Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 95
Offentligt
2011086_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
5. februar 2019
Strafferetskontoret
Mads Møller Langtved
2019-0037-0054
995589
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 13 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (L 95), som Folketingets Retsudvalg har stillet til
justitsministeren den 28. januar 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Marie Krarup (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Mads Møller Langtved
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 95 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: MFU spm., om en person, der anmeldes af en anden person for at lave en påvirkningskampagne i samarbejde med den russiske efterretningstjeneste, efter lovforslaget skal straffes , til justitsministeren
2011086_0002.png
Spørgsmål nr. 13 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (L 95):
”Hvis Y arbejder i dansk landbrug og efter fire år med store tab
har ladet sig overbevise af argumenter om, at Danmarks og an-
dre vestlige landes fortsatte sanktioner mod Rusland er kon-
traproduktive, Y møder X, der arbejder for den russiske stat, der
fortæller ham, at sanktionerne har haft den stik modsatte effekt
af den tilsigtede, nemlig at de har styrket præsident Putin og
tvunget rige russere til at flytte deres formuer hjem til Rusland
og dermed mindsket kapitalflugten, X har en masse facts og ar-
gumenter, som Y tager til sig, Y skriver læserbreve med disse
argumenter for at løfte sanktionerne imod Rusland, Z anmelder
Y for at lave en påvirkningskampagne i samarbejde med den
russiske efterretningstjeneste - Skal Y straffes efter lovforsla-
get?”
Svar:
1.
Det bemærkes indledningsvis, at formålet med den foreslåede ændring af
straffelovens § 108 ikke er at kriminalisere ytringer eller meningstilkende-
givelser.
Formålet med lovforslaget er at styrke det strafferetlige værn mod udenland-
ske påvirkningsoperationer mod Danmark ved at gøre det klart, at det er
strafbart at hjælpe eller sætte en fremmed efterretningstjeneste i stand til at
virke inden for den danske stats område ved at samarbejde om at udøve på-
virkningsvirksomhed med henblik på at påvirke beslutningstagning eller
den almene meningsdannelse.
For at der vil kunne straffes for ulovlig påvirkningsvirksomhed efter be-
stemmelsen i straffelovens § 108, skal en række objektive betingelser være
opfyldt.
For det første skal der være tale om, at gerningsmanden har hjulpet eller sat
en
fremmed efterretningstjeneste
i stand til at
virke inden for den danske
stats område.
For det andet skal der være tale om, at gerningsmanden har
samarbejdet
med den fremmede efterretningstjeneste om at
udøve påvirkningsvirksom-
hed med henblik på at påvirke beslutningstagning eller den almene me-
ningsdannelse.
2
L 95 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: MFU spm., om en person, der anmeldes af en anden person for at lave en påvirkningskampagne i samarbejde med den russiske efterretningstjeneste, efter lovforslaget skal straffes , til justitsministeren
2011086_0003.png
Der henvises til pkt. 3.3.1-3.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger
for en nærmere gennemgang af ovennævnte gerningsmomenter.
Hvis disse betingelser er opfyldt, og bestemmelsen således objektivt set er
overtrådt, er det yderligere en forudsætning for at ifalde straf, at de subjek-
tive betingelser er opfyldt – dvs. at gerningsmanden har haft det fornødne
forsæt, jf. den almindelige regel herom i straffelovens § 19.
Der henvises i den forbindelse til pkt. 3.3.5 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger, hvor det bl.a. fremgår, at gerningsmanden skal have forsæt i
relation til samtlige objektive momenter, der konstituerer forbrydelsen.
Der kan således med lovforslaget alene straffes for ulovlig påvirkningsvirk-
somhed efter straffelovens § 108, hvis gerningsmanden for det første havde
forsæt til at hjælpe eller sætte en
fremmed efterretningstjeneste
i stand til at
virke inden for den danske stats område,
da gerningsmanden udførte sine
handlinger. For det andet skal der være forsæt til at
samarbejde
med den
fremmede efterretningstjeneste om at
udøve påvirkningsvirksomhed med
henblik på at påvirke beslutningstagning eller den almene meningsdan-
nelse.
Med forsæt sigtes der til alle forsætsgrader, som i dansk ret antages at ud-
gøre direkte forsæt, sandsynlighedsforsæt og eventualitetsforsæt. For en
nærmere beskrivelse heraf henvises til Kommenteret straffelov, Almindelig
del, side 242-250, 10. omarbejdede udgave, af Vagn Greve, Poul Dahl Jen-
sen og Gorm Toftegaard Nielsen, Jurist og Økonomforbundets Forlag, fra
2013.
Afgrænsningen mellem forsæt og uagtsomhed kan overordnet beskrives så-
ledes, at det afgørende for vurderingen af, om gerningsmanden har haft for-
sæt til en forbrydelse, er, hvad gerningsmanden faktisk har tænkt og indset,
mens det afgørende for uagtsomhedsbedømmelsen er, hvad gerningsman-
den burde have tænkt eller indset. Det er ikke tilstrækkeligt for at ifalde straf
efter straffelovens § 108, hvis gerningsmanden alene har handlet uagtsomt.
2.
I forhold til det eksempel, der beskrives i spørgsmålet, bemærkes det, at
der – for at de objektive betingelser for at ifalde straf er opfyldt – skal være
tale om, at person Y har hjulpet eller sat en
fremmed efterretningstjeneste
i
stand til at virke inden for den danske stats område ved at have
samarbejdet
med den fremmede efterretningstjeneste om at udøve påvirkningsvirksom-
3
L 95 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: MFU spm., om en person, der anmeldes af en anden person for at lave en påvirkningskampagne i samarbejde med den russiske efterretningstjeneste, efter lovforslaget skal straffes , til justitsministeren
hed med henblik på at påvirke beslutningstagning eller den almene menings-
dannelse.
Hvis de objektive betingelser for at ifalde straf efter den foreslåede bestem-
melse i straffelovens § 108 er til stede, bliver spørgsmålet, om person Y har
haft det fornødne forsæt i relation til samtlige objektive momenter i bestem-
melsen – dvs. at der har været tale om et
samarbejde
med en
fremmed efter-
retningstjeneste
om at
udøve påvirkningsvirksomhed med henblik på at på-
virke beslutningstagning eller den almene meningsdannelse.
Som Justitsministeriet læser eksemplet, er der ikke tale om en
fremmed ef-
terretningstjeneste,
og situationen vil allerede af den grund falde uden for
anvendelsesområdet for bestemmelsen i straffelovens § 108.
Det bemærkes for god ordens skyld, at spørgsmålet om, hvorvidt der i en
konkret situation har været et samarbejde mellem en person og en fremmed
efterretningstjeneste om at udøve påvirkningsvirksomhed med henblik på at
påvirke beslutningstagning eller den almene meningsdannelse – og om den
pågældende i givet fald har haft det fornødne forsæt hertil – i sidste ende vil
være op til domstolene at vurdere. Det vil i den forbindelse være anklage-
myndigheden, der skal løfte bevisbyrden for, at bestemmelsen i straffe-
lovens § 108 er overtrådt, og for at gerningsmanden har haft forsæt i forhold
til samtlige objektive momenter, der udgør forbrydelsens gerningsindhold.
4