Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
L 53
Offentligt
1963634_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 5. november 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 3 til L 53, forslag til lov om ændring af lov
om hold af dyr, stillet den 2. november 2018 efter ønske fra Simon Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 3 til L 53
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Det Dyreetiske Råd finder det “stærkt betænkeligt” at
afskaffe
nuværende sundhedsrådgivning” bragt på Altinget.dk den 2. november 2018
(https://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/det-dyreetiske-raad-er-staerkt-betaenkelig-vedat-
afskaffe-nuvaerende-sundhedsraadgivning) og i den sammenhæng forklare hvorfor
dyrevelfærden ikke vil blive slækket, når der ændres i ordningen om sundhedsrådgivningsaftaler?”
Svar
Ophævelse af ordningen med forskellige rådgivningskategorier i sundhedsrådgivningen for svine- og
kvægbesætninger og i minkfarme har baggrund i den politiske aftale om Veterinærforlig III 2018-
2021, indgået mellem regeringen og samtlige partier i Folketinget. I forliget indgår et ønske om
regelforenkling, som kan lette byrderne for erhvervet og understøtte den enkelte besætningsejers
motivation for at øge sundheden i sin produktion.
Af forligsteksten fremgår bl.a. følgende:
”Ved en afskaffelse af rådgivningskategorierne er det ikke
længere det offentlige, der skal påbyde landmanden mere rådgivning, men et ansvar som
landmanden selv tager på sig i samarbejde med sin dyrlæge. Det giver mulighed for, at management
i besætningen i højere grad kommer i fokus som drivkraft til at fremme husdyrenes sundhed og
velfærd. Parterne er enige om, at afskaffelsen af rådgivningskategorierne ikke må medføre en
ringere dyresundheds- og
dyrevelfærdstilstand.”
Det er væsentligt at understrege, at reglerne om dyrevelfærd er uændrede, og at den
besætningsansvarlige fortsat vil være pålagt krav om rådgivningsbesøg fra besætningsdyrlægen. Der er
således ikke tale om, at sundhedsrådgivning afskaffes, som artiklens overskrift og indledning kunne
give indtryk af. Det understreges også, at det fremsatte forslag om ophævelse af ordningen med de
forskellige rådgivningskategorier er i overensstemmelse med forligsteksten, og at det i sagens natur er
en klar forventning, at reglerne om dyrevelfærd til stadighed overholdes.
Besætninger placeres efter de nugældende regler i tre forskellige rådgivningskategorier: Almindelig
rådgivning, Ekstra rådgivning og Skærpet rådgivning. Når der første gang indgås aftale om
sundhedsrådgivning for en besætning, placeres besætningen i den mellemste kategori
”Ekstra
rådgivning” i op til 12 måneder.
Antallet af rådgivningsbesøg omfatter følgende:
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
L 53 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om kommentar til artikel af 2/11-18 fra Altinget Det Dyreetiske Råd finder det “stærkt betænkeligt at afskaffe nuværende sundhedsrådgivning, til miljø- og fødevareministeren
1963634_0002.png
Svine- og kvægbesætninger (aftale med tilvalgsmodul)
Almindelig rådgivning: 4-9 (4 for besætninger som kun består af slagtesvin)
Ekstra rådgivning: 6-12 (6 for besætninger som kun består af slagtesvin)
Skærpet rådgivning: 6-12 (6 for besætninger som kun består af slagtesvin)
Minkfarme
Almindelig rådgivning: 4 (for sommerfarme mindst 2)
Ekstra rådgivning: 5 (for sommerfarme mindst 3)
Skærpet rådgivning: 6 (for sommerfarme mindst 4)
For besætningsejere
placeret i kategorierne ”Ekstra rådgivning” og ”Skærpet rådgivning”
vil afskaffelse
af kategorierne således betyde krav om færre rådgivningsbesøg end i dag. Alle besætninger med
samme type sundhedsrådgivningsaftale vil fremover blive underlagt de samme krav til antal
rådgivningsbesøg svarende til,
hvad der i dag gælder for kategorien ”Almindelig rådgivning”. Det er
også i denne rådgivningskategori, at langt de fleste besætninger allerede er placeret i dag.
Som det er lagt til grund i veterinærforliget, indgået mellem samtlige partier i Folketinget, vurderer
Miljø- og Fødevareministeriet, at det med udgangspunkt i det antal obligatoriske rådgivningsbesøg,
der fremover vil være krav om, vil være forsvarligt at ophæve ordningen med forskellige
rådgivningskategorier. Hensigten er at styrke besætningsejerens ansvarsfølelse i forhold til dennes
samarbejde med dyrlægen og dermed i forhold til udviklingen af dyrevelfærden og dyresundheden i
besætningen. Dyrlægens rolle som rådgiver for besætningsejeren tydeliggøres også herved endnu
mere.
Som nævnt i besvarelsen af spørgsmål nr. 2 til L53, hvortil henvises, vil Fødevarestyrelsen følge
udviklingen
dels via styrelsens databaser og den generelle kontrol i husdyrbesætninger
dels via
den målrettede dyrevelfærdsindsats, der (uændret) indgår som led i sundhedsrådgivning. I forbindelse
med Fødevarestyrelsens generelle kontrol i husdyrbesætninger vil styrelsen om nødvendigt kunne
indskærpe reglernes overholdelse, ligesom en indskærpelse vil blive efterfulgt af opfølgende kontrol fra
styrelsen.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Mette Hulstrøm
2