Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 74
Offentligt
1985948_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. december 2018
Procesretskontoret
Ketilbjørn Hertz
2018-0037-0028
944736
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 (L 74) vedrørende forslag til
lov om ændring af retsplejeloven og lov om retsafgifter (Udvidelse af stats-
lige myndigheders adgang til at møde i retssager ved egne ansatte, indfø-
relse af adgang til at klage over advarsler meddelt dommere og dommer-
fuldmægtige, fritagelse for retsafgift i sager om medmoderskab m.v.), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. december
2018.
Søren Pape Poulsen
/
Lars Solskov Lind
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 74 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag vedrørende krav til jurister ansat i statslige myndigheder, som skal møde i byretten og landsretten, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 3 (L 74) vedrørende forslag til lov om ændring af rets-
plejeloven og lov om retsafgifter (Udvidelse af statslige myndigheders
adgang til at møde i retssager ved egne ansatte, indførelse af adgang til
at klage over advarsler meddelt dommere og dommerfuldmægtige, fri-
tagelse for retsafgift i sager om medmoderskab m.v.) fra Folketingets
Retsudvalg:
”Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der in-
debærer, at der stilles samme krav til de jurister, der er ansat i
statslige myndigheder, som skal give møde i by- og landsret, som
der stilles til advokatfuldmægtige, der skal bestå en retssagsprøve
i byretten og til advokater, der skal bestå prøvesager i landsretten,
jf. høringssvaret til lovforslaget fra Den Danske Dommerfore-
ning, og vil ministeren redegøre for sin holdning til et sådant æn-
dringsforslag?”
Svar:
1.
Den Danske Dommerforening har i et høringssvar over et udkast til lov-
forslaget anført, at der efter Dommerforeningens opfattelse bør stilles
samme krav til de offentlige myndigheders egne jurister, der møder i byret-
ten og landsretten, som der stilles til advokatfuldmægtige, der skal bestå en
retssagsprøve i byretten, og til advokater, der skal bestå prøvesager i lands-
retten.
Som det fremgår af den kommenterede høringsoversigt, er Justitsministeriet
ikke enig heri (L 74 – bilag 1):
”En ansat i en offentlig myndighed, der ikke er ansat med det
særlige formål at møde i retten, kan efter de gældende regler
møde i retten for myndigheden, uden at der stilles krav til den
ansattes uddannelse, og uden at der stilles krav om at bestå en
prøve i retssagsbehandling for at kunne møde i retten eller om
at bestå et prøvessagsforløb for at kunne møde i landsretten.
Lovforslaget giver mulighed for, at statslige myndigheder frem-
over også kan møde i retten ved personer, der er ansat med det
særlige formål at møde i retten. Til gengæld stilles der med lov-
forslaget som noget nyt krav om, at en ansat i en statslig myn-
dighed fremover skal have en dansk juridisk bachelor- og kan-
didatuddannelse for at kunne møde i retten for myndigheden.
Dette krav vil gælde, uanset om den pågældende er ansat med
det særlige formål at møde i retten. Efter Justitsministeriets op-
fattelse er der ikke grundlag for herudover i retsplejeloven at
stille krav om, at en ansat i en statslig myndighed for at kunne
møde i retten for myndigheden skal have bestået en praktisk
prøve i retssagsbehandling eller skal have bestået et prøvesags-
2
L 74 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag vedrørende krav til jurister ansat i statslige myndigheder, som skal møde i byretten og landsretten, til justitsministeren
forløb for at kunne møde i landsretten. Når en offentlig myndig-
hed vælger at møde i retten ved en ansat, vil myndigheden imid-
lertid i sagens natur bl.a. lægge vægt på, at den pågældende an-
satte er i stand til at varetage hvervet som rettergangsfuldmæg-
tig på en professionel måde.”
Justitsministeriet er således enig med Den Danske Dommerforening i, at
statsligt ansatte, der møder i retten for deres arbejdsgiver, skal være i stand
til at føre retssagen på en professionel måde.
Justitsministeriet er imidlertid ikke enig i, at sådanne statsligt ansatte skal
sidestilles med advokatfuldmægtige og advokater i henseende til at bestå en
retssagsprøve i byretten eller prøvesager i landsretten.
Som anført i pkt. 2.1.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger er der
således efter Justitsministeriets opfattelse væsentlig forskel på at repræsen-
tere en anden person og at repræsentere den statslige myndighed, som man
er ansat i. Det er derfor efter Justitsministeriets opfattelse velbegrundet, at
der stilles større krav, når en person møder i retten på vegne af tredjemand,
end når den ansatte møder i retten på vegne af den statslige myndighed, som
den pågældende er ansat i.
2.
Efter de gældende regler kan en advokatfuldmægtig møde i byretten for
den advokat, som advokatfuldmægtigen er autoriseret hos. Dette gælder fra
advokatfuldmægtigens første arbejdsdag og i alle civile sager i byretten. I
praksis vil advokaten typisk lade sin advokatfuldmægtig starte med at møde
i enkle sager og gradvis give den pågældende sværere og sværere sager, så-
dan at advokatfuldmægtigen gradvis kan opnå erfaring med at føre retssa-
ger.
Den retssagsprøve, som i dag anvendes i byretten, er en af betingelserne for
at opnå beskikkelse som advokat. Retssagsprøven skal altså ikke bestås, for
at advokatfuldmægtigen kan møde i retten. Retssagsprøven skal derimod be-
stås, for at advokatfuldmægtigen efter 3 års fuldmægtigtid kan opnå beskik-
kelse som advokat. Som nævnt vil advokatfuldmægtigen, før den pågæl-
dende indstiller sig til retssagsprøven, have kunnet opnå erfaring med at føre
retssager ved at møde i civile sager i byretten.
Statsligt ansatte, der møder i retten for deres arbejdsgiver, er ikke advokat-
fuldmægtige og skal ikke være advokater, og de repræsenterer ikke på
samme måde som advokatfuldmægtige og advokater en klient, når de mø-
3
L 74 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag vedrørende krav til jurister ansat i statslige myndigheder, som skal møde i byretten og landsretten, til justitsministeren
der i retten. De har heller ikke en fuldmægtigtid af en bestemt længde, som
de skal gennemføre.
Det er på den baggrund vanskeligt at udforme en ordning for statsligt an-
satte, der møder for deres arbejdsgiver i retten, der er parallel til ordningen
med retssagsprøve i byretten for personer, der ønsker at opnå beskikkelse
som advokat.
Under hensyn til, at advokatfuldmægtige kan møde i retten uden at have be-
stået en retssagsprøve, og at fuldmægtigtiden er 3 år, vil en vis parallelitet
kunne opnås ved en regel om, at statsligt ansatte kan møde i retten i 3 år og
derefter skal bestå en retssagsprøve for fortsat at kunne møde i retten. En så-
dan retssagsprøve for statsligt ansatte, der møder i retten for deres arbejds-
giver, vil i hovedtræk kunne baseres på den retssagsprøve, som skal bestås
for at opnå beskikkelse som advokat. Prøverne vil dog ikke kunne være
identiske, bl.a. fordi god advokatskik indgår i advokatretssagsprøven, og
statsligt ansatte, der møder i retten for deres arbejdsgiver, er ikke omfattet
af regler om god advokatskik. Endvidere vil det ikke være naturligt, at Ad-
vokatsamfundet, som forestår advokatretssagsprøven, skulle forestå en rets-
sagsprøve for statsligt ansatte, der ikke skal være advokater. Selv om der vil
være mindre forskelle mellem prøverne, vil det være naturligt, at de to prø-
ver gensidigt vil kunne erstatte hinanden. Det vil for det første betyde, at når
en advokatfuldmægtig har bestået advokatretssagsprøven, behøver den på-
gældende ikke at bestå retssagsprøven for statsligt ansatte, hvis den pågæl-
dende senere ansættes i en statslig myndighed for at møde i retten for myn-
digheden. Det vil for det andet betyde, at når en statsligt ansat har bestået
retssagsprøven for statsligt ansatte, behøver den pågældende ikke at bestå
advokatretssagsprøven, hvis den pågældende senere ønsker at opnå advo-
katbeskikkelse.
Ændringsforslaget under pkt. 4 er udformet i overensstemmelse hermed.
Det bemærkes, at ændringsforslaget indeholder en bemyndigelse til justits-
ministeren til at fastsætte regler om retssagsprøven. Dette skal ses i lyset af,
at retsplejeloven også bemyndiger justitsministeren til at fastsætte regler om
advokatretssagsprøven. Såfremt ændringsforslaget vedtages, må det påreg-
nes, at Justitsministeriet skal bruge en vis tid på at udforme sådanne regler,
og statsligt ansatte vil ikke kunne indstille sig til den nye retssagsprøve, før
reglerne er udstedt. I lyset af, at statsligt ansatte ifølge ændringsforslaget vil
kunne møde i retten uden at have bestået en retssagsprøve i 3 år, efter at de
første gang, efter lovændringen er trådt i kraft, møder i retten, er der ikke
medtaget en overgangsregel i ændringsforslaget.
4
L 74 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag vedrørende krav til jurister ansat i statslige myndigheder, som skal møde i byretten og landsretten, til justitsministeren
3.
Efter de gældende regler kan en advokat eller en advokatfuldmægtig, der
har været i praktisk juridisk virksomhed i mindst 2 år, møde i landsretten og
Sø- og Handelsretten for en advokat med møderet for landsret, som advo-
katen eller advokatfuldmægtigen er autoriseret hos. Adgangen til at proce-
dere for landsretten gælder i et tidsum af 2 år fra den første procedure. Når
det findes rimeligt, kan den landsret, i hvis kreds den pågældende er autori-
seret, forlænge dette tidsrum.
I øvrigt har en advokat møderet for landsretten og Sø- og Handelsesretten,
når advokaten har bestået en prøve i procedure. Prøven kan aflægges af ad-
vokater og af advokatfuldmægtige, der som beskrevet ovenfor kan give
møde for landsretten.
Statsligt ansatte, der møder i retten for deres arbejdsgiver, er ikke og skal
ikke være advokatfuldmægtige eller advokater, og de repræsenterer som
nævnt ikke på samme måde som advokatfuldmægtige og advokater en kli-
ent, når de møder i retten.
Det er på den baggrund vanskeligt at udforme en ordning for statsligt an-
satte, der møder for deres arbejdsgiver i retten, der er parallel til ordningen
med landsretsprøve for personer, der ønsker at opnå møderet for landsret.
Under hensyn til, at advokater og advokatfuldmægtige med 2 års ancienni-
tet kan møde i landsretten uden at have møderet for landsret i i hvert fald 2
år, vil en vis parallelitet kunne opnås ved en regel om, at statsligt ansatte
kan møde i landsretten i 2 år og derefter skal bestå landsretsprøven for fort-
sat at kunne møde i landsretten. Det vil betyde, at adgangen til at aflægge
landsretsprøven udvides til statsligt ansatte, der møder i retten for deres ar-
bejdsgiver.
Ændringsforslaget under pkt. 4 er udformet i overensstemmelse hermed.
Det bemærkes, at ændringsforslaget indebærer, at statsligt ansatte, der mø-
der i retten for deres arbejdsgiver, får adgang til at aflægge den samme
landsretsprøve som advokater og advokatfuldmægtige. Der vil således være
tale om en fælles ordning for begge grupper, og det betyder også, at en per-
son vil kunne opnå møderet for landsret ved at bestå den første prøvesag
som advokat eller advokatfuldmægtig og den anden prøvesag som statsligt
ansat, der møder i retten for sin arbejdsgiver – eller omvendt.
5
L 74 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag vedrørende krav til jurister ansat i statslige myndigheder, som skal møde i byretten og landsretten, til justitsministeren
4.
Ændringsforslag som beskrevet i pkt. 2 og 3 ovenfor vil kunne udformes
på følgende måde:
”Til § 1
1)
Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:
”01.
I
§ 119, stk. 5,
indsættes efter 2. pkt.:
”Personer, der har bestået en praktisk prøve i retssagsbehandling efter § 262,
er fritaget for kravet om den praktiske prøve i retssagsbehandling.””
2)
Efter nr. 7 indsættes som nye numre:
”02.
I
§ 133, stk. 2,
indsættes efter ”landsretten”: ”, og af personer omfattet
af § 260, stk. 4”.
03.
I
§ 133, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter ”nr. 5”: ”, og den praktiske prøve,
der er omhandlet i § 262, stk. 1”.”
3)
I det under
nr. 13
foreslåede
§ 260, stk. 4, 2. pkt.,
indsættes efter ”stk.
2”: ”, og opfylder kravene i § 262”.
4)
Efter nr. 14 indsættes som nyt nummer:
”04.
Efter § 261 indsættes:
Ӥ 262.
Personer omfattet af § 260, stk. 4, skal senest 3 år efter, at de første
gang i medfør af § 260, stk. 3, nr. 4, møder for en part, bestå en praktisk
prøve i retssagsbehandling. Personer, der har bestået en praktisk prøve i rets-
sagsbehandling efter § 119, stk. 2, nr. 5, eller som har opnået beskikkelse
som advokat, er fritaget for kravet om den praktiske prøve i retssagsbehand-
ling.
Stk. 2.
Personer omfattet af § 260, stk. 4, kan møde i landsretten og Sø- og
Handelsretten i 2 år efter, at de første gang i medfør af § 260, stk. 3, nr. 4,
møder for en part i landsretten eller Sø- og Handelsretten. Efter udløbet af
de 2 år kan sådanne personer møde i landsretten og Sø- og Handelsretten,
når de har bestået en prøve i procedure, jf. § 133.
Stk. 3.
Justitsministeren fastsætter regler om den praktiske prøve i retssags-
behandling.”””
6
L 74 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag vedrørende krav til jurister ansat i statslige myndigheder, som skal møde i byretten og landsretten, til justitsministeren
5.
Justitsministeriet kan ikke støtte et sådant ændringsforslag. Der henvises
til det, der er anført i pkt. 1 ovenfor, den kommenterede høringsoversigt og
lovforslagets bemærkninger.
Justitsministeriet skal endvidere påpege, at ministeriet ikke har haft mulig-
hed for nærmere at vurdere de økonomiske og administrative konsekvenser
af ændringsforslaget, men at indførelse af et krav om at bestå en retssags-
prøve for, at statsligt ansatte skal kunne fortsætte med at møde i retten for
deres arbejdsgiver, må antages at føre til merudgifter for staten.
Advokatretssagsprøven koster i dag 4.500 kr., når den aflægges under en
virkelig retssag, og i praksis typisk mellem 10.000 kr. og 20.000 kr., når den
aflægges som en retssagsprøve i en fiktiv sag. Disse udgifter betales af ad-
vokatfuldmægtigens private arbejdsgiver.
En retssagsprøve for statsligt ansatte, der møder i retten for deres arbejdsgi-
ver, vil som nævnt i pkt. 2 ovenfor adskille sig fra advokatretssagsprøven
og vil ikke skulle forestås af Advokatsamfundet, men også en retssagsprøve
for statsligt ansatte, der møder i retten for deres arbejdsgiver, må forventes
at koste noget, og disse udgifter vil skulle afholdes af staten.
7