L 95 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvor eksemplet i bemærkningerne om et samarbejde mellem en fremmed efterretningstjeneste og en såkaldt bot- og trollfabrik stammer fra, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 95
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

13. juni 2018

Task Force for Tværgå-

ende Beredskabsinitiativer

Mads Møller Langtved

2018-0032/42-0064

758422

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 462 (Alm. del), som Folketin-

gets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har stillet til justitsministeren den

22. maj 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Magnus Heunicke (S).

Søren Pape Poulsen

Esben Haugland

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 95 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvor eksemplet i bemærkningerne om et samarbejde mellem en fremmed efterretningstjeneste og en såkaldt bot- og trollfabrik stammer fra, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 462 (Alm. del) fra Folketingets Social-, Indenrigs- og

Børneudvalg:

”Hvilken lovgivning har vi i Danmark mod udenlandsk indblan-

ding i et dansk valg, eksempelvis hvis vi blev udsat for samme

form for indblanding, som tilsyneladende har været tilfældet

med de 13 russiske statsborgere og tre russiske selskaber, der er

tiltalt i forbindelse med indblanding i den amerikanske præsi-

dentvalgkamp i 2016? Der henvises til artiklen på dr.dk den 16.

februar 2018 ”USA tiltaler 13 russere for indblanding i valg-

kamp”.”

Svar:

Det kan indledningsvist oplyses, at den særlige undersøger (United Sta-

tes Special Counsel) den 16. februar 2018 har offentliggjort et anklageskrift

i sagen ”United States of America v. Internet Research Agency LLC m.fl.”

(Case 1:18-cr-00032-DLF). Anklageskriftet kan bl.a. findes på

www.ju-

stice.gov/sco.

I anklageskriftet rejses der tiltale mod 13 russiske statsborgere samt 3 russi-

ske juridiske personer. Anklageskriftet omfatter i alt otte forhold, herunder

ét forhold af ”Conspiracy to Defraud the United States”, jf. pkt. 8-85 i an-

klageskriftet, ét forhold af ”Conspiracy to Commit Wire Fraud and Bank

Fraud”, jf. pkt. 86-95 samt seks forhold af ”Aggravated Identity Theft”, jf.

pkt. 96-99.

Den største del af oplysningerne i anklageskriftet relaterer sig til det første

forhold om sammensværgelse om at bedrage USA, hvilket samtlige af de

tiltalte er tiltalt for, jf. pkt. 8-85. Denne føderale straffebestemmelse findes

i ”Title 18, United States Code, Section 371”.

I dansk ret findes der ikke nogen bestemmelse, som er sammenlignelig med

den nævnte straffebestemmelse.

I anklageskriftet beskrives det bl.a., hvordan de tiltalte tilsyneladende har

oprettet falske konti på Twitter og Facebook med henblik på at påvirke præ-

sidentvalget i 2016.

Det bemærkes i den forbindelse, at det i dansk ret som udgangspunkt ikke i

sig selv er strafbart, hvis en person opretter en falsk profil på f.eks. sociale

medier på internettet, hvor den pågældende udgiver sig for at være en anden

eksisterende person eller en fiktiv person.

Imidlertid vil selve anvendelsen af en falsk profil i en andens navn afhæn-

gig af de nærmere omstændigheder kunne være strafbar efter andre bestem-

melser i straffeloven.

Hvis en falsk profil i en andens navn f.eks. anvendes til at videregive (sande

eller falske) oplysninger om den pågældende person, vil det således efter

omstændighederne kunne udgøre en overtrædelse af straffelovens § 264 d,

hvorefter det er strafbart uberettiget at videregive bl.a. meddelelser vedrø-

rende en andens private forhold.

Der vil også kunne blive tale om en strafbar ærekrænkelse efter straffelovens

§ 267, hvis der oprettes en falsk profil i en andens navn, som anvendes til at

fremstille den pågældende i et dårligt lys ved at give udtryk for f.eks. ek-

streme synspunkter.

Anvendelsen af falske profiler på internettet kan ligeledes tænkes anvendt

til at overtræde straffelovens § 131, hvorefter det er strafbart offentligt eller

i retsstridig hensigt at udgive sig for have en offentlig myndighed mv.

I øvrigt kan det oplyses, at identitetstyveri under visse omstændigheder i øv-

rigt vil kunne være omfattet af en række bestemmelser i straffeloven, her-

under § 171 om dokumentfalsk, § 263 om hacking, § 276 om tyveri,

§ 279 om bedrageri samt § 279 a om databedrageri.

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af 7. maj 2018 af spørgsmål nr. 628

(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

For så vidt angår dansk lovgivning om udenlandsk påvirkning af danske

valghandlinger kan peges på straffelovens § 117, hvorefter det er strafbart

at foretage en række handlinger ved de valg, der er omfattet af straffelovens

§ 116, hvilket bl.a. er folketingsvalg, kommunalvalg, regionsrådsvalg, valg

til Europa-Parlamentet samt lovhjemlede folkeafstemninger. Der kan såle-

des efter straffelovens § 117, nr. 1-5, bl.a. blive tale om strafansvar for den,

der f.eks. ved ulovlig tvang søger at formå nogen til at stemme på en be-

stemt måde eller til at undlade at stemme, ligesom der kan blive tale om stra-

fansvar for den, der yder, lover eller tilbyder formuefordel for at påvirke no-

gen til at stemme på en vis måde eller til at undlade at stemme, eller for den,

der ved svig bevirker, at nogen mod sin hensigt afholder sig fra at stemme,

eller at hans stemme bliver ugyldig eller virker anderledes end tilsigtet.

Hvis den udenlandske påvirkning af danske valghandlinger udføres af en

fremmed efterretningstjeneste, vil det efter omstændighederne kunne være

omfattet af straffelovens § 108, stk. 1, om ulovlig efterretningsvirksomhed.

Efter denne bestemmelse straffes den, som foretager sig noget, hvorved

fremmed efterretningsvæsen sættes i stand til eller hjælpes til at virke inden

for den danske stats område.

Udenlandsk påvirkning af danske valghandlinger vil ligeledes kunne ske

ved, at der fra udlandet ydes støtte til danske politiske partier. Der kan i den

forbindelse også peges på partistøttereglerne, der henhører under Økonomi-

og Indenrigsministeriet. Det fremgår af partiregnskabslovens § 2 a, at poli-

tiske partier ikke fra en tilskudsgiver må modtage anonyme tilskud over en

fastsat beløbsgrænse. Beløbsgrænsen reguleres årligt og er i 2018 på 20.500

kr. Ved et ”anonymt tilskud” forstås et tilskud, hvor partiet reelt ikke er be-

kendt med tilskudsgiverens identitet. Hvis et parti modtager et anonymt til-

skud over beløbsgrænsen, skal partiet returnere tilskuddet til tilskudsyderen,

og hvis det ikke er muligt, alternativt overføre tilskuddet til en konto hos

Økonomi- og Indenrigsministeriet. Der er ikke fastsat en lignende beløbs-

begrænsning for private tilskud, hvor partiet er bekendt med tilskudsgive-

rens identitet, ligesom der ikke er noget forbud mod, at politiske partier

modtager tilskud fra udenlandske virksomheder, organisationer og myndig-

heder.

Det fremgår videre af partiregnskabslovens § 3, stk. 2, at hvis et parti i regn-

skabsåret fra samme private tilskudsyder har modtaget et eller flere tilskud,

der tilsammen overstiger 20.500 kr. (beløbsgrænsen i 2018), skal tilskudsy-

derens navn og adresse fremgå af regnskabet.

Justitsministeriet kan i øvrigt oplyse, at regeringen i efteråret 2017 ned-

satte en tværministeriel task force til imødegåelse af udenlandske påvirk-

ningskampagner mod Danmark. Ud over Justitsministeriet deltager Uden-

rigsministeriet, Forsvarsministeriet, Politiets Efterretningstjeneste og For-

svarets Efterretningstjeneste i arbejdet.

I den udstrækning task forcens arbejde giver anledning til nye initiativer på

området, forventer regeringen at kunne præsentere disse inden længe.