Vi har brug for en ny og bedre klimalov med bindende mål. Vi har brug for, at Danmark øger sine internationale bidrag med klimabistand fra Danmark på 5 mia. kr. om året. Vi har brug for at øge den internationale solidaritet for at bremse klimaforandringerne og hjælpe den del af klodens befolkning, som rammes af oversvømmelser, af tørke, af mangel på drikkevand og mad. Vi står over for massive strømme af klimaflygtninge, hvis vi ikke hjælper hinanden med at standse den globale opvarmning.
Der er brug for, at EU hæver sine ambitioner for vedvarende energi og CO2-reduktioner. Jeg synes, det er glædeligt, at et enigt Folketing for nylig støttede Enhedslistens forslag om at reducere støtten til atomkraft i EU. Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at regeringen har udskudt andenbehandlingen af borgerforslaget om en ny klimalov, ved at man alt for sent har stillet en byge af nye spørgsmål, hvilket jo har medført, at vi ikke i denne uge fik behandlet borgerforslaget. Der er brug for at opprioritere klimaindsatsen, og det er åbenbart ikke den blå regerings politik.
Der er unge mennesker uden stemmeret, som organiserer skolestrejker for at råbe de voksne op. Enhedslisten lytter. Vi har lavet en omfattende klimaplan for omstilling frem mod 2030, og vores mål er et nulemissionssamfund i 2040. Vi har masser af klart defineret politik, som bedre kan bruges med et andet flertal i Folketinget, og vi er klar til at påvirke den næste finanslov.
Enhedslisten vægter en socialt retfærdig vej til det grønne samfund i Danmark på vej mod en grøn og retfærdig verden. Ungeklimarådet har for nylig anbefalet, at Danmark bliver et nulemissionssamfund i 2040. Enhedslisten er helt enig, og vi håber, at der er flere partier, som indser, at det mål, vi har i øjeblikket, om først at komme frem til at være et nulemissionssamfund i 2050, er alt for sent, hvis det er sådan, at man skal leve op til Parisaftalen og tage de globale klimaforandringer alvorligt. Vi har brug for at hæve målsætningerne i Danmark for at være en del af de globale løsninger på klimakrisen.
Klimarådet har for nylig gjort opmærksom på problemerne med at nå i mål med at få 55 pct. vedvarende energi i Danmark i 2030, hvis de planlagte datacentre etableres. Så sådan som det ser ud nu, peger Klimarådet på, at der skal bygges to ekstra havvindmølleparker inden 2030 for at nå målet. Og jeg har noteret mig her i dag, at man blandt ordførerne indtil nu sådan set ikke er afvisende over for, at det er en del af løsningen. Men det aspekt mangler i den energipolitiske redegørelse.
Så er der også en anden side vedrørende de her datacentre, som har brug for mere opmærksomhed, og som Klimarådet gør opmærksom på. For hvis disse datacentre ikke bidrager til udbygning af den vedvarende energi, står vi altså med en regning på 400 mio. kr. om året, som øvrige elforbrugere kommer til at betale. Det vil sige, at almindelige borgere og erhvervsliv i Danmark kommer til at betale 400 mio. kr. ekstra for at sikre elforsyningen til disse datacentre, hvis ikke de bidrager.
Det er derfor, Enhedslisten har stillet et forslag om, at nye energislugende virksomheder, som etablerer sig i Danmark, skal bidrage med at betale til udbygningen af vedvarende energi, når det er sådan, at de sådan set vælger at etablere sig her i Danmark, fordi der er al den vedvarende energi. De skal bidrage og ikke nasse på systemet.
Vi synes også, det er vigtigt at komme frem til, at vi kan nyttiggøre en eventuel overskudsvarme fra de store virksomheder. Indtil nu har der været alt for meget dårlig planlægning, hvor man ikke har sikret, at overskudsvarme kommer ind i den fælles varmeforsyning. F.eks. får man et nyt datacenter på en mark ved Viborg, uden at den overskudsvarme, der stammer derfra, kommer ind i fjernvarmesystemet.
Tager vi Viking Link, som også er omtalt i den energipolitiske redegørelse, er det vores klare opfattelse i Enhedslisten, at det er en planlagt fejlinvestering til 11 mia. kr., som er planlagt betalt af de danske elforbrugere, hvor man i Vestjylland så får nogle master som en ekstra gene ved hele projektet. Og jeg vil sige her, at ministeren har det fulde ansvar for den fejlinvestering. Det er ministeren, som godkender større projekter over 200 mio. kr., og det må man jo sige at de her 11 mia. kr. betalt af danske elforbrugere er.
Det, som ydermere er et problem ved det her projekt, som går ud på at bygge et nyt elkabel til England, er, at det jo ikke er en del af løsningen på klimaproblemerne. Det kunne man godt forestille sig at det var, hvis det var sådan, at man planlagde nye kabler ud fra, hvor man planlagde store havvindmølleparker. Men her har vi at gøre med et kabel, som ender med at skulle eksportere kulkraftstrøm og brunkulstrøm fra Tyskland til England. Vi mener i Enhedslisten, at dansk lovgivning er forældet. Energinet.dk er jo sådan set pålagt via lovgivningen at tænke på elkabler og gasledninger, og så ender vi i en situation, hvor Danmark udvikler sig til at blive et transitland for energi i stedet for at videreudvikle sig som et grønt foregangsland.
Vi skal frem til at sikre et samlet energisystem, hvor el fra vedvarende energi bruges optimalt i et godt samspil med fjernvarme, med en omstilling af transporten til el, og hvor brint og electrofuel og andre ting bliver produceret på de rigtige tidspunkter og kan være en del af fremtidens energilager. Til at udvikle nye løsninger har vi brug for flere forsknings- og udviklingsmidler. Enhedslisten støtter fuldt ud, at de midler bliver genoprettet, så der årligt bruges 1 mia. kr. Men midt i glæden må man bare sige, at det jo er en genopretning af, hvordan det var, inden denne regering trådte til.
Så har vi stadig brug for det folkelige engagement og deltagelse i udbygningen af vedvarende energi og i at spare på energien. Og det der med at spare på energien er umådelig vigtigt, og det er vigtigt, at alle aktører er med til at prioritere og nedbringe vores samlede energiforbrug. Vi står med opgaver, hvor kommuner og kommunale fjernvarmeselskaber og andelsejede energiselskaber, pensionskasser og Ørsted A/S, hvoraf 51 pct. stadig væk ejes af staten, har en kæmpe opgave i at spille med i omstillingen til 100 pct. vedvarende energi.
Jeg synes, det også er lidt tankevækkende, at det er de store aktører, som har en større og større del af rollen, og jeg kan jo godt ønske mig tilbage til den tid, hvor det enkelte menneske, den enkelte forbruger, sådan set havde en lettere adgang til at være med i løsningerne. Og man må også konstatere, at de ændringer i regler for solceller, som er vedtaget i denne regerings tid, i de sidste 4 år, sådan set har været med til at skade det folkelige engagement og tilliden til politikere.
Jeg vil også glæde mig over, at der sker gode ting. Det folkelige engagement, der var, imod skifergas i Danmark, har været medvirkende til og har resulteret i, at man kom frem til en lov, som præciserer, at der ikke skal indvindes olie og gas fra fastlandet i Danmark og heller ikke fra de indre danske farvande. Det var en god beslutning. Den mangler vi så at få rullet ud til farvande, der ligger længere ude.
Der er behov for, at vi øger de politiske ambitioner i energiaftalen. Der er sådan set brug for en klimaaftale, som omfatter transportsektoren og landbruget. Regeringens klima- og varm luft-udspil var et valgoplæg tilbage fra november. Det har så medført, at man har forhandlet lidt om nogle elbiler. Og det kan også godt være, at den aftale medfører, at der kommer 1.000 ekstra elbiler frem mod 2030, på trods af at vi har en statsminister, som har luftet tanken om, at der skal være 1 million elbiler, når vi kommer frem til 2030. De kommer ikke af sig selv; den norske prioritering af elbiler viser, at politiske prioriteringer er med til at drive en udvikling.
Vi har brug for et andet flertal i Folketinget, så vi i næste finanslov kan skrue op for ambitionerne på energi- og klimaområdet. Enhedslisten støtter varmt det forslag til vedtagelse, som en samlet opposition står bag. Forslaget ridser klart op, at Parisaftalen skal tages alvorligt, og jeg synes, at teksten peger fremad mod, at vi også skal gennemføre klimatiltag i landbruget, og at vi skal lytte til Klimarådet og andre eksperters anbefalinger.
Når man ser på udtalelsen fra Dansk Folkeparti og regeringen, må man sige, at det er sådan et statement om: Nu når vi så at gøre status over, hvad vi nåede og ikke nåede, inden den nuværende regering går af efter det næste valg. Det er en meget defensiv udtalelse, som kun forholder sig til fortiden, hvorimod den udtalelse, der er fra en samlet opposition, sådan set er noget, der peger fremad, og som kan være et væsentligt grundlag for at føre en rød og grøn politik, en klimaprioriteret politik, efter det næste valg.
Så derfor synes jeg, at vi da indtil nu sådan set har fået synliggjort de forskelle, der er i Folketinget, og vist, at der er forskelle på partier og grupperinger, på trods af at man i enighed har landet en energiaftale i 2018.