Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 84
Offentligt
1973643_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. november 2018
Strafferetskontoret
Marie Jørgensen
2018-0037-0029
916945
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet (L 84), som Folketingets Retsudvalg
har stillet til justitsministeren den 7. november 2018.
Søren Pape Poulsen
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 84 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 6. november 2018 fra Børnerådet om fælles erklæring fra de nordiske børneombud om ungdomskriminalitet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (L 84):
”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 6. november
2018 fra Børnerådet om fælles erklæring fra de nordiske børne-
ombud om ungdomskriminalitet, jf. L 84 - bilag 3.”
Svar:
1.
I henvendelsen af 6. november 2018 opfordrer de nordiske børneombud
deres regeringer til at sikre børns retssikkerhed ved mistanke om kriminali-
tet og til at sikre, at reaktionerne over for mindreårige, der har begået krimi-
nalitet, altid tager udgangspunkt i, hvad der er bedst for barnet. Børneom-
buddene henviser endvidere til, at enhver regering bør respektere de helt
grundlæggende principper for et retssamfund, og at retsstatsprincipperne
gælder for børn i samme omfang, som de gør for voksne. Der henvises i øv-
rigt til, at disse principper bl.a. er indskrevet i Børnekonventionen.
2.
Med lovforslaget foreslås det, at der oprettes et Ungdomskriminali-
tetsnævn, som skal behandle sager om børn og unge i alderen 10 til 17 år,
som er mistænkt eller dømt for alvorlig kriminalitet, og som samtidig er sær-
ligt udsat for at ende i den hårde kerne af kriminelle unge. Ungdomskrimi-
nalitetsnævnet skal endvidere behandle sager om børn og unge i alderen 10
til 17 år, som er mistænkt eller dømt for personfarlig kriminalitet.
Ungdomskriminalitetsnævnet skal på baggrund af en helhedsvurdering af
barnets eller den unges situation træffe afgørelse om at iværksætte sociale
foranstaltninger, der skal hjælpe barnet eller den unge tilbage i trivsel.
Det følger således af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, at Ung-
domskriminalitetsnævnets indsatser skal fastlægges og gennemføres for
barnets eller den unges bedste, være helhedsorienterede, og tilrettelægges
på baggrund af en konkret vurdering af barnets eller den unges og familiens
forhold. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at barnets eller den unges
synspunkter altid skal inddrages med passende vægt i overensstemmelse
med alder og modenhed
I bemærkningerne til lovforslagets § 1 henvises der endvidere til, at et af de
vigtigste principper i FN’s Konvention om Barnets Rettigheder er, at bar-
nets tarv skal komme i første række. Den foreslåede bestemmelse understre-
ger således vigtigheden af, at der altid skal tages udgangspunkt i det enkelte
barn eller den enkelte unge, og at alle relevante elementer i barnets eller den
2
L 84 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 6. november 2018 fra Børnerådet om fælles erklæring fra de nordiske børneombud om ungdomskriminalitet, til justitsministeren
unges hjem og nærmiljø indgår i tilrettelæggelsen af indsatsen over for bar-
net.
3.
Som det fremgår af pkt. 2.2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger, er det Justitsministeriets vurdering, at sager, der behandles af Ungdom-
skriminalitetsnævnets ikke er straffesager i EMRK artikel 6’s forstand, og
at Ungdomskriminalitetsnævnets sagsbehandling derfor ikke vil skulle op-
fylde de processuelle retsgarantier, der følger af denne bestemmelse. Dette
skal bl.a. ses i lyset af, at Ungdomskriminalitetsnævnet ikke vil skulle tage
stilling til, om barnet eller den unge er skyldig i at have begået en bestemt
strafbar handling, og nævnet vil heller ikke kunne idømme barnet eller den
unge en sanktion, som en direkte følge af en kriminel handling. Derimod vil
Ungdomskriminalitetsnævnet – ligesom kommunen eller børn- og ungeud-
valget i dag – på baggrund af en helhedsvurdering af barnets eller den un-
ges situation skulle træffe afgørelse om at iværksætte sociale foranstaltnin-
ger, der skal hjælpe barnet eller den unge tilbage i trivsel.
Børnekonventionens artikel 40, stk. 2, litra b, opstiller ligesom EMRK arti-
kel 6, stk. 2 og 3, en række processuelle retsgarantier, der skal overholdes i
forbindelse med straffesager mod børn. Som det fremgår af pkt. 2.2.3.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, er det Justitsministeriets vurde-
ring, at sager, der behandles ved Ungdomskriminalitetsnævnet hverken er
straffesager i EMRK’s artikel 6’s forstand eller i Børnekonventionens arti-
kel 40’s forstand, og nævnets sagsbehandling vil derfor ikke skulle opfylde
de processuelle retsgarantier, der ifølge bestemmelserne gælder i straffesa-
ger.
Ungdomskriminalitetsnævnets sagsbehandling skal derimod opfylde de
retsgarantier, der gælder for sager, som behandles af den offentlige forvalt-
ning, herunder forvaltningsloven, ligesom barnet eller den unge og foræl-
dremyndighedsindehaverne efter lovforslaget er tillagt en række retsgaran-
tier, som skal iagttages i forbindelse med Ungdomskriminalitetsnævnets
sagsbehandling. Det drejer sig navnlig om retten til forud for mødet at gøre
sig bekendt med sagens akter, retten til at udtale sig under mødet, retten til
en bisidder, retten til partsrepræsentation og – afhængig af sagens karakter
– retten til gratis advokatbistand.
3