Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 72
Offentligt
1976802_0001.png
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 35 87 88 89
E-mail: [email protected]
www.stil.dk
CVR-nr.: 13223459
I forbindelse med behandlingen af (L 72) Forslag til Lov om ændring af
lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om forberedende voksen-
undervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskellige
andre love (Styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse
og flytning af administrationen af VEU-godtgørelsen m.v. til Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag) har udvalget i brev af 12. november 2018
efter ønske fra Jan Johansen (S) og Jakob Sølvhøj (EL) stillet mig føl-
gende spørgsmål:
Spørgsmål 3:
"Hvad er regeringens begrundelse for ikke at ville tilrette statens voksen-
uddannelsesstøtte-loven (SVU-loven), så der vil kunne ydes SVU til de
nye fvu-fag, uanset tidsrammen og tilrettelæggelsesformen? Det vil sige,
så der bliver adgang til at modtage SVU
•til et enkelt modul på fvu-digital
og fvu-engelsk, uanset at forløbet ikke
har været afviklet som fuldtidsundervisning i form af et ugentligt mini-
mumstimetal?
•for deltidsansatte, der derfor vil gennemføre uddannelsen på deltid, eller
for andre ansatte på virksomheder, som fx ønsker at tilrettelægge uddan-
nelsesforløbet, så det afvikles en dag om ugen fordelt over fem uger?"
Svar:
De nærmere forudsætninger for at kunne udløse SVU blev ikke uddy-
bende belyst under VEU-trepartsforhandlingerne eller i forbindelse med
indgåelsen af trepartsaftalen.
Der har efterfølgende været drøftelser mellem nogle af aftaleparterne
om, hvorvidt aftalegrundlaget har givet tilstrækkelighed klarhed over,
hvorvidt der skulle kunne ydes SVU til de nye FVU-fag (FVU-digital og
FVU-engelsk).
28. november 2018
Sagsnr.:18/14956
L 72 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm., om regeringen anerkender, at det udgør en barriere for succes, at der ikke kan ydes SVU til ét modul af de nye fvu-fag, og at deltidsansatte ikke kan opnå SVU, medmindre de deltager i uddannelsen på fuldtid, til undervisningsministeren
Det har administrative og økonomiske konsekvenser at ændre en lov om
en støtteordning som SVU. Og en lovændring begrundet i et ønske om
en høj grad af fleksibilitet skal stå i et rimeligt forhold til omkostninger
ved at administrere de ændrede regler. Det gælder ikke mindst i lyset af
den brede politiske aftale om digitaliseringsklar lovgivning, hvormed
lovgivning skal understøtte hel eller delvis digital administration.
En ændring af SVU-reglerne til at kunne imødekomme et ønske om
SVU til de to nye FVU-fag vil ikke uden systemændringer kunne admini-
streres digitalt, og dermed vil en sådan ordning indebære en sagsbehand-
ling, der delvist vil skulle foregå manuelt.
På ovenstående baggrund er muligheden for SVU ikke indarbejdet i det
fremsatte lovforslag.
Jeg vil imidlertid genoverveje, om der kan etableres en mulighed for at
yde SVU til de to nye FVU-fag.
I givet fald må der forventes merudgifter til administration til de regel-
ændringer, der vil være nødvendige for at muliggøre SVU. Disse merud-
gifter forventes at være begrænsede, og det vil være naturligt at disse
merudgifter finansieres inden for rammerne af den samlede trepartsafta-
le, da de er direkte afledt af denne aftale.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
2