Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 74
Offentligt
2006242_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. januar 2019
Procesretskontoret
Ketilbjørn Hertz
2018-0037-0028
984624
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 8 (L 74) vedrørende forslag til
lov om ændring af retsplejeloven og lov om retsafgifter (Udvidelse af stats-
lige myndigheders adgang til at møde i retssager ved egne ansatte, indfø-
relse af adgang til at klage over advarsler meddelt dommere og dommer-
fuldmægtige, fritagelse for retsafgift i sager om medmoderskab m.v.), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. januar 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Søren Pape Poulsen
/
Henrik Hjort Elmquist
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 74 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm., om alle for denne ordning relevante sager i domstolssystemet begynder i byretten, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 8 (L 74) vedrørende forslag til lov om ændring af rets-
plejeloven og lov om retsafgifter. (Udvidelse af statslige myndigheders
adgang til at møde i retssager ved egne ansatte, indførelse af adgang til
at klage over advarsler meddelt dommere og dommerfuldmægtige, fri-
tagelse for retsafgift i sager om medmoderskab m.v.) fra Folketingets
Retsudvalg:
”Kan ministeren bekræfte, at alle for denne ordning relevante sa-
ger i domstolssystemet begynder i byretten?”
Svar:
Forslaget om at udvide statsligt ansattes adgang til at møde i retten for de-
res arbejdsgiver vedrører civile retssager.
Retsplejelovens kapitel 21 fastsætter regler om retternes saglige kompe-
tence, som indebærer, at en civil retssag som udgangspunkt behandles i 1.
instans ved byret, jf. retsplejelovens § 224.
Visse sager kan dog anlægges ved eller fra byretten henvises til behandling
ved Sø- og Handelsretten, jf. retsplejelovens § 225. Det gælder bl.a. sager,
hvor Forbrugerombudsmanden er part og anvendelsen af markedsføringslo-
ven, lov om finansiel virksomhed eller lov om betalinger har væsentlig be-
tydning.
Endvidere kan byretten efter anmodning fra en part henvise visse sager af
principiel karakter til landsretten eller Sø- og Handelsretten, jf. retspleje-
lovens §§ 226 og 227.
Det må på den baggrund forventes, at hovedparten af de sager, hvor den fo-
reslåede udvidelse af statsligt ansattes adgang til at møde i retten for deres
arbejdsgiver vil være relevant, vil blive behandlet i byretten i 1. instans.
Allerede efter de gældende regler møder Forbrugerombudsmanden dog i be-
tydeligt omfang i civile retssager ved egne ansatte. Dette gælder også i de
sager, der som berørt ovenfor behandles ved Sø- og Handelsretten.
2