Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
L 90
Offentligt
1976856_0001.png
Folketingets Social-
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2017 - 5024
Doknr.
633854
Dato
28-11-2018
Folketingets Social- Indenrigs- og Børneudvalg har d. 7. november 2018 stillet
følgende spørgsmål nr. 1 (L 90) til børne- og socialministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU)
Trine Bramsen (S).
Spørgsmål nr. 1:
”Ministeren bedes redegøre
for reglerne for at modtage tilskud til børnebidrag,
som folkepensionist efter reglerne i det nye familieretlige system, herunder i
hvilke tilfælde man kan ansøge om tilskud?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at reglerne om tilskud til folkepensionister, der betaler børnebi-
drag, ikke ændres med aftalen om ét samlet familieretligt system, som udmøn-
tes med forslag til lov om Familieretshusloven (L 90) og tilhørende følgelov-
forslag (L 91).
Lovgivningen vedrørende tilskud til folkepensionister, der betaler børnebidrag,
henhører under beskæftigelsesministeren. Til brug for besvarelsen har jeg
derfor indhentet følgende bidrag fra Beskæftigelsesministeriet:
”Hvis det er pålagt en folkepensionist at betale bidrag efter lov om børns for-
sørgelse, kan der ydes særligt børnetilskud til hel eller delvis dækning af på-
gældendes forpligtelse, jf. børnetilskudslovens § 5, stk. 2, 2. pkt.
Det er alene muligt at få det særlige børnetilskud, hvis bidraget er fastsat af
Statsforvaltningen. Statsforvaltningen sikrer dokumentation for, at forsørgelses-
forpligtelsen er undersøgt, så man kun yder særligt børnetilskud til dem, der
opfylder de underliggende betingelser, såsom at forælderen betaler børnebi-
drag, at barnet ikke er forsørget af offentlige midler eller har indgået ægteskab.
Tilskuddet har til formål at dække den bidragspligtiges udgifter til betaling af
normalbidragets grundbeløb. Det vil sige, at en pensionist, der skal betale et
bidrag bestående af normalbidragets grundbeløb og tillæg, alene får dækket
grundbeløbet af børnetilskuddet og således selv skal udrede tillægget til nor-
malbidraget. Pensionisten skal endvidere selv dække det overskydende beløb,
hvis bidraget er fastsat højere end normalbidraget.
1
L 90 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm. om reglerne for at modtage tilskud til børnebidrag som folkepensionist efter reglerne i det nye familieretlige system, til børne- og socialministeren
1976856_0002.png
Normalbidragets grundbeløb er i 2018 på 14.448 kr. om året pr. barn.”
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2