Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 223
Offentligt
2052462_0001.png
1. maj 2019
J.nr. 2018 - 8110
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 223 - Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om forskel-
lige forbrugsafgifter, lov om afgift af konsum-is, momsloven og registreringsafgiftsloven
(Godtgørelse af punktafgifter til visse organisationer m.v., ændring vedr. konsignations-
lagre, kædehandel og bekæmpelse af momssvig ved EU-handel og ændringer vedr. import
og eksport af brugte køretøjer).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 25. april 2019.
Karsten Lauritzen
/ Claus Hansen
L 223 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om kommentar til henvendelserne af 23. og 25. april 2019 fra AutoBranchen Danmark om foretræde om afskaffelse af selvanmelderordningen for eksport af køretøjer, til skatteministeren
2052462_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelserne af 23. og 25. april 2019 fra AutoBranchen
Danmark om foretræde om afskaffelse af selvanmelderordningen for eksport af køretøjer,
jf. L 223
bilag 4.
Svar
De vedlagte henvendelser fra AutoBranchen vedrører en henvendelse af 23. april 2019 fra
Yupex Trading A/S, der eksporterer brugte køretøjer, og en henvendelse af 25. april 2019
udarbejdet af TVC Advokatfirma til Yupex Trading A/S.
I henvendelsen fra Yupex Trading A/S anfører selskabet, at årsagerne til problemerne på
eksportområdet bl.a. skyldes SKATs manglende kontrol af området. Selskabet påpeger
derudover, at
Aftale om styrket regelefterlevelse på motorområdet
af 2. april 2019 vil medføre en
række konsekvenser, herunder tab af private arbejdspladser i eksportbranchen bl.a. pga.
udflagning af eksportvirksomheder, øget beskatning af borgerne, da prisen for gebyrer vil
blive overvæltet til forbrugere, øget forurening og dårligere trafiksikkerhed, da den danske
bilpark vil blive ældre, samt en sag ved EU-Domstolen, som Danmark vil tabe.
Hertil bemærkes, at det ved Rigsrevisionens undersøgelse af eksportområdet og Skattemi-
nisteriets egen evaluering af området er konstateret, at der desværre er et generelt pro-
blem med regelefterlevelsen for en stor del af virksomhederne, der eksporterer brugte kø-
retøjer.
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) samt Dansk Fol-
keparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Al-
ternativet indgik derfor
Aftale om styrket regelefterlevelse på motorområdet.
Aftalen har til formål
at styrke motorområdet, herunder øge regelefterlevelsen og mindske risikoen for svig.
Som et element heri afskaffes selvanmelderordningen på eksportområdet
Det er blevet anset for nødvendigt at gennemføre elementerne i aftalen
til trods for de
konsekvenser det vil have for de berørte erhverv
for at imødegå de konstaterede udfor-
dringer med manglende regelefterlevelse.
Henvendelsen fra TVC Advokatfirma af 25. april 2019 vedrører ligeledes
Aftale om styrket
regelefterlevelse på motorområdet
af 2. april 2019, herunder særligt finansieringen af afskaffelsen
af selvanmelderordningen. TVC Advokatfirma bemærker, at der ifølge aftalen bl.a. vil
blive indført et omkostningsdækkende gebyr på ca. 1.900 kr. ved eksport af brugte køre-
tøjer fra den 1. januar 2020, at der vil blive indført et omkostningsdækkende gebyr på ca.
20 kr. pr. toldsyn, og at reglen om at forhøje afgiftsrefusionen med 400 kr. ved toldsyn
afskaffes.
TVC Advokatfirma mener, at tiltagene, herunder navnlig indførelse af gebyret på ca.
1.900 kr., vil stride mod reglerne om fri bevægelighed for varer i Traktaten om den Euro-
pæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). TVC Advokatfirma henviser i den sammenhæng
til EU-Domstolens dom af 19. september 2017 i sag C-552/15, hvor EU-Domstolen bl.a.
tog stilling til, hvorvidt et administrationsgebyr på 500 euro ved tilbagebetaling af registre-
ringsafgift i Irland var foreneligt med reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser.
Side 2 af 3
L 223 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om kommentar til henvendelserne af 23. og 25. april 2019 fra AutoBranchen Danmark om foretræde om afskaffelse af selvanmelderordningen for eksport af køretøjer, til skatteministeren
2052462_0003.png
I dommen, som TVC Advokatfirma henviser til, fastslog EU-Domstolen, at det var i strid
med reglerne om den fri udveksling af tjenesteydelser, at der efter de irske regler for regi-
streringsafgift skulle betales fuld registreringsafgift ved indregistrering af et køretøj, der i
en tidsbegrænset periode var leaset eller lejet i en anden medlemsstat.
Irland havde henvist til, at der efter de irske regler kunne kræves tilbagebetaling af for me-
get betalt registreringsafgift ved leasingaftalens udløb. EU-Domstolen fastslog imidlertid,
at de irske regler var i strid med reglerne om den fri udveksling af tjenesteydelser, fordi
der ikke kunne kræves renter ved tilbagebetalingen af det for meget betalte beløb, og
fordi der ved tilbagebetalingen skulle fradrages et administrationsgebyr på 500 euro. Sær-
ligt for så vidt angår administrationsgebyret fremhævede EU-Domstolen, at Irland havde
udformet sin ordning for opkrævning af registreringsafgift således, at tilbagebetaling af en
del af afgiften i visse situationer var uundgåelig, og at de omkostninger, der er forbundet
med udformningen af en sådan ordning, ikke kan finansieres ved at foretage fradrag i de
beløb, der tilkommer de personer, som har krav på tilbagebetaling.
Dommen vedrørte således EU-rettens regler om den fri udveksling af tjenesteydelser
(indgåelse af grænseoverskridende leasing- og lejeaftaler), jf. TEUF artikel 56, og ikke ek-
sport af køretøjer, sådan som TVC Advokatfirma hævder. Det følger af den danske regi-
streringsafgiftslov, at leasingselskaber kan vælge at betale forholdsmæssig registreringsaf-
gift af leasingkøretøjer, der registreres med henblik på tidsbegrænset anvendelse her i lan-
det. De danske regler er således indrettet på en måde, så der bliver taget hensyn til lea-
singaftalers varighed, og de er derfor i overensstemmelse med de krav, som EU-Domsto-
len opstiller i dommen.
Den nævnte dom vedrører desuden kun spørgsmålet, om der kan fratrækkes et admini-
strationsgebyr, når der består en EU-retlig forpligtelse til tilbagebetaling af registreringsaf-
gifter. Den kan derimod ikke tages til indtægt for, at EU-retten indeholder et forbud mod
opkrævning af gebyrer, når en medlemsstat
uden at der består en EU-retlig forpligtelse
hertil
foretager refusion af nationale registreringsafgifter i forbindelse med eksport af
køretøjer.
Det bemærkes, at Højesteret ved dom af 16. august 2016 (Yupex Trading A/S mod Skat-
teministeriet) har fastslået, at det ikke følger af EU-retten, at der skal ydes afgiftsrefusion i
tilfælde af eksport af køretøjer til en anden medlemsstat.
Da et krav på godtgørelse af dansk registreringsafgift i forbindelse med eksport af brugte
biler ikke følger af EU-retten, vurderes der heller ikke at være grundlag for
under hen-
visning til de EU-retlige principper om fri bevægelighed for varer (eller tjenesteydelser)
at anfægte de finansieringstiltag i
Aftale om styrket regelefterlevelse af motorområdet
af 2. april
2019, som vil påvirke ansøgere, der benytter sig af eksportgodtgørelsesordningen.
Endelig bemærkes det, at beslutningen om at indføre et omkostningsdækkende gebyr på
1.900 kr. ved eksport af brugte køretøjer og et omkostningsdækkende gebyr på ca. 20 kr.
pr. toldsyn ikke udmøntes ved dette lovforslag.
Side 3 af 3