Indfødsretsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 81
Offentligt
1975164_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 19. november 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 8 til
L 81 efter ønske fra Stine Brix (EL) til udlændinge- og integrationsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 8:
Ministeren bedes i forlængelse af svarene på L 81 spørgsmål 6 og 7 oplyse, om
børn, der kommer til verden i tidsrummet mellem tidspunktet for vedtagelsen af
et lovforslag om indfødsrets meddelelse, som omfatter barnets forældre eller en
af disse, og tidspunktet for farens og/eller morens deltagelse i en kommunal
grundlovsceremoni, bliver danske statsborgere som bipersoner til faren og/eller
moren, når faren og/eller moren har deltaget i grundlovsceremonien på en for
myndighederne tilfredsstillende måde. Hvis dette ikke er tilfældet, ønskes det
belyst, hvilke muligheder sådanne børn vil have for at få dansk statsborgerskab,
herunder om de kan søge dansk statsborgerskab, mens de er mindreårige, eller
om de skal vente 18 år fra fødselstidspunktet og således vokse op som udenland-
ske statsborgere i en familie, hvor faren og/eller moren samt eventuelle ældre
søskende har dansk statsborgerskab.
Svar:
Børn af ansøgere, der er optaget på lov om indfødsrets meddelelse, kan medtages
som bipersoner, såfremt de opfylder en række forudsætninger herfor. Det samme
gælder for børn, der fødes efter vedtagelsen af lov om indfødsrets meddelelse,
men inden forælderen erhverver dansk indfødsret.
Det bemærkes, at det kun er ansøgere, som har fået deres sag behandlet efter
den nye cirkulæreskrivelse fra 2018, der skal deltage i en grundlovsceremoni. For
disse ansøgere erhverves dansk indfødsret på tidspunktet for deltagelse i ceremo-
nien. For ansøgere omfattet af tidligere cirkulæreskrivelser erhverves indfødsret
som udgangspunkt på tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Forudsætningerne for at være biperson på et lovforslag om indfødsrets meddelel-
se er, at barnet skal være under 18 år, barnet skal være ugift, barnet skal være
bosat i Danmark, barnet skal have en gyldig opholdstilladelse, og barnet må ikke
være sigtet for eller have begået kriminalitet. Derudover skal den forælder, der er
26. november 2018
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 20041
581749
Side
1/2
L 81 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm., om et nyfødt barn kan blive dansk statsborger som biperson, til udlændinge- og integrationsministeren
optaget på lov, have del i forældremyndigheden, der skal være samtykke fra den
anden eventuelle forældremyndighedsindehaver, og der skal foreligge samtykke
fra barnet, såfremt barnet er over 12 år.
Forudsætningerne skal være opfyldt ved forælderens (ansøgerens) erhvervelse af
indfødsret. For ansøgere, som har fået deres sag behandlet efter den nye cirkulæ-
reskrivelse fra 2018, vil det sige på tidspunktet for grundlovsceremonien.
Hvis et barn kommer til verden kort før en grundlovsceremoni, og barnet derfor
tidsmæssigt ikke kan nå at opfylde forudsætningerne som biperson
f.eks. hvis
ansøgeren ikke kan nå at indhente et samtykke fra den anden forældremyndig-
hedsindehaver, eller ansøgeren ikke kan nå at få en opholdstilladelse til barnet
kan ansøgeren vælge at deltage i en senere grundlovsceremoni. Ansøgeren har
således 2 år fra ikrafttræden af lov om indfødsrets meddelelse til at deltage i en
grundlovsceremoni.
Inger Støjberg
/
Louise Hauberg Wilhelmsen
Side
2/2