Indfødsretsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 81
Offentligt
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 26. oktober 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 3 til L
81 efter ønske fra Stine Brix (EL) til udlændinge- og integrationsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 3 til L 81:
Det fremgår af lovforslaget, at reglerne om dobbelt statsborgerskab ikke gælder
for ansøgere, der er bosat i Grønland eller på Færøerne, hvorfor der for disse
ansøgeres vedkommende stilles krav om løsning fra tidligere statsborgerskab. Har
regeringen kontaktet regeringerne i Grønland og på Færøerne for at undersøge
interessen for at skabe fælles regler om dobbelt statsborgerskab for hele
rigsfællesskabet?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har i samarbejde med de færøske og
grønlandske myndigheder taget initiativ til at få ajourført indfødsretslovgivningen
på Færøerne og i Grønland, herunder reglerne om dobbelt statsborgerskab, jf. lov
nr. 1496 af 23. december 2014 om ændring af indfødsretsloven (accept af dobbelt
statsborgerskab mv.).
Lagmandens Kontor har oplyst til Udlændinge- og Integrationsministeriet, at
udkast til anordning om ikrafttræden for Færøerne af ændringer af lov om dansk
indfødsret fra 2014 og frem blev sendt i ekstern høring den 26. september 2018
med frist den 25. oktober 2018, og at sagen forventes fremsat i Lagtinget i
slutningen af november 2018. Der henvises til svar på FÆU spm. 14 (Alm. del) (FT
2017/18).
Grønlands Selvstyres Departement for Råstoffer og Arbejdsmarked har oplyst til
Udlændinge- og Integrationsministeriet, at det tilstræbes, at udkast til kongelig
anordning om ikrafttrædelse for Grønland af ændringer af lov om dansk
indfødsret fra 2014 og frem bliver behandlet af Inatsisartut i forårssamlingen
2019.
9. november 2018
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2018 - 18812
561779
Inger Støjberg
/
Louise Hauberg Wilhelmsen
Side
1/1