Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
L 56
Offentligt
1968874_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Christiansborg
15. november 2018
Svar på Social-, Indenrigs- og Børneudvalgets spørgsmål nr. 36 (L
56) af 9. november 2018 stillet efter ønske fra Rasmus
Vestergaard Madsen (EL)
Spørgsmål
I sit svar på spørgsmål 8 svarer ministeren, at der ikke vil blive ført tilsyn med
initiativer og projekter, som fonden støtter. Hvordan vil ministeren garantere, at
projekter som fonden investerer i, lever op til projektbeskrivelsen?
Svar
Det fremgår bl.a. af besvarelse nr. 8 af 30. oktober 2018,
at ”der
lægges med lovforsla-
get derudover ikke op til, at der fastsættes særlige regler om tilsyn med de enkelte initiativer eller
projekter, der støttes af fonden. Det indebærer, at spørgsmål om tilsyn med de enkelte projekter
vil skulle vurderes ud fra de gældende regler om tilsyn på de omfattede velfærdsområder.”
Det betyder, at der med lovforslaget lægges op til, at der skal gælde de samme
regler mv. for de indsatser, Den Sociale Investeringsfond investerer i, som der i
dag gælder for hhv. statslige, regionale og kommunale indsatser, herunder at tilsyn
med de enkelte projekter vil være omfattet af regler efter gældende sektorlovgiv-
ning.
Dertil bemærkes det, at der med lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit
3.3.1.2.2.1. lægges op til, at
”fonden skal sikre, at de indsatser der finansieres, designes så
der er grundlag for at foretage valide evalueringer af indsatserne. Det skal sikre, at de indsatser
der finansieres, skaber viden om effekter og resultater, og at der for de involverede parter i part-
nerskaberne skabes det bedst mulige grundlag for, at de kan vurdere, om de aftalte mål er opnået
som følge af den igangsatte indsats”.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Minister for offentlig innovation
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk