L 95 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 9: MFU spm., om en dansk statsborger, der af en russisk statsborger med relation til den russiske efterretningstjeneste får en debatbog foræret og efterfølgende har kritiske indlæg i medierne om EU's politik over for Rusland, skal straffes, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 95
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

5. februar 2019

Strafferetskontoret

Mads Møller Langtved

2019-0037-0054

995547

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 9 vedrørende forslag til lov om

ændring af straffeloven (L 95), som Folketingets Retsudvalg har stillet til

justitsministeren den 28. januar 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Marie Krarup (DF).

Søren Pape Poulsen

Mads Møller Langtved

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 95 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 9: MFU spm., om en dansk statsborger, der af en russisk statsborger med relation til den russiske efterretningstjeneste får en debatbog foræret og efterfølgende har kritiske indlæg i medierne om EU's politik over for Rusland, skal straffes, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 9 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af straffeloven (L 95):

”Hvis den danske statsborger Y spiser frokost med sin veninde

X, der er russisk statsborger, X giver Y en debatbog med russi-

ske synspunkter på internationale forhold, X lægger ikke skjul

på, at hun af og til hjælper den russiske efterretningstjeneste, Y

skriver nogle dage efter et indlæg i medierne, der er meget kri-

tisk overfor EU, Y kommer også med en kritik af EU-sanktio-

nerne overfor Rusland, Y anmeldes til politiet af Z for at føre

påvirkningskampagne i samarbejde med den russiske efterret-

ningstjeneste - Skal Y straffes,

- hvis hun er journalist (ifølge lovforslagets punkt 3.3.4. holdes

journalister, så vidt det forstås, udenfor det område, der krimi-

naliseres),

- hvis hun er sygeplejerske eller

- hvis hun er politiker?”

Svar:

Det bemærkes indledningsvis, at formålet med den foreslåede ændring af

straffelovens § 108 ikke er at kriminalisere ytringer eller meningstilkende-

givelser.

Formålet med lovforslaget er at styrke det strafferetlige værn mod udenland-

ske påvirkningsoperationer mod Danmark ved at gøre det klart, at det er

strafbart at hjælpe eller sætte en fremmed efterretningstjeneste i stand til at

virke inden for den danske stats område ved at samarbejde om at udøve på-

virkningsvirksomhed med henblik på at påvirke beslutningstagning eller

den almene meningsdannelse.

For at der vil kunne straffes for ulovlig påvirkningsvirksomhed efter be-

stemmelsen i straffelovens § 108, skal en række objektive betingelser være

opfyldt.

For det første skal der være tale om, at gerningsmanden har hjulpet eller sat

fremmed efterretningstjeneste

i stand til at

virke inden for den danske

stats område.

For det andet skal der være tale om, at gerningsmanden har

samarbejdet

med den fremmede efterretningstjeneste om at

udøve påvirkningsvirksom-

hed med henblik på at påvirke beslutningstagning eller den almene me-

ningsdannelse.

Der henvises til pkt. 3.3.1-3.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger

for en nærmere gennemgang af ovennævnte gerningsmomenter.

Hvis disse betingelser er opfyldt, og bestemmelsen således objektivt set er

overtrådt, er det yderligere en forudsætning for at ifalde straf, at de subjek-

tive betingelser er opfyldt – dvs. at gerningsmanden har haft det fornødne

forsæt, jf. den almindelige regel herom i straffelovens § 19.

Der henvises i den forbindelse til pkt. 3.3.5 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger, hvor det bl.a. fremgår, at gerningsmanden skal have forsæt i

relation til samtlige objektive momenter, der konstituerer forbrydelsen.

Der kan således med lovforslaget alene straffes for ulovlig påvirkningsvirk-

somhed efter straffelovens § 108, hvis gerningsmanden for det første havde

forsæt til at hjælpe eller sætte en

fremmed efterretningstjeneste

i stand til at

virke inden for den danske stats område,

da gerningsmanden udførte sine

handlinger. For det andet skal der være forsæt til at

samarbejde

med den

fremmede efterretningstjeneste om at

udøve påvirkningsvirksomhed med

henblik på at påvirke beslutningstagning eller den almene meningsdan-

nelse.

Med forsæt sigtes der til alle forsætsgrader, som i dansk ret antages at ud-

gøre direkte forsæt, sandsynlighedsforsæt og eventualitetsforsæt. For en

nærmere beskrivelse heraf henvises til Kommenteret straffelov, Almindelig

del, side 242-250, 10. omarbejdede udgave, af Vagn Greve, Poul Dahl Jen-

sen og Gorm Toftegaard Nielsen, Jurist og Økonomforbundets Forlag, fra

2013.

Afgrænsningen mellem forsæt og uagtsomhed kan overordnet beskrives så-

ledes, at det afgørende for vurderingen af, om gerningsmanden har haft for-

sæt til en forbrydelse, er, hvad gerningsmanden faktisk har tænkt og indset,

mens det afgørende for uagtsomhedsbedømmelsen er, hvad gerningsman-

den burde have tænkt eller indset. Det er ikke tilstrækkeligt for at ifalde straf

efter straffelovens § 108, hvis gerningsmanden alene har handlet uagtsomt.

I forhold til det eksempel, der beskrives i spørgsmålet, bemærkes det, at

der – for at de objektive betingelser for at ifalde straf er opfyldt – skal være

tale om, at person Y har hjulpet eller sat en

fremmed efterretningstjeneste

stand til at virke inden for den danske stats område ved at have

samarbejdet

med den fremmede efterretningstjeneste om at udøve påvirkningsvirksom-

hed med henblik på at påvirke beslutningstagning eller den almene menings-

dannelse.

Hvis de objektive betingelser for at ifalde straf efter den foreslåede bestem-

melse i straffelovens § 108 er til stede, bliver spørgsmålet, om person Y har

haft det fornødne forsæt i relation til samtlige objektive momenter i bestem-

melsen – dvs. at der har været tale om et

samarbejde

med en

fremmed efter-

retningstjeneste

om at

udøve påvirkningsvirksomhed med henblik på at på-

virke beslutningstagning eller den almene meningsdannelse.

Som Justitsministeriet læser eksemplet, synes der umiddelbart ikke at være

tale om et samarbejde med en fremmed efterretningstjeneste om at udøve

påvirkningsvirksomhed med henblik på at påvirke beslutningstagning eller

den almene meningsdannelse.

Det bemærkes for god ordens skyld, at spørgsmålet om, hvorvidt der i en

konkret situation har været et samarbejde mellem en person og en fremmed

efterretningstjeneste om at udøve påvirkningsvirksomhed med henblik på at

påvirke beslutningstagning eller den almene meningsdannelse – og om den

pågældende i givet fald har haft det fornødne forsæt hertil – i sidste ende vil

være op til domstolene at vurdere. Det vil i den forbindelse være anklage-

myndigheden, der skal løfte bevisbyrden for, at bestemmelsen i straffe-

lovens § 108 er overtrådt, og for at gerningsmanden har haft forsæt i forhold

til samtlige objektive momenter, der udgør forbrydelsens gerningsindhold.

For så vidt angår spørgsmålet om sædvanlig journalistisk virksomhed

henvises der til Justitsministeriets samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 8

vedrørende lovforslaget, hvoraf det fremgår, at det ved vurderingen af, om

der er tale om sædvanlig journalistisk virksomhed, ikke er afgørende, hvil-

ken formel profession den pågældende person har.

Det bemærkes i øvrigt, at det fremgår af pkt. 4.2 i lovforslagets almindelige

bemærkninger, at straffelovens § 108 i de konkrete sager, hvor bestemmel-

sen er relevant, vil skulle anvendes inden for de grænser, der følger af arti-

kel 10 om ytringsfrihed i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

(EMRK). Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af praksis fra Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at ytringer af politisk karakter ny-

der en særlig beskyttelse efter artikel 10 i EMRK.