats, men hvorfor i alverden kan vi ikke lytte lidt til it-branchens eksperter og så lade det ligge i en civil organisation i stedet for i efterretningstjenesten.
Det er dog et sygt sted at lægge sådan nogle ting.
Cybersikkerhed handler jo både om udenrigspolitik og om sikkerhedspolitik, men også om daglig erhvervspolitik, og det burde ligge i en civil enhed.
Regeringen behandler også frihandel.
Jeg er ikke tilhænger af frihandel, jeg er tilhænger af fri og fair handel, og der er mange pæne ord i nogle af de der handelsaftaler om sociale forhold, men tag til Colombia, der har vi en frihandelsaftale, hvor man ikke endnu har levet op til de sociale betingelser, der er i den handelsaftale.
Adskillige faglige ledere og sociale ledere bliver skudt hver eneste måned, og det er sådan nogle betingelser, vi ser gennem fingre med og ikke har dårlig samvittighed over sker, fordi handelen tæller alt.
Da handelsaftalen blev indgået, blev vi i den her sal lovet, at selvfølgelig skulle menneskerettigheder og andet overholdes i Colombia, hvis vi skulle fortsætte med at have den handelsaftale.
Ikke én har løftet et øjenbryn for at tale imod Colombias paramilitære grupper og andre, som slår civilsamfundsrepræsentanter ihjel.
Jeg er meget positiv over for det afsnit om, at regeringen vil forsvare det regelbaserede internationale samarbejde, dvs.
konventionerne.
Jeg synes, at den snak, der har været i både Socialdemokratiet, hos nogle af Socialdemokraterne, og især i Dansk Folkeparti, er foruroligende.
Det er problematisk, hvis ikke vi kan basere det internationale samarbejde på de konventioner, vi har, og det skal vi fortsætte med.
Jeg synes, der er en mærkelig holdning til EU i det her papir.
Det er, som om EU kan redde os fra det hele.
Jeg vil gerne i den sammenhæng sige, at da der var økonomisk krise i Grækenland, gjorde EU det værre for arbejderklassen dernede, mens de selvfølgelig reddede bankerne og gav de rigeste lidt hjælp.
Da flygtninge i 2015 skyllede, som der næsten direkte står i papiret, ind over grænserne, var EU totalt afklædt og kunne ikke reagere, for de var handlingslammet.
Enkeltlande måtte dengang træde til.
Når finansskandalerne fyger hen over Europa, hvidvask osv., står EU totalt afklædt.
Jeg mener, at hvis et foretagende som det, I kalder det solidariske samarbejde i EU, skulle fungere nogen steder og skulle være, som der står i papiret, til gavn for menneskene, så skulle de da netop kunne klare sådan nogle ting, men det kan EU ikke med den måde, de er bygget op på.
Tværtimod har det indre marked skabt de største problemer, vi har på arbejdsmarkedet i 20 år, nemlig den enorme sociale dumping, og nu også, at vi fra tredjelande, f.eks.
fra Filippinerne, får arbejdskraft ind, som er her under slavelignende forhold.
Det er det, som EU's manglende opbygning har banet vejen for, og det er det, de indre markeder netop er med til at fremme, og det synes jeg man skulle tænke over, før man jubler så meget over EU's funktioner.
Så er der flygtningene, og der synes jeg, det er trist at se, at de høje hegn stadig væk er det, det drejer sig om, og vi vil komme til, hvis ikke vi finder en anden politik, hvor vi kan forebygge flygtningestrømmene, at bygge højere og højere og højere hegn og bruge mere og mere militær på at holde flygtninge ude.
Den er ikke holdbar, og den vil aldrig nogen sinde holde på den lange bane, den vil kun holde som en nødløsning, og derfor vil jeg bede jer om at lave en forebyggende flygtningepolitik, som holder, og som også er visionær for de mennesker, der ikke har noget alternativ.
Tak.