L 95 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 40: MFU spm., om ministeren kan garantere, at intet medlem af Folketinget kan gøre sig skyldig i overtrædelse af § 108 ved at bede om skriftligt materiale m.v. i forbindelse med officielle møder i andre EU- eller NATO-lande, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 95
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

18. februar 2019

Strafferetskontoret

Mads Møller Langtved

2019-0037-0054

1013806

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 vedrørende forslag til lov om

ændring af straffeloven (L 95), som Folketingets Retsudvalg har stillet til

justitsministeren den 14. februar 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Marie Krarup (DF).

Søren Pape Poulsen

Mads Møller Langtved

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 95 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 40: MFU spm., om ministeren kan garantere, at intet medlem af Folketinget kan gøre sig skyldig i overtrædelse af § 108 ved at bede om skriftligt materiale m.v. i forbindelse med officielle møder i andre EU- eller NATO-lande, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 40 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af straffeloven (L 95):

”Kan ministeren garantere, at der ikke er noget medlem af Fol-

ketinget, der kan gøre sig skyldig i overtrædelse af § 108, hvis

de:

-i forbindelse med officielle møder med embedsmænd fra uden-

rigs- og forsvarsministerier i andre EU- eller NATO-lande be-

der om skriftligt materiale, og hvor folketingsmedlemmet efter-

følgende anvender (ikke-fortrolig) information fra materialet i

den offentlige debat i Danmark?

-beder om oplysninger eller dokumentation fra udenlandske me-

dier, der stammer fra pågældende lands efterretningstjeneste,

eksempelvis i USA, og som anvender den information i den of-

fentlige debat?

-beder om information fra en ambassade fra et EU- eller NATO-

land, og som det viser sig, er udarbejdet af pågældende lands ef-

terretningstjeneste?”

Svar:

Det bemærkes indledningsvis, at formålet med den foreslåede ændring af

straffelovens § 108 ikke er at kriminalisere ytringer eller meningstilkende-

givelser.

Formålet med lovforslaget er at styrke det strafferetlige værn mod udenland-

ske påvirkningsoperationer mod Danmark ved at gøre det klart, at det er

strafbart at hjælpe eller sætte en fremmed efterretningstjeneste i stand til at

virke inden for den danske stats område ved at samarbejde om at udøve på-

virkningsvirksomhed med henblik på at påvirke beslutningstagning eller

den almene meningsdannelse.

For at der vil kunne straffes for ulovlig påvirkningsvirksomhed efter be-

stemmelsen i straffelovens § 108, skal en række objektive betingelser være

opfyldt.

For det første skal der være tale om, at gerningsmanden har hjulpet eller sat

fremmed efterretningstjeneste

i stand til at

virke inden for den danske

stats område.

For det andet skal der være tale om, at gerningsmanden har

samarbejdet

med den fremmede efterretningstjeneste om at

udøve påvirkningsvirksom-

hed med henblik på at påvirke beslutningstagning eller den almene me-

ningsdannelse.

Der henvises til pkt. 3.3.1-3.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger

for en nærmere gennemgang af ovennævnte gerningsmomenter.

Hvis disse betingelser er opfyldt, og bestemmelsen således objektivt set er

overtrådt, er det yderligere en forudsætning for at ifalde straf, at de subjek-

tive betingelser er opfyldt – dvs. at gerningsmanden har haft det fornødne

forsæt, jf. den almindelige regel herom i straffelovens § 19.

Der henvises i den forbindelse til pkt. 3.3.5 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger, hvor det bl.a. fremgår, at gerningsmanden skal have forsæt i

relation til samtlige objektive momenter, der konstituerer forbrydelsen.

Der kan således med lovforslaget alene straffes for ulovlig påvirkningsvirk-

somhed efter straffelovens § 108, hvis gerningsmanden for det første havde

forsæt til at hjælpe eller sætte en

fremmed efterretningstjeneste

i stand til at

virke inden for den danske stats område,

da gerningsmanden udførte sine

handlinger. For det andet skal der være forsæt til at

samarbejde

med den

fremmede efterretningstjeneste om at

udøve påvirkningsvirksomhed med

henblik på at påvirke beslutningstagning eller den almene meningsdan-

nelse.

Med forsæt sigtes der til alle forsætsgrader, som i dansk ret antages at ud-

gøre direkte forsæt, sandsynlighedsforsæt og eventualitetsforsæt. For en

nærmere beskrivelse heraf henvises til Kommenteret straffelov, Almindelig

del, side 242-250, 10. omarbejdede udgave, af Vagn Greve, Poul Dahl Jen-

sen og Gorm Toftegaard Nielsen, Jurist og Økonomforbundets Forlag, fra

2013.

Afgrænsningen mellem forsæt og uagtsomhed kan overordnet beskrives så-

ledes, at det afgørende for vurderingen af, om gerningsmanden har haft for-

sæt til en forbrydelse, er, hvad gerningsmanden faktisk har tænkt og indset,

mens det afgørende for uagtsomhedsbedømmelsen er, hvad gerningsman-

den burde have tænkt eller indset. Det er ikke tilstrækkeligt for at ifalde straf

efter straffelovens § 108, hvis gerningsmanden alene har handlet uagtsomt.

For så vidt angår de eksempler, der beskrives i spørgsmålet, bemærkes

det, at der i det første eksempel, som handler om officielle møder med em-

bedsmænd fra udenlandske udenrigs- og forsvarsministerier, ikke ses at

være tale om en

fremmed efterretningstjeneste.

Situationen vil allerede af

den grund falde uden for anvendelsesområdet for bestemmelsen i straffe-

lovens § 108.

Det samme gør sig gældende i forhold til det andet og tredje eksempel, idet

der er tale om eksempler, hvor der anmodes om oplysninger eller dokumen-

tation fra udenlandske medier (eksempel 2) og om information fra en frem-

med ambassade (eksempel 3). Der ses således heller ikke her at være tale

om en

fremmed efterretningstjeneste.

Situationerne vil allerede af den grund

falde uden for anvendelsesområdet for bestemmelsen i straffelovens § 108.

Hertil kommer, at der i det andet og tredje eksempel – selv hvis oplysnin-

gerne, dokumentationen eller informationen måtte stamme fra en fremmed

efterretningstjeneste – ikke synes at være tale om et

samarbejde

med efter-

retningstjenesten om at udøve påvirkningsvirksomhed med henblik på at på-

virke beslutningstagning eller den almene meningsdannelse, da det som

nævnt er henholdsvis udenlandske medier og en fremmed ambassade, der

anmodes om de pågældende oplysninger, dokumentation eller information.

Der henvises til pkt. 3.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt

Justitsministeriets besvarelse af 17. januar 2019 af spørgsmål nr. 1 vedrø-

rende lovforslaget for en nærmere gennemgang af samarbejdsbegrebet.

Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets besvarelse af 31. januar 2019

af spørgsmål nr. 35 vedrørende lovforslaget, hvor ministeriet har forholdt

sig til et andet eksempel, som omhandler en folkevalgt politiker.