Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
L 79
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
ERHVERVSMINISTEREN
26. november 2018
Besvarelse af spørgsmål 2 ad L 79 stillet af udvalget den 7. november
efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF).
Spørgsmål:
Af lovforslagets bemærkninger fremgår, at forslaget vil medføre et øget
ressourcebehov i Finanstilsynet, at ressourcebehovet dækkes ved tilsynets
opkrævning af afgifter fra den finansielle sektor, og at forslaget derfor
ikke vil have statsfinansielle konsekvenser. Vil ministeren redegøre nær-
mere for, hvor mange ekstra midler, der forventes at skulle tilføres Fi-
nanstilsynet som følge af forslaget? Vil ministeren samtidige forklare,
hvorfor der ikke er oplysninger herom i lovforslaget
Svar:
Finanstilsynet er finansieret af afgifter fra de finansielle virksomheder,
der er underlagt Finanstilsynets tilsyn. En forøgelse af Finanstilsynets
bevilgede midler modsvares derfor af en øget afgift, der betales af sekto-
ren, og en merbevilling har derfor ikke direkte statsfinansielle konsekven-
ser. Ønsker om øgede bevillinger til tilsynsopgaver og deraf følgende
forøgede afgifter skal fremgå af finansloven. I henhold til bestemmelserne
i kapitel 22 i lov om Finansiel virksomhed afspejler afgifternes størrelse
derfor Finanstilsynets bevilling i finansloven.
Finanstilsynets forventede løbende ressourcebehov til de udvidede til-
synsforpligtelser i lovforslaget er estimeret til to årsværk.
Finanstilsynet er i 2017 blevet tilført ressourcer til bl.a. opgaven med im-
plementeringen af og efterfølgende tilsyn som følge af IORP II-direktivet,
herunder udarbejdelse lovforslaget til den nye lov om firmapensionskas-
ser. Den ekstra bevilling er hjemlet ved aktstykke 80 (Folketingssamling
2016-17), afgjort 1. juni 2017.
Bevillingen er ført ind på finansloven via forslag til lov om tillægsbevil-
ling for 2017. Finanstilsynets faste driftsbevilling er samtidig, bl.a. som
følge af det forventede øgede ressourcebehov til tilsyn med firmapensi-
onskasserne, øget fra 1. januar 2018 og frem med finansloven for 2018.
Folketinget har dermed allerede godkendt merbevillingen, hvorfor der
ikke anmodes om denne med forslaget til lov om firmapensionskasser.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov