L 222 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om kommentarer til henvendelsen af 1/5-19 fra Brancheforeningen for Grafisk Kommunikation & Medier (GRAKOM) om, at fritstående nyhedsmedier er omfattet af nulmomsen, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 222
Offentligt

Skatteudvalget 2018-19

L 222 Bilag 17

Offentligt

01.05.2019

Folketinget

Skatteudvalget

Christiansborg

1240 København K

Lovforslag L222

–

Nulmoms og lønsumsafgift på digitale aviser

Grakom har noteret sig Danske Mediers henvendelse i dag til Skatteudvalget ved-

rørende lovforslag L222 om nulmoms og lønsumsafgift på digitale nyhedsmedier.

Henvendelsen giver anledning til nogle kommentarer fra Grakoms side.

Danske Medier anfører i henvendelsen, at det er Danske Mediers opfattelse, at de

fritstående nyhedsmedier, som for øjeblikket er omfattet af den særlige supple-

mentspulje i ordningen for redaktionel produktionsstøtte, er omfattet af nulmomsen.

Danske Medier begrunder dette med, at de kriterier, der er opsat som krav for at

opnå redaktionel produktionsstøtte, er de samme, som de kriterier, der ifølge Skat-

teministeriets svar til nærværende lovbehandling gælder for momsfritagelse.

Grakom har også fulgt med i lovbehandlingen, og vi mener, at selv om fortolknings-

bidraget fra Danske Medier med Danske Mediers øjne måtte være besnærende, så

kan reglerne for adgangen til redaktionel produktionsstøtte af flere årsager ikke

overføres til reglerne for nulmoms.

For det første vil en sådan tilgang i virkeligheden indebære, at det vil være Medie-

nævnet, der afgør momsfritagelsen. Det vil selv sagt være uden for Medienævnets

ressort, og samtidig vil det fratage Skatteankestyrelsen deres ressort.

For det andet er der på listen over tilskud til redaktionel produktion for 2019 flere

udgivelser, der ikke er omfattet af nulmoms. Det gælder bl.a. men ikke udelukkende

Dagens Medicin og Ingeniøren. Antageligt er nulmoms for sådanne publikationer

ikke blevet godkendt, fordi emnekredsen ikke er bred nok til i moms sammenhæng

at henvende sig til en videre, almen kreds af læsere.

Selvom den politiske intension i medieforliget var som Danske Medier beskriver i

deres henvendelse, så er det ikke resultatet af det fremsatte lovforslag. Svarene til

Skatteudvalget fra Skatteministeren bekræfter således også, at de mere nicheorien-

terede digitale nyhedsmedier på ingen måde kan forvente at blive omfattet af de

nye nulmomsregler.

Dette sætter sådan set bare det samlede regelsæt op i et relief af forvirring og vil-

kårlighed frem for retssikkerhed og lighed. Og hvor meget man end måtte ønske det

Brancheforeningen for Grafisk Kommunikation & Medier

Grakom

•

Nybrogade 12

•

DK-1203 København K

•

tlf. 63 12 70 00

•

grakom.dk

L 222 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om kommentarer til henvendelsen af 1/5-19 fra Brancheforeningen for Grafisk Kommunikation & Medier (GRAKOM) om, at fritstående nyhedsmedier er omfattet af nulmomsen, fra skatteministeren

fra politisk hold, så synes det meget vanskeligt med den praksis, der er fastlagt at

opnå momsfritagelse for den stribe af fritstående nyhedsmedier, der er på markedet

i dag.

Danske Mediers generelle sammenkædning mellem støtteordninger og nulmomsfri-

tagelsen dur heller ikke. Man kan simpelthen ikke anvende momsreglerne til stats-

støtte. Støtteordningen til redaktionel produktion er godkendt af EU-Kommissionen i

henhold til undtagelsesbestemmelserne i traktatens artikel 107 TEUF, stk. 3, litra d,

der omfatter støtte til fremme af kulturen og bevarelse af kulturarven. EU-Kommissi-

onen har forklaret accepten af støtten med en henvisning til at "mediepluralisme og

nyhedsindhold af høj kvalitet er afgørende for et demokratisk samfund". Sådan en

sammenkædning vil derfor ikke alene gøre lovforslaget problematisk i forhold til li-

gebehandlingsprincippet, som påpeget i andre henvendelser til Skatteudvalget,

men vil også problematisere det samlede regelsæt i forhold til ulovlig statsstøtte.

Danske Medier bemærker endvidere, at hvis lovforslaget i praksis ikke kommer til at

gælde de fritstående netmedier, bør disse medier opnå en øget støtte, så de kan

konkurrere med de øvrige nyhedsmedier på lige vilkår. Grakom har sådan set intet

imod, at supplementspuljen for redaktionel produktionsstøtte forhøjes. Det er dog

paradoksalt, at man ønsker en nulmomsløsning, der åbenlyst konkurrenceforvrider

og derefter en støtteordning, der kompenserer de medier, der snydes for nulmom-

sen. Det ville være mere hensigtsmæssigt blot at beholde supplementspuljen eller

indføre en ny støtteordning, hvor alle digitale medier kan søge på lige og fair vilkår.

Men bemærkningen må samtidig tages som udtryk for, at Danske Medier er enig i,

at konkurrencen er helt åben på det danske digitale marked. Det er derfor efter Gra-

koms opfattelse også nødvendigt, at der tages hensyn til de medier (ugeblade og

magasiner), der i dag har en faglig fuldt ud bemandet journalistiks redaktion, men

hverken opnår produktionstilskud eller nulmoms.

Endeligt henviser Danske Medier til, at de reducerede momssatser i Sverige for di-

gitale udgivelser fra 1. juli 2019 vil komme til at omfatte medier som eksempelvis Al-

tinget.se. Det er imidlertid soleklart, at de svenske regler vil omfatte f.eks. Altin-

get.se udelukkende af den grund, at i Sverige er alle nyhedspublikationer (aviser,

ugeblade og magasiner) omfattet af den samme reducerede momssats. Sagt med

andre ord er der ikke i Sverige nogen for "smagsdommeri" over hvilke medier, der

kan omfattes af en reduceret momssats. Derfor kan Sverige simpelt, enkelt og ret-

færdigt indføre reducerede momssatser for alle former for elektroniske nyhedspubli-

kationer. Danmark kunne vælge ligeledes at indføre en reduceret moms, men da

det ikke er den løsning, man har valgt, så er der intet grundlag for at konkludere, at

fx danske Altinget.dk kan blive omfattet af nulmoms, blot fordi svenske Altinget.se

er omfattet af den svenske reducerede moms.

Det er selv sagt ejendommeligt, at en administrativ praksis danner hindringer for

den politiske/lovgivende intention, der er bag lovforslaget. Sådan som Skattemini-

steriet tolker reglerne, er det jo embedsmændene, der kommer til at lægge hindrin-

ger i vejen for, de intentioner, som der vurderet på Folketingets første behandling

2/3

synes at være en bred politisk opbakning til. Andre EU-lande har ikke det problem.

Det er kun i Danmark, det foregår.

Danske Medier anbefaler en ”fase 2”

for de medier, som Danske Medier tilsynela-

dende mener, kommer i 2. række. Det gælder således de mange digitale medier,

herunder nichemedier, magasiner og ugeblade, som Danske Medier mener bør få

nulmoms ved senere lejlighed.

Set i lyset af de omfattende konkurrencemæssige forvridninger lovforslaget skaber,

skal Grakom endnu en gang opfordre til, at lovforslaget afventer den forestående

offentliggørelse af konkurrenceundersøgelsen, og at der herefter først indføres ud-

videlse af nulmomsordningen, når der er afklaring på de EU-retslige spørgsmål, så

udvidelsen kan ske uden konkurrenceforvridning. I mellemtiden kan man i stedet

kompensere de digitale medier gennem en mediestøtteordning særligt for digitale

medier.

Med venlig hilsen

Thomas Torp

Adm. direktør

3/3