L 97 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om individuelle opvarmningsformer, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
L 97
Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

10. december 2018

J nr.

2018-2447

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 6. december 2018 stillet mig

følgende spørgsmål 6 L 97, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).

Spørgsmål 6

Af lovforslagets bemærkninger (side 5, første spalte, 2. afsnit) fremgår, at begrun-

delsen for lovforslaget bl.a. er: ”Ejere af ejendomme, der er pålagt

tilslutningspligt,

har som følge af forpligtelsen begrænsede muligheder for at vælge en billigere eller

grønnere varmeforsyningsform.”. Nye tal fra Energistyrelsen viser, at fjernvarmen

er 60 pct. grøn (69 pct., hvis bionedbrydeligt affald medregnes).

a. Vil ministeren oplyse, om der er foretaget analyser af, hvilke individuelle op-

varmningsformer forbrugerne vil vælge, når de fravælger fjernvarmen (f.eks. en

fordeling på individuelle varmepumper og biomasse i form af pillefyr, gas eller an-

det)?

b. Vil ministeren tage initiativ til, at den individuelle opvarmning i form af biomasse

skal opfylde samme krav om partikeludledning, som afbrænding af biomasse i

fjernvarmen er underlagt?

c. Hvor store skønner ministeren, at problemerne omkring begrænsede muligheder

for at vælge grønne og billigere varmeforsyningsformer, som lovforslaget sigter på

at løse, er?

d. I 2013 havde i alt 78 fjernvarmeselskaber priser på over 20.000 kr. for et stan-

dardhus. I 2018 er det i alt 6 selskaber, der har priser over 20.000 kr. for et stan-

dardhus. Vil ministeren anerkende, at fjernvarmesektoren er på vej til at sikre lave-

re priser for forbrugerne, og at anvendelsen af tilslutningspligt og især forblivelses-

pligt har været en central del af denne udvikling?

Svar

Vedr. a) Der findes en række alternativer til fjernvarme. Hvilket alternativ forbruge-

ren har mulighed for at etablere afhænger bl.a. af husets placering, type, størrelse

og omkringliggende areal, men der er ikke blevet lavet en konkret analyse heraf. Af

de tilgængelige alternativer til fjernvarme er særligt luft-vand og jordvarmebaserede

varmepumper samt træpillefyr relevante for den gennemsnitlige varmekunde. De

respektive alternativer er forbundet med forskellige investerings- og driftsomkost-

ninger,

jf. tabel 1.

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2801

E: [email protected]

www.efkm.dk

Side 1/3

L 97 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om individuelle opvarmningsformer, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Tabel 1

Gennemsnitlig pris for opvarmning af et standardhus

Teknologi

Eksisterende fjernvarmekunde

Ny fjernvarmekunde

Varmepumpe (luft-vand)

Varmepumpe (jordvarme)

Træpillefyr

Naturgas

Pris pr. år for standardhusstand (130 kvm)

ca. 12.300 kr. (ekskl. tilslutningsbidrag)

ca. 15.500 kr. (inkl. tilslutningsbidrag)

ca. 16.800 kr.

ca. 20.000 kr.

ca. 17.600 kr.

ca. 16.700 kr.

Anm.: Priserne gælder for et standardhus på 130 kvm. inkl. moms. Der regnes med, at kapitalomkostningerne

afbetales over 20 år. Der er ikke indregnet indirekte investeringstilskud (fx energisparetilskud, boli-

gjobordning mv.). Beregningen er forbundet med usikkerhed, ±10 pct.

Kilde:

”Konkurrenceanalyse af fjernvarmesektoren” (EFKM, 2017),

”Fjernvarmeprisen i Danmark 2017”

(Dansk

Fjernvarme, 2017),

”Varmeprisstatistik”

(Forsyningstilsyntet) og Energistyrelsens egne beregninger.

Fordelingen mellem omkostninger til hhv. etablering og drift varierer væsentligt

mellem de forskellige teknologier. Varmepumper kræver ofte en høj initialinveste-

ring, men har lave driftsomkostninger. Det modsatte gør sig gældende for træpille-

fyr. Ved tilslutning af nye varmekunder vil fjernvarmeprisen være højere end for den

gennemsnitlige eksisterende fjernvarmekunde, da tilslutningsbidraget, afskrevet

over 20 år, skal indregnes i varmeprisen.

Vedr. b) Partikelemissioner fra individuel opvarmning med biomasse er reguleret i

Miljø- og Fødevareministeriets Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra

fyringsanlæg til fast brændsel under 1 MW (Brændeovnsbekendtgørelsen). I be-

kendtgørelsen er der fastsat bindende krav til partikelemissioner for pillefyr, bræn-

dekedler, brændeovne m.v. ved nytilslutning. Grænseværdien for partikler for au-

tomatisk fyrede pillefyr er 40 mg/m3. Ifølge oplysninger fra Teknologisk Institut har

nye pillefyr dog typisk noget lavere partikelværdier.

Jf. mit svar på spørgsmål 8b forventer jeg i øvrigt kun, at L97 i meget begrænset

omfang vil medføre øget brug af biomasse.

Vedr. c) I dag er omkring halvdelen af alle matrikler i danske fjernvarmeområder

pålagt en form for forbrugerbinding. Det betyder, at forbrugeren skal afholde udgif-

ter til tilslutningsafgift og til varmeforsyningens faste omkostninger, også selvom

forbrugeren ikke aftager varmen. Det kan for mange forbrugere udgøre en væsent-

lig økonomisk barriere for at vælge en anden opvarmningsform.

Det fremgår af energiaftale 2018, at parterne er enige om at arbejde for en moder-

niseret varmesektor, hvor både fjernvarmeværker og forbrugere får frit valg til at

træffe deres egne beslutninger om fremtidige investeringer. Det skal sikre, at for-

Side

2/3

L 97 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om individuelle opvarmningsformer, til energi-, forsynings- og klimaministeren

brugerne kan få grøn og billig varme, samt at de ikke bindes til urentable varmefor-

syningsanlæg med urimeligt høje varmepriser.

Med lovforslaget tages første skridt, idet det sikrer, at fjernvarmekunder, som i dag

ikke er bundet til den kollektive forsyning, heller ikke kan blive bundet til en bestemt

opvarmningsform fra 1. januar 2019. Lovforslaget hjælper dermed ikke de kunder,

som i dag er bundet, men sikrer, at de kunder, som i dag har det frie valg, også har

det fremover.

Vedr. d) Jf. mit tidligere svar på EFK spørgsmål 1 L97 peger Forsyningstilsynets

prisstatistik fra januar 2018 på, at prisfaldet hovedsageligt kan tilskrives, at omkost-

ninger til brændselskøb og varmekøb er reduceret betydeligt i løbet af de sidste tre

år.

Det er dog glædeligt, at antallet af områder med meget høje fjernvarmepriser er

faldende. Det understøtter netop, at der ikke er et behov for at tvinge forbrugerne til

at være tilsluttet fjernvarme. Jeg har tillid til, at veldrevne værker kan fastholde de

frie forbrugere, hvis de fortsat kan levere en pris og kvalitet, der er konkurrencedyg-

tig med alternative opvarmningsløsninger.

Med venlig hilsen

Lars Chr. Lilleholt

Side

3/3