Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
L 78
Offentligt
1971052_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
19. november 2018
J nr. 2018-1188
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 13. november 2018 stillet mig
følgende spørgsmål 3 til L 78, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Mikkel Dencker (DF).
Spørgsmål 3
”Er
ministeren enig i, at der efter udløbet af lovforslagets nuværende overgangs-
ordning fortsat udestår afskrivninger på et antal kraftvarmeanlæg, der er etableret
før 2009?”
Svar
En støtteperiode på 15 år for ombyggede værker og 20 år for værker bygget til
biomasseanvendelse sikrer, at alle anlæg har haft mulighed for at afskrive hele
eller den væsentligste del af den oprindelige investering i biomasseanlægget.
På baggrund af de modtagne høringssvar, hvor flere kraftværker har gjort
opmærksom på, at der de senere år er foretaget investeringer, som ikke kan afskri-
ves inden for de generelle afskrivningsperioder på 15/20 år, er der yderligere givet
mulighed for ved dispensation at forlænge støtteperioden for de anlæg, som de
senere år har reinvesteret. Det er et krav, at reinvesteringen er af relevans for bio-
energianvendelsen, og at den har levetidsforlænget anlægget, øget anlæggets
kapacitet eller brændselsmuligheder. Afskrivningsperioden forlænges alt efter stør-
relsen på investeringen og kan forlænges frem til 1. april 2023.
Samlet set giver lovforslaget således gode rammer for afskrivning af anlæg. Der
kan være anlæg, som har valgt at afskrive deres investering over en længere år-
række, så støtten i højere grad er gået til at holde varmepriserne nede og i mindre
grad til afskrivning på anlægget. For disse anlæg kan der fortsat være en mindre
del af afskrivningen på anlægget, som udestår.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.efkm.dk